Det er et mirakel, at 53-årige Eli Sharabi overlevede 7. oktober-massakren mod Israel. Han blev kidnappet af bevæbnede terrorister til Hamas-kontrolleret Gaza og overlevede knap 500 dages tortur og sult
Fra myrdet familie, tortur og sult til FN-salen, Eli blev frigivet mod at Israel løslod farlige terrorister med israelske liv på samvittigheden. Han vidste ikke at terroristerne havde myrdet hans kone og deres to piger under massakren. Eli kom hjem til et tomt hjem og hans verden brød sammen. Nu kæmper han for at give gidslerne i Gaza en stemme. I går talte han i FN’s Sikkerhedsråd i håb om at vække FN og verden, der har glemt gidslerne. Han fortalte: – Jeg så Hamas-terrorister bære den ene kasse efter den anden med FN- og UNRWA’s logo på. I betaler for nødhjælpen til terroristerne, som torturerede mig og myrdede min familie.
Mens Hamas drukner i mad sulter gidslerne ihjel, Eli fortalte i FN-salen: – Takket være FN’s nødhjælp, spiste Hamas-terroristerne som konger, mens vi blev sultet. Jeres nødhjælp til Gaza går til Hamas, der drukner i mad mens gidslerne sulter ihjel.
Systematisk tortur og sult i 491 dage, Eli tabte 30 kilo og vejede kun 43 kilo da han blev frigivet. Han fortæller: – Jeg overlevede helvede for at fortælle min historie. I 491 dage blev jeg slået, ydmyget, sultet og holdt lænket under jorden i en Hamas-terror tunnel. Lænkerne gnavede sig ind i min hud, og smerten var ubeskrivelig. Jeg blev tvunget til at tigge om mad og brug af toilet.

Israels FN-ambassadør til FN’s sikkerhedsråd: – Hamas begik ikke grusomhederne alene. Verdens tavshed hjælper dem. Siden 7. oktober-massakren har I vedtaget 77 resolutioner, uden at fordømme Hamas. I har ignoreret gidslerne i 530 dage og talt om Gaza uden at nævne Hamas’ forbrydelser. I har diskuteret nødhjælp uden at nævne den humanitære katastrofe som Hamas bevidst påfører gidslerne, der sulter ihjel, sagde Danny Danon og tilføjede: – Ingen kan ignorere de overlevende gidsler, der så Hamas nyde godt af FN’s nødhjælp. I kan ikke længere vende det blinde øje til. FN-agenturet UNRWA støtter terrorgruppen Hamas som sulter vores gidsler ihjel og fastholder en humanitær katastrofe i Gaza.
USA’s repræsentant til FN: – Det er afgørende at FN’s sikkerhedsråd lytter til de overlevende gidsler og hvad de blev udsat for af Hamas under deres fangenskab. Gidslerne er både overlevende og vidner, hvis vidnesbyrd beviser Hamas’ barbari, sagde Dorothy Shea, der er USA’s fungerende repræsentant i FN. Hun understregede, at præsident Trumps administration vil fortsætte med at lægge pres på Hamas for art få dem til at frigive de sidste 59 gidsler, hvoraf kun 24 menes at være i live efter mere end 530 dages fangenskab uden nødhjælp. Dorothy Shea tilføjede: – Præsident Trump har været meget klar i sine udtalelser og krav om at Hamas frigiver de sidste 59 gidsler med det samme, inkl. Edan Alexander, Itay Chen, Judith Weinstein, Gad Haggai og Omer Neutra, der er amerikanske statsborgere. Hvis Hamas ikke frigiver gidslerne, vil de betale en meget høj pris.
Hvordan kan Danmark sidde tavs i FN’s Sikkerhedsråd mens gidslerne sulter ihjel? primo 2025 blev Danmark genvalgt for femte gang til FN’s mest magtfulde organ. Hvordan kan Danmark sidde tavs i FN mens danskernes skattekroner strømmer ind i Gaza uden krav om at pengene går til de sultende gidsler?
Dine skattekroner er med til at finansiere forbrydelser mod menneskeheden, se godt på billedet nedenfor, hvor en UNRWA-ansat, hvis løn du er med til at finansiere, kidnapper liget af israelske Yonathan til Gaza. Siden massakren har hans mor kæmpet for at få sin myrdet søn hjem, så hun kan give ham en ordentlig begravelse. Mens Danmark er tavs og sender flere penge til UNRWA og Gaza, er den desperate israelske mor gået rettens vej for at få sin søns jordiske rester frigivet.
