Siden massakren mod Syd-Israel, den 7. oktober 2023, er Israel blevet udsat for raket/missil- og droneangreb fra flere fronter som Gaza, Libanon, Irak, Yemen og Iran.
Efter en periode med ro, gik raket alarmen i dag igen i Nord-Israel over to raketangreb fra Libanon. Den ene raket blev nedskudt af Israels missilforsvarssystem, mens den anden raket nåede ind i Israels territorium, i skrivende stund er der ikke meldinger om fysiske skader, skriver Yediot Ahronot.
Flere raketangreb inden for få dage, dagens raket alarm gik blandt andet i byen Kiryat Shmona, hvor skolerne for nylig blev genåbnet igen efter 16 måneders lukning på grund af de massive raketangreb. Mange mente at skolerne blev genåbnet for tidligt og at sikkerhedssituationen var for skrøbelig.
Sidste weekend blev Nord-Israel udsat for seks raketangreb fra Libanon.
Israels forsvarsminister: – Vi vil ikke acceptere raketangreb fra Libanon. Israel Katz tilføjer: – Hvis der ikke er ro i Kiryat Shmona eller Galilæa-området, vil der ikke være ro i Beirut.
Våbenhvile, for nylig godkendte Israels sikkerhedskabinet forslag om våbenhvile mellem Israel og terrororganisationen Hizbollah i Libanon. Jf. våbenhvilen, forpligtede Israel sig til at trække sine soldater ud af Syd-Libanon. Terrororganisationen Hizbollah forpligtede sig til, at trække sig tilbage til Litani floden, der ligger længere inde i Libanon.
Hizbollah overholder ikke FN-resolution 1701 som Danmark stemte for i 2006, hensigten med resolutionen var at give Israels indbyggere sikkerhed og stoppe angrebene mod Nord-Israel. Men virkeligheden på jorden har vist, at resolutionen ikke er det papir værd som den er skrevet på. For nylig fortalte en tidligere dansk FN-soldat, der var udstationeret i Libanon, at han rapporterede om daglige brud på resolutionen, men blev ignoreret af sine overordnede, og FN har ikke håndhævet resolutionen.
Danmark er blevet genvalgt som medlem af FN’s Sikkerhedsråd.
Vil Danmark bruge sin stemme til at kræve resolution 1701 overholdt for Israels sikkerhed?
Skriv din mening i kommentarfeltet.
