Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

BDS til Puma: -Træk jeres sponsorat af Israel Football Association

BDS lægger internationalt pres på Puma for at få dem til at trække deres sponsorat af Israel Football Association. (Foto: @BDSKampagne)
Boycott, Divestment and Sanctions (BDS) lægger internationalt pres på Puma. BDS i Danmark støtter op om kampangen.

Boycott, Divestment and Sanctions (BDS) fører international kampagne mod Puma – BDS i Danmark støtter også op om kampangen mod Puma, skriver avisen Arbejderen.

BDS beskylder Puma for at krænke folkeretten og menneskerettigheder, fordi de er hovedsponsor for Israel Football Association (IFA). BDS langer ud efter Puma for at sponsorere fodboldklubber i israelske bosættelser, som BDS kalder for: “illegale israelske bosættelser på besat palæstinensisk jord.”

BDS langer også ud efter Puma for deres samarbejde med det israelske tøjfirma Delta Galil Industries. Virksomheden står på FNs sorteliste over virksomheder som har aktiviteter i de israelske bosættelser.

BDS forsøger nu at samle international støtte til at stoppe Pumas sponsorat af IFA, BDS i Danmark støtter som sagt op om den internationale boykotkampagne.

Apartheidanklagen er en konstrueret løgn
Sværtekampagnen mod Israel som en apartheid-stat begyndte allerede under Den Kolde Krig – løgnen bruges stadig som argument for at boykotte Israel. Sammenligninger mellem apartheid i Sydafrika og situationen i Israel og Vestbredden viser at anklagen er grundløs.

– Røde Kors kender regimet som regerede Sydafrika under apartheid rigtig godt, og vi svarer alle dem som beskylder Israel for det samme: Nej, der er ikke apartheid i Israel. Der er intet regime som tror på en overlegen race eller nægter grundlæggende menneskerettigheder til en bestemt gruppe mennesker på grund af deres påståede underlegenhed. Det er en blodig national konflikt, hvor det mest fremtrædende og tragiske er en årelang okkupation. Men der er ingen apartheid, sagde schweiziske Jacques De Maio, der er leder af Den Internationale Røde Kors-komite i Israel og i de palæstinensiske selvstyremyndigheder i 2017.

Israelske bosættelser er ikke ulovlige
Hvad angår bosættelserne så har Israel som de ser det, al ret i henhold til folkeretten til at bygge på Vestbredden. Ingen større nye bosættelser er blevet etableret på Vestbredden siden 1997 og selvom Israel har bygget i over 40 år, dækker bosættelserne kun tre (3!) procent af arealet.

Den 18. november 2019 udtalte den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo blandt andet nedenstående i sin erklæring:

– At erklære oprettelsen af civile bosættelser i strid med folkeretten har ikke hjulpet. Det har ikke fremmet fredens sag. Den barske sandhed er at der aldrig vil være en juridisk løsning på konflikten og tvister om hvad der er rigtigt og forkert i henhold til folkeretten, skaber ikke fred. Det er et komplekst politisk problem som kun kan løses i forhandlinger mellem israelere og palæstinensere, fortsatte han. Bosættelsernes status skal også afklares under forhandlingerne.

Boykot af Israel tjener ikke palæstinensernes interesser

MIFF har tidligere skrevet om at boykot kampanger mod Israel går ud over palæstinenserne. Palæstinensere som arbejder i virksomheder placeret på FNs sortliste fordi de er anklaget for at operere i israelske bosættelser på Vestbredden, har ofte ledende stillinger og tjener op til tre gange så meget som i virksomheder i de palæstinensiske selvstyreområder. En potentiel boykot kan føre til at de vil miste deres godt betalte job.

FNs menneskerettighedskontor (OHCHR) offentliggjorde 12. februar en liste med mere end 100 virksomheder som anklages for at operere i israelske bosættelser på Vestbredden. De fleste af de 112 virksomheder på listen er israelske – inklusiv alle landets store banker, men også store internationale virksomheder som Airbnb, Motorola og Trip Advisor er på listen.

Listen har ingen juridisk betydning og ingen direkte konsekvenser for virksomhederne, men målet er at skræmme israelske og internationale virksomheder fra at operere på Vestbredden og det kan koste arbejdspladser.

Soda Stream er et godt eksempel – internationalt boykot-pres medvirkede til at fabrikken flyttede fra Vestbredden og hundredvis af palæstinensere mistede deres job.

Virksomhederne på FN’s sortliste kan havne i same situation ved internationalt pres og boykot. Industriområderne på Vestbredden beskæftiger ca 20.000 palæstinensere.

I 2019 udtalte USAs særlige udsending i Mellemøsten Elan Carr:

– Personer har ret til at købe eller ikke købe det de vil ønsker, men hvis der er en organiseret kampagne for økonomisk at kvæle staten Israel, så er det antisemitisme, sagde Carr, ifølge NBC News.

Den særlige udsending fastslog, at boykot af varer fra jødiske bosættelser er antisemitisme hvis man kun er villig til at købe varer fra jødernes arabiske naboer.

– Hvis to samfund lever ved siden af ​​hinanden, og man nægter at købe fra jøder, mens man gerne køber fra ikke-jøder, så er det helt klart, hvad det er, sagde Carr.

– Det er ikke en … du ved … forhutlet gruppe. Det er organiseret. BDS-bevægelsens erklærede mål er at skade Israels økonomiske velstand og fratage landet legitimitet. Det er antisemitisme, sagde Carr.

Skriv din kommentar i kommenfeltet hvis du også er imod boykot af Israel









Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem