I morgen forventes yderligere tre gidsler at blive frigivet af terrorgruppen Hamas, der var arkitekten bag den værste massakre mod jøder siden Holocaust.
Et af gidslerne, der forventes at blive frigivet efter knap 500 dages fangenskab, er Eli Sharabi fra Kibbutz Be’eri.
Under 7. oktober-massakren stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza, og gik til angreb mod forsvarsløse børn, kvinder, ældre og mænd. Terroristerne live streamede, hvordan de myrdede, sårede, masse voldtog og kidnappede israelske og udenlandske statsborgere.
Den 7. oktober 2023, blev over 1.200 myrdet, tusindvis blev såret på krop og sjæl, utallige blev massevoldtaget og omkring 250 blev kidnappet til Gaza.
Eli vidste ikke at terroristerne havde myrdet hans familie, udover at myrde Elis kone og børn, kidnappede terroristerne hans bror og myrdede ham i Gaza.
Elis anden bror undgik at blive kidnappet, han fortæller: – De seneste dage har været meget intense. Først nu er det ved at gå op for mig, hvad gidslerne er blevet udsat for.
Glæde blandet med smerte, Elis bror slutter: – Efter alt hvad Eli har overlevet, er det hjerteskærende at skulle knuse hans hjerte, når han vender hjem til beskeden om, at terroristerne myrdede hans familie.
Hvordan fortæller man sin kidnappet bror, at terrorister fra #Gaza myrdede hans kone og børn? #StandWithIsraelhttps://t.co/fSACVSebpO
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) February 7, 2025