Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Israels indbyggere og natur har betalt en høj pris efter mere end et års massive angreb fra Libanon

De fysiske, psykiske, miljømæssige og materielle skader mod Israel og deres indbyggere er uoverskuelige. Her ses et hjem i Avivim efter raketangreb fra Libanon. (Foto: Flash90)
Skaderne mod Israel estimeres at løbe op i flere milliarder kroner.

Siden massakren mod Syd-Israel, den 7. oktober 2023, er Israel blevet udsat for raket/missil- og droneangreb fra flere fronter som GazaLibanonIrakYemen og Iran.

Våbenhvile, Israels sikkerhedskabinet har godkendt forslag om våbenhvile mellem Israel og terrororganisationen Hizbollah i Libanon, der har udsat Israel for massive raket, missil- og droneangreb siden Syd-Israel i 2023 blev udsat for 7. oktober-massakren fra Hamas-kontrolleret Gaza. Våbenhvilen trådte i kraft i går. Du kan læse mere om våbenhvilen her.

Jf. våbenhvilen, har Israel forpligtet sig til at trække sine soldater ud af Syd-Libanon. Terrororganisationen Hizbollah har forpligtet sig til, at trække sig tilbage til Litani floden, der ligger længere inde i Libanon. Israel havde egentlig krævet, at Hizbollah ville trække sig længere tilbage fra grænsen.

Tilbage står Israel med flere tusind ødelagte boliger og mere end 50 tabte liv, inkl. flere israelsk-drusiske børn og israelske-arabere efter mere end 10.000 raketangreb fra Libanon.

2874 bygninger blev skadet af de massive raketangreb, heraf er 841 totalskadet.

Alene i byen Kiryat Shmona, beliggende meget tæt på grænsen til Libanon, blev 382 bygninger skadet og de fleste af byens indbyggere blev allerede tvunget til at flygte fra angrebene i 2023.

Kibbutz Manara samt byerne Nahariya og Shlomi blev også hårdt ramt af raketangreb.

Skaderne estimeres at løbe op i flere milliarder kroner. Dertil skal lægges de omfattende fysiske og psykiske konsekvenser for alle israelere. Hvert eneste angreb mod Israel, har alvorlige konsekvenser for indbyggernes mentale sundhed.

Israels natur har betalt en høj pris for terrorkrigen mod verdens eneste jødiske stat. De massive angreb har ødelagt omkring 55.000 hektar skov, reservater, parker og åbne landskaber i Nord-Israel og Golanhøjderne.

Over 70.000 israelere ved ikke hvornår de kan vende hjem, de massive raketangreb fra Libanon har kostet flere liv i Israel, inkl. 12 israelsk-drusiske børn, der blev dræbt mens de spillede fodbold. Derudover har raketangrebene gjort over 70.000 israelere i Nord-Israel til flygtninge i deres eget land siden Syd-Israel blev ramt af massakren i oktober 2023.

Hizbollah overholder ikke FN-resolution 1701 som Danmark stemte for i 2006, hensigten med resolutionen var at give Israels indbyggere sikkerhed og stoppe angrebene mod Nord-Israel. Men virkeligheden på jorden har vist, at resolutionen ikke er det papir værd som den er skrevet på. For nylig fortalte en tidligere dansk FN-soldat, der var udstationeret i Libanon, at han rapporterede om daglige brud på resolutionen, men blev ignoreret af sine overordnede, og FN har ikke håndhævet resolutionen.

FN og den libanesiske hær har svigtet Israel, hverken FN’s fredsbevarende styrker eller Libanons hær har stoppet Hizbollahs massive angreb mod Israel, der har tvunget over 70.000 israelere på flugt fra deres hjem.

I klippet nedenfor ses en israelsk mor beskytte sine børn med sin krop på åben gade, mens raketangreb fra Libanon regner ned over Nord-Israel. Spørg dig selv, hvorfor du ikke kommer til at se klippet i danske medier?

Tror du, at Danmark vil kræve FN-resolution 1701 overholdt for Israels sikkerhed?
Skriv din mening nedenfor i kommentarfeltet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem