Siden massakren mod Syd-Israel, den 7. oktober 2023, er Nord-Israel blevet udsat for massive raketangreb fra Libanon med et dagligt snit på mere end 40 daglige angreb, men også Tel Aviv er blevet angrebet.
I 2006 var Danmark med til at stemme for FN-resolution 1701, som skulle sikre Israels sikkerhed ved grænsen mod Libanon, men resolutionen er blevet brudt igen og igen. Tidligere på året spurgte MIFF i brev til regeringen, hvornår Danmark ville kræve resolutionen overholdt.
Læs også: Dansk journalist efter besøg i terrortunnel klos op af FN-bygning i Sydlibanon: Skandaløst at FN ikke har grebet ind.
Beviserne for at FN-styrkerne i Sydlibanon har set passivt til, mens terrororganisationen Hizbollah har oprustet sig militært, er overvældende. Alligevel udsættes Israel for massiv kritik, når den jødiske stat rydder truslen af vejen, som UNIFIL burde have sørget for.
Nu har en tidligere dansk FN-soldat vakt de internationale mediers opmærksomhed, efter han fortalte sin historie til B.T.
Den tidligere danske FN-soldat, der ikke ønsker at stå frem med sit efternavn, var en del af FN-missionen UNTSO. Nu fortæller han sin historie efter mere end 25 års karriere.
Han fortæller blandt andet at problemerne med FN-styrkerne i Sydlibanon, allerede var tydelige for ti år siden.
Til B.T. fortæller den tidligere danske FN-soldat, der kaldes for Michael og var af en del af FN-missionen UNTSO, at terrororganisationen Hizbollah havde den fulde kontrol over, hvilke områder FN-styrkerne måtte besøge i Sydlibanon. Dvs. at der også var flere områder som FN-styrkerne ikke måtte besøge eller filme.
FN-missionen UNTSO, er organets ældste. Missionen har et tæt samarbejde med UNIFIL-styrkerne i Sydlibanon. Derfor bruger de ofte også de samme baser i området.
FN-styrkerne har til opgave at holde øje med, at den førnævnte FN-resolution 1701 fra 2006 overholdes. Resolutionen stiller blandt andet krav om, at terrororganisationen Hizbollah holdes helt væk fra Sydlibanon, der grænser op til Nord-Israel, hvor indbyggerne lever med den konstante terrortrussel. Derudover kræver resolutionen også, at Hizbollah afvæbnes.
Men virkeligheden, der mødte danske Michael i Sydlibanon, var en helt anden. Sådan beskriver han FN ud fra sin personlige erfaring: – Vi var totalt underlagt Hizbollah. Vi havde klart begrænset bevægelsesfrihed. Vi opererede for eksempel aldrig efter mørkets frembrud af frygt for Hizbollah. Så de havde frit lejde i aften- og nattetimerne.
Hizbollah bestemmer i Sydlibanon, Michael fortæller, hvordan han og styrkerne i UNTSO og UNIFIL blev stoppet af Hizbollah-terrorister, når de kørte rundt i byerne i Sydlibanon. Michael fortæller: – De blokerede simpelthen vejen. De var ikke synligt bevæbnede, men aggressive, og det var helt tydeligt, at de var medlemmer af Hizbollah – vi vidste jo godt, hvem der bestemte tingene, især i de shiamuslimske byer. De ville ikke have, at vi så, hvad de lavede.
Michael tilføjer: – Når vi patruljerede på Blue Line så vi ofte ’civile’ helt tæt på de israelske militære installationer, der tog billeder. Når det skete, trak vi os og observerede på afstand – det var vi simpelthen instrueret i.
Michael fortæller også, at de ikke måtte dokumentere, hvad der skete i andre dele af byerne: – Det var forbudt at filme og tage billeder. Og hvis vi gjorde, kunne vi ende med, at de lokale beslaglagde vores kameraer. Det skete for mine kollegaer i UNIFIL og UNTSO.
Samtidig understreger Michael, at terrororganisationen allerede kontrollerede Sydlibanon, da han var udstationeret i området: – De civile, der ikke brød sig om Hizbollah, især de kristne, var bange for at sige dem imod. Der var en udbredt frygt for dem. Men vi oplevede samtidig samarbejde med shiamuslimerne. Vi havde for eksempel en række tolke, der var fedtet ind i Hizbollah. Jeg endte med at smide en af dem ud af min bil, en gang hvor han sad og lovpriste Hassan Nasrallah. Jeg gad simpelthen ikke høre på det.
Danske Michael var dybt frustreret over daglige overtrædelser af FN-resolution 1701, han fortæller: – Vi indberettede dagligt overtrædelser af resolution 1701 til vores overordnede herunder især begrænsning af vores bevægelsesfrihed, og vi var instrueret i at rapportere alle overtrædelser uanset antal. Men der skete aldrig noget.
FN er inkompetent, fortæller Michael og fortsætter: – Vi hørte ikke tilbage fra dem, og intet blev igangsat. Det var vildt frustrerende, og det bekræftede mig kun i, hvad jeg havde oplevet i andre lande, jeg var udsendt; FN er inkompetent.
Samtidig fortæller Michael, at hovedparten af FN’s flere tusinde observatører ønsker at gøre en positiv forskel. Han tilføjer: – Vi var der jo af en grund. Også selvom flere af os måtte indse, at vi ikke kunne gøre fra eller til. Men der var selvfølgelig også nogle, der var brændende anti-israelere. Jeg husker specielt en af dem fra Irland.
Danske Michael: – Israel har godt styr på, hvor Hizbollah befinder sig. Samtidig fortæller han, at Hizbollahs terror infrastruktur i området kun er vokset siden han var udstationeret i Sydlibanon, hvilket skræmmer den tidligere danske FN-soldat. Han fortæller: – Vi hørte eller så ingen gravninger eller tunnelbyggeri, da jeg var der – det ville jeg aldrig fortie. Der dukkede til gengæld flere civile huse og vistnok også en ’hønsefarm’ op tæt på Blue Line, mens jeg var der, som vi selvfølgelig ikke kunne/måtte inspicere. Jeg husker til gengæld, at israelerne havde virkelig godt styr på, hvor Hizbollah befandt sig. Vi besøgte ofte IDF på den israelske side af grænsen for at få deres præsentation af situationen. Og de kunne nøje udpege, hvor de havde spottet Hizbollah på den anden side af grænsen.
B.T. tilføjer, at de forgæves har bedt både UNIFIL og UNTSO om en kommentar.
Over 70.000 israelere ved ikke hvornår de kan vende hjem, de massive raketangreb fra Libanon har kostet flere liv i Israel, inkl. 12 israelsk-drusiske børn, der for få uger siden blev dræbt mens de spillede fodbold. Derudover har raketangrebene gjort over 70.000 israelere i Nord-Israel til flygtninge i deres eget land siden Syd-Israel blev ramt af massakren i oktober 2023.
FN-resolution er ikke det papir værd som den er skrevet på, i 2006 var Danmark med til at stemme for FN-resolution 1701 som skulle sikre Israels sikkerhed ved grænsen med Libanon, men resolutionen er blevet brudt igen og igen – hvornår vil Danmark kræve den overholdt? Spurgte MIFF i brev til regeringen.
Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel?
Har du et bud på, hvad der skal til for at få implementeret FN-resolution 1701 og få FN-styrkerene til at gøre deres arbejde? Skriv din mening nedenfor i kommentarfeltet.
