Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Corbyns nederlag en sejr for jøder og Israel

Jeremy Corbyn blev den store taber af valget i Storbritannien. Her fses Corbyn under valgkampen dagen før valget. (Foto: Labor / Flickr)
For mange britiske jøder var antisemitisme det vigtigste emne i valgkampen.

For det store flertal i Storbritannien handlede valget den 12. december om Brexit. Det var hovedtemaet under hele valgkampen. Det var en Brexit-domineret, Brexit-fokuseret og Brexit-centreret valgkamp. Men for jøder i Storbritannien og andre steder blev en anden sag mere vigtig ved valget: Det handlede om, hvorvidt antisemitisme skulle normaliseres og at en antisemit kunne blive den kommende britiske premierminister, skriver Herb Keinon i Jerusalem Post.

-At manden der støttes af Hamas og Hizbollah og har tilladt antisemitisme at vokse i Labour (Det Britiske Arbejderparti) – ser ud til at have lidt et voldsomt tab, er en grund til fejring blandt jøder – ikke kun i Storbritannien, selvom de modsatte sig Brexit som Johnson støtter, skriver han.

Den britiske overrabbiner Ephraim Mirvis var en af ​​mange, der gik foran og advarede mod Labour-leder Jeremy Corbyn. Han sagde, at de britiske jøder frygtede at Corbyn ville vinde valget. Næsten halvdelen af ​​de britiske jøder overvejede at flytte ud af landet, hvis Corbyn blev premierminister.

Nu kan de ånde lettet op. Valgresultaterne viser en klar sejr til den nuværende premierminister Boris Johnson og De Konservative. Det betyder, at der stadig er en fremtid for jøderne i Storbritannien. Men der er også gode nyheder for Israel. Storbritannien er Israels største handelspartner i Europa, en vigtig efterretnings-partner og international støttespiller.

-Alt det ville have været i fare, hvis Corbyn havde vundet valget. Corbyn lovede at stoppe våbensalg til Israel og han ville anerkende en palæstinensisk stat. Han ønskede at være en fremtrædende talsmand for, at palæstinenserne får den bedst mulige position på den internationale arena. Det ville være et stort diplomatisk tab for Israel, hvis han var kommet til magten. At han ikke gjorde det, modtages tydeligvis godt i Jerusalem, skriver Keinon i analysen.

I 2002 begyndte de tyrkisk-israelske forhold at forværres, da Recep Tayyip Erdogan vandt valget. I Israel var der frygt for, at noget af det samme ville ske med forholdet til Storbritannien, hvis Corbyn blev premierminister.

-Men som valgresultaterne viser: Frygten – udover frygten for de britiske jøders fremtid, heldigvis ikke skete, konkluderer Keinon.

Boris Johnson fik en stor valgsejr ved valget i Storbritannien. Her ses Johnson sammen med NATO-chef Jens Stoltenberg. (Foto: NATO)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem