Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Med massakren fulgte også en global bølge af antisemitisme, der har nået nye højder – også i Danmark.
Danske jøder lever i undtagelsestilstand, siden massakren har både statsministeren, justitsministeren, PET, Det Jødiske Samfund, danske jøder, eksperter, den dansk-israelske journalist Jotam Confino, Netavisen Pio og mange andre advaret om, at de danske jøder ikke kan leve et trygt jødisk liv i Danmark under de nuværende omstændigheder. Læs også: Politiker til Kongen: – Fortsætter eksplosiv antisemitisme vil danske jøder forlade landet
Under sin åbningstale i Folketinget, spurgte statsministeren: – Hvor er det folkelige oprør over, at jødiske børn må gå i skole under politibeskyttelse?
Bevæbnet politi foran vuggestuen, i Danmark mødes små jødiske vuggestuebørn af bevæbnet militær, politi og sikkerhedsvagter uden for deres vuggestue. Det samme syn møder jødiske børn i Danmarks eneste jødiske børnehave og skole.
Jødisk virkelighed i Danmark – hagekors, chikane, maskerede RUC-studerende og Hamas-hyldest på væggene. Siden massakren mod Israel er antallet af antisemitiske hændelser på de danske universiteter eksploderet. Nu er hadet mod Danmarks jødiske studerende kulmineret med 20-årige Sagi, der er RUC-studerende, men nu er tvunget til at stoppe sit studie af hensyn til sin sikkerhed. Til B.T. har den unge studerende blandt andet fortalt om maskerede studerende, der har blokeret indgangen til RUC-ansattes kontor og på RUC’s vægge mødes Sagi af Hamas-hyldest, inkl. Hamas-leder Yahya Sinwar, der var arkitekten bag 7. oktober-massakren mod Israel, der kostede over 1.200 babyer, børn, gravide, kvinder, ældre, handicappede og mænd livet.
Se politiet fjerne voldelige anti-israelske RUC-studerende her.
Sagi er dansk-israelsk og som så mange andre unge jøder, ser han sig selv som kulturel jøde. Sagi har valgt ikke at stå frem med sit efternavn, af hensyn til sin families sikkerhed, skriver B.T.
Til B.T., fortæller Sagi: – Jeg frygter for min sikkerhed, når der står, at zionister ikke er velkomne. Jeg går ud fra, at de ser mig som zionist. Jeg mener, at min familie skal have lov til at leve i fred fra terror og krig. Så jeg går ud fra, at det er mig, de mener.
På RUC hyldes Hamas og Israels udslettelse. Jødiske Sagi fortæller: – Jeg synes, det er trist, at så mange mennesker dør. Man burde sørge for, at der dør så få mennesker som muligt. Blot fordi jeg er zionist, går jeg jo ikke ind for, at Israel skal have carte blanche til at gøre hvad som helst. Og jeg synes, det er vigtigt at råbe op om de her ting. Selvfølgelig skal man have lov til at demonstrere, hvis man mener, at en hel befolkning er undertrykt. Men retorikken de bruger, er meget præget af død og ødelæggelse. De snakker om døden på en hel stat, og at zionister ikke er velkomne. De snakker om at folk er børnemordere, imens de hylder en afdød terrorleder.
Hvor er RUC’s handling? Samtidig med, at Sagi føler sig utryk på RUC, savner han også en handlekraftig reaktion fra RUC-ledelsen. Han fortæller: – Når der sker noget, der er så voldsomt, bliver de nødt til at melde klare retningslinjer ud. Det her er ikke okay, og jo grovere de bliver, jo grovere burde reaktionerne også blive. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke laver en aktiv modarbejdelse af diskrimination, som jeg mener, det her er udtryk for. Jeg har ikke oplevet den diversitet, som jeg troede, at RUC repræsenterede.
Politisk ser Sagi sig selv som borgerlig og han er medlem af Liberal Alliances Ungdom. Sagi vidste at han ville være en minoritet på RUC, men han havde en tro på, at han som studerende kunne arbejde for sine synspunkter på universitetet, men virkeligheden på RUC, har vist sig at være en helt anden. Han tilføjer: – En del af ideen var, at jeg ville arbejde for borgerligheden på universitetet og kæmpe for det, som Roskilde Universitet siger, at de går ind for – et inkluderende fællesskab, hvor alle er velkomne. De markerer sig selv på, at man skal udforske holdninger igennem dialog.
RUC’s Universitetsdirektør, B.T., har bedt RUC om en kommentar på sagen. Henrik Zobbe, der er RUC’s universitetsdirektør, skriver: – Jeg er meget ked af at høre, at en jødisk studerende føler sig utryg. Vi har stort fokus på at skabe gode og trygge rammer for vores studerende, og det er trist, at konflikten i Mellemøsten er med til at skabe splittelse og utryghed på campus.
Han tilføjer: – Vi tager skarp afstand fra budskaberne, og det vil få konsekvenser for gerningspersonerne, hvis det viser sig at være studerende på universitetet. Derudover har vi jo lovgivning angående ytringer og trusler, og er man truende eller lignende i undervisningen eller på campus, så kan det naturligvis også få konsekvenser, men det må bero på en vurdering i det konkrete tilfælde.
RUC Intifada, B.T. har forgæves bedt om en kommentar på sagen fra organisationen RUC Intifada, der blandt andet står bag flere RUC-demonstrationer.
Det Jødiske Samfund udtaler: – Vi forventer, at ledelsen på Roskilde Universitet sikrer et studiemiljø, der er trygt og inkluderende for alle studerende uanset etnicitet, religion og politisk standpunkt. Tiden er forpasset til at gemme sig.
Blandt de politiske reaktioner, er Christina Egelund (M), der er uddannelses- og forskningsminister: – Det her er et gigantisk problem. Jeg synes, de seneste begivenheder på RUC er den mest alvorlige sag, vi har haft på et dansk universitet siden Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober sidste år.
På X har ministeren skrevet: – Det er langt over stregen for, hvad vi kan leve med. Langt over. Især tænker jeg på de jødiske studerende, for hvem det her er særligt ubehageligt. Når det forhåbentlig optrevles, hvem der står bag, bør det få konsekvenser i den meget høje ende af skalaen.
Siden Danmark primo 2022, præsenterede landets første handleplan mod antisemitisme, er hadet mod de danske jøder eksploderet. Hvad mener du, at der skal til for at give vores jødiske landsmænd trygheden tilbage? Skriv din mening nedenfor i kommentarfeltet.
