Den 7.oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Tidligt på morgnen stormede flere tusind terrorister fra flere terrorgrupper (inkl. en terrorgruppe og UNRWA-ansatte med danske skattekroner i lommerne), med Hamas i spidsen, ind over grænsen til Israel, fra Hamas-kontrolleret Gaza. I Israel stormede terroristerne kibbutzer og lokalsamfund, hvor de myrdede, masse voldtog og kidnappede alle på deres vej, inkl. babyer, børn, kvinder, gravide, handicappede, syge og ældre.
LEGO-klodser indsmurt i blod, John Spencer der er verdensførende militærekspert, besøgte kibbutz Kfar Aza efter massakren. Han fortalte blandt andet om et af de værste syn man kan forestille sig: – Mens jeg gik gennem kibbutzen, så jeg børneværelser gennemhullet af skud og LEGO-klodser indsmurt i blod. Hele familier var blevet slagtet og deres kroppe blev brændt sammen.
Massakren er den direkte årsag til Israels igangværende krig mod terrorgruppen Hamas i Gaza.
Dvir og Eitan betalte med livet, Dvir Zion Revah blev 28 år og Eitan Israel Shiknazi blev 24 år. I går blev de dræbt i kampe mod terrorister i Gaza, oplyser Israels forsvarshær (IDF). Dvir og Eitan var en del af batalion 932. i IDF’s Nahal-brigade.
Flere IDF-soldater blev alvorlig såret i kampene.
I skrivende stund har 397 IDF-soldater betalt med livet i kampen mod Hamas i Gaza.