Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Undersøgelse viser en femtedel af europæerne mener hemmeligt jødisk netværk styrer verden

Statsminister Mette Frederiksen udtaler efter dagens breaking nyhed om flere anholdelser for terrorplaner mod Danmark, at hun forstår danskernes frygt. (Foto: Regeringen @regeringDK)
Ny undersøgelse af europæernes holdning til jøder er nedslående og meget bekymrende.

En femtedel af europæerne mener et hemmeligt jødisk netværk kontrollerer verdens politik og økonomi, viser nedslående rapport om antisemitisme, skriver Daily Mail.

En femtedel mener jøder “udnytter Holocaust til deres egne behov”, ifølge undersøgelsen bestilt af Action and Protection League i Ungarn.

Tallene blev offentliggjort samtidigt med jødiske ledere opfordrede de europæiske regeringer til handling for at begrænse den stigende antisemitisme i Europa.

Undersøgelsen blev offentliggjort blot få dage efter et højreekstremistisk terrorangreb i Tyskland rettet mod det tyrkiske samfund. Terroristen havde ytret sin tro på forskellige antisemitiske konspirationsteorier.

Undersøgelsen viste en fjerdedel af de adspurgte var enige i udsagnet: “Israels politik får mig til at forstå hvorfor nogle mennesker hader jøder”.

Mere end en tredjedel var enige i påstanden om at: “Under Anden Verdenskrig led vores landsmænd lige så meget som jøderne.”

Undersøgelsen viste også at Holocaust-revisionisme og troen på klassiske antisemitiske stereotyper er mere almindelige i øst mens anti-israelske holdninger og antisemitiske overbevisninger er mere almindelige i vest.

Undersøgelsen var bestilt af Action and Protection League i Ungarn og blev offentliggjort ved European Jewish Associations’ (EJA) konference i Paris mandag.

Forskere interviewede 1.000 personer i hvert land – i alt 16.000 personer i 16 europæiske lande, heriblandt Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Polen i perioden dec. 2019-jan. 2020.

European Jewish Association har opfordret alle europæiske ledere til at vedtage en handlingsplan til at bekæmpe antisemitisme.

Planen inkluderer vedtagelse af International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) arbejdsdefinition af antisemitisme. Labours leder, Jeremy Corbyn er blevet kritiseret for ikke at ville adoptere IHRA definitionen fuldt ud.

Andre elementer i planen inkluderer udnævnelse af en særlig udsending til bekæmpelse af antisemitisme, undervisning i skoler om antisemitisme og lovgivning med forbud mod antisemitiske symboler i det offentlige rum – inklusiv nazistiske billeder.

Formand for EJA, Rabbiner Menachem Margolin siger om bekæmpelse af antisemitisme: “Vi kan som jødiske samfund ikke udrydde antisemitismen alene.”

-Efter 20 års beskæftigelse med emnet har jeg indset at uanset hvor mange skoler vi besøger og uanset hvor mange delegationer vi bringer til Auschwitz, så er det bare en dråbe i havet, siger Margolin

-Derfor indså vi at ansvaret for bekæmpelse af antisemitisme også ligger hos de europæiske regeringer, siger Margolin

Undersøgelsen kommer på baggrund af data som viser stigende antisemitisme i hele Europa.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien har registreret dramatiske stigninger i antallet af antisemitiske hadforbrydelser registreret i 2018, der er også sket en stigning i voldelige angreb.

Undersøgelse foretaget af Anti-Defamation League (ADL) fandt også stigende antisemitisme i Polen, Ukraine, Rusland og Ungarn i perioden 2015-2019.

Læs nogle af MIFFs artikler om antisemitisme her:

Læs MIFFs artikel om IHRA definition af antisemitisme her.

Læs MIFFs artikel om ADL’s undersøgelse af danskernes holdning til jøder her, inklusiv kort oversigt over jødernes historie i Danmark og antisemitiske angreb i Danmark.

Læs MIFFs artikler om antisemitisme i Danmark her.

Læs MIFFs artikel om terrorangrebet mod synagogen i København her.

Læs MIFFs referat af Hanna Ziadehs artikel om jødehad blandt arabere i Mellemøsten og Danmark her.

En undersøgelse foretaget af EU viste at 89 pct. af jøderne i Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Ungarn, Italien, Holland, Polen, Spanien, Sverige og Storbritannien føler antisemitismen er steget det seneste årti. Læs undersøgelsen her.

Næsten halvdelen er bekymret for at blive fornærmet eller chikaneret offentligt fordi de er jøder og mere end en tredjedel frygter at blive udsat for fysiske angreb.

MIFFs kommentarer
Der skal politisk handling til for at komme antisemitismen til livs. Danmark kunne starte med at tilslutte sig IHRAs arbejdsdefinition af hvad antisemitisme er:

”Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder som kan udtrykkes som had overfor jøder. Verbale og fysiske manifestationer af antisemitisme rettet mod jøder eller ikke-jøder og / eller deres ejendom og mod jødiske kulturelle og religiøse institutioner.” [Vedtaget af IHRA i Bukarest den 26. maj 2016. MIFFs uofficielle oversættelse.]

Den 12. februar skrev socialdemokratiets (S) indfødsretsordfører og udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund i Berlingske Tidende, at Danmark bør tilslutte sig IHRAs definition af antisemitisme.

Et af Stoklunds argumenter for antisemitismens fremmarch – også i Danmark er at mindet om Holocaust udviskes i takt med de sidste overlevende og vidner til antisemitismens ultimative ondskab går bort. Ifølge Stocklund stiller det nogle helt særlige krav til os som samfund. Derfor ønsker Socialdemokratiet, ifølge Stoklund, en national samtale om antisemitismens væsen. Stoklund understreger desuden at vi bør tage antisemitismen alvorligt og at den ikke må accepteres uanset hvordan den viser sig. Stoklund mener derfor at IHRAs definition af antisemitisme er et fornuftigt værktøj i bekæmpelsen af antisemitisme. Han understreger også at den på ingen måde griber ind i ytringsfriheden i Danmark.

Hjælp MIFF med at bekæmpe antisemitisme – meld dig ind her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem