Sådan stemmer du Israel til tops ved Eurovision-finalen!

I aftes fandt Yuval Raphael sin styrke på Eurovision-scenen ved at se de venner som hun overlevede med under massakren mod Israel. I morgen aften kan du hjælpe Yuval til top i finalen! (Foto: Flash90)
Tak til alle danske Israel-venner, der stemte Yuval videre til finalen.

I går opfordrede MIFF via miff.dk, sociale platforme (Facebook, Instagram, X, BlueSky, WhatsApp samt SMS og nyhedsmail alle danske Israel-venner til at stemme Israel videre fra Eurovision semifinalen til finalen.

Vi opfordrede og I stemte!

MIFF skrev blandt andet: – Eurovision er ikke kun verdens største sangkonkurrence, det er også en vigtig platform for alle Israel-venner, der vil vise deres støtte til verdens eneste jødiske stat, der mere end nogensinde har brug for vores stemme. 

24-årige Yuval Raphael overlevede 7. oktober-massakren mod Israel. I aftes gav hun en stemme til alle de israelske kvinder, hvis stemme blev myrdet af terroristerne. Yuval deltog i Supernova (festivalen for fred) og flygtede sammen med sine venner til et beskyttelsesrum, men terroristerne fandt dem og skød dem. Yuval reddede livet ved at ligge gemt i timesvis under de myrdede massakre-ofre. Yuval har siden fortalt at musikken blev hendes redning.

I aftes sang Yuval sig videre til Eurovision-finalen med balladen New Day Will Rise.

Buh-råb og palæstinensiske flag blandet med jubel, publikum mødte Yuval med en blanding af anti-israelske tilråb og støtte, skriver Times of Israel. 

Mine venner gav mig styrke, sagde Yuval til KAN: – Jeg kiggede udover det store publikum og fik øje på mine venner, der overlevede sammen med mig i beskyttelsesrummet. Pludselig så jeg min bedste ven vinke og fik øje på flere af mine venner, jeg var i chok. De gav mig så meget styrke.

I aftes gik Israel, Litauen, Danmark, Malta, Letland, Armenien, Østrig, Grækenland, Luxembourg og Finland videre til finalen i morgen. 

I morgen vil Yuval også kæmpe om 1. pladsen mod Island, Polen, Estland, Sverige, Ukraine, Portugal, Norge, San Marino, Albanien og Holland samt the “Big Five”, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Schweiz, der vandt i 2024.

Selvom Schweiz har forsøgt at undgå det samme koas, der opstod under Eurovision 2024 i Malmø, var der flere pro-israelske og anti-israelske protester i Basel. Der er også planlagt en større anti-israelsk protest i morgen aften.

EU-politikere krævede Israel boykottet, også i år var der flere forsøg på at få Israel boykottet fra verdens største sangkonkurrence. Kravet om boykot kom fra flere kanter, inkl. EU-parlamentarikere, flere af deltagerne ved sidste års Eurovision samt de offentlige radio- og tv-stationer i Island, Spanien, Slovenien og Irland.

Både i år og sidste år, afviste European Broadcasting Union (EBU) at boykotte Israel. Eurovision er en konkurrence mellem offentlige radio- og tv-stationer, ikke regeringer, og derfor er Israel fuldt ud berettiget til at deltage, udtalte EBU.

Sådan stemmer du på Israel: – Du kan stemme via sms (følg anvisninger i showet for at stemme via sms), online på www.esc.vote eller via Eurovision app’en. Alle stemmer koster 1 kr. og for sms koster hver stemme 1 kr. plus alm. Sms takst. Når man stemmer via www.esc.vote skal du bruge et betalingskort, Google Pay, Apple Pay, Alipay eller WeChat Pay for at stemme. Du kan afgive op til 20 stemmer via en indkøbskurv og skal sende dem samlet. Du kan KUN sende dine samlede stemmer én gang pr. show, skriver DR.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem