Den britiske regering har besluttet at indlede historisk undersøgelse af, hvor mange ofre led en grusom død i nazistiske tvangsarbejds- og koncentrationslejre på øen Alderney, som tyskerne besatte i 1940-1945. Det officielle tal er 389 markerede grave, men det skønnes at antallet af ofre er meget højere – optil flere tusinde Holocaust-ofre, skriver Jewish News Syndicate (JNS).
– Tal er vigtige, fordi sandheden er vigtig. Ofrene fortjener sandhedens værdighed og indbyggerne på Alderney fortjener at vide, hvor mange ofre døde, så de kan blive fri for konspirationsteorier og historieforvrængning, siger den britiske udsending, Lord Eric Pickles.
– At overdrive eller underdrive antallet af Holocaust-ofre, er i sig selv en form for Holocaust-forvrængning og en alvorlig trussel mod vores fælles Holocaust-hukommelse som er med til at fremme en verden, hvor man har glemt folkedrab, tilføjer Pickles, der leder den britiske delegation i International Holocaust Remembrance. Alliance (IHRA).
Alderney ligger i Den Engelske Kanal og er en del af Bailiwick of Guernsey, der er en ud af tre Crown Dependencies – dvs. selvstyrende områder under den britiske krone. Nazisternes besættelse af øen var en del af Adolf Hitlers plan om at befæste en “Atlanterhavsmur” for at forsvare sig mod de allieredes invasion.
Under besættelsen oprettede nazisterne tvangsarbejds- og koncentrationslejre. Den mest berygtede hed Lager Sylt. Flere tusinde tvangsarbejdere, inkl. krigsfanger og civile fra flere lande, blev fragtet til Alderney for at bygge bunkere, tunneller og andre befæstninger. De blev tvunget til arbejde under barske forhold, og mange døde af sygdom, underernæring og udmattelse.
Et eksperthold under ledelse af Paul Sanders, der er professor ved NEOMA Business School Reims i Frankrig, vil undersøge det reelle dødstal og antallet af fanger på øen, eksperternes rapport forventes klar i marts 2024.
Israels Holocaust-museum Yad Vashem vil hjælpe eksperterne med undersøgelsen.

I dag kan du se politikere, kongelige og overlevende deltage i 80-årsdagen for befrielsen af Auschwitz

Til minde om Henri Borlant, der mod alle odds overlevede Auschwitz og viede sit liv til kampen mod antisemitisme

Her er synet der mødte Holocaust-overlevende under ‘March of the Living’ til Auschwitz
Mere end nogensinde behov for at oplyse om Holocaust

Yad Vashem hjælper Storbritannien med historisk undersøgelse af antal ofre i nazisternes ‘Lille Auschwitz’ på besat britisk ø

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil have obligatorisk Holocaust undervisning fra næste skoleår

Hvordan man forklarer teenagere hvorfor Israel er nødvendig

Israels Holocaust-overlevende kæmper sidste kamp for at holde mindet i live
