Den 7. oktober 2023 blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Flere tusinde terrorister og “journalister” stormede fra Hamas-kontrolleret Gaza ind i Israel og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, handicappede, ældre og mænd. Massakren kostede over 1.200 liv, flere tusinde sårede, utallige masse voldtægter, inkl. seksuel tortur og mindst 250 gidsler blev kidnappet til Gaza. Massakren er den direkte årsag til Israels igangværende krig mod Hamas i Gaza.
Terrorgruppen Hamas var arkitekten bag massakren som blev planlagt i 10 år, men flere terrorgrupper, inkl. en terrorgruppe med danske skattekroner i lommen, deltog i massakren
I går besøgte Israels forsvarsminister Yoav Gallant israelske soldater i Philidelphi-korridoren i Gaza. Under sit møde med IDF-soldaterne, sagde forsvarsministeren, at Hamas’ Rafah-brigade er blevet nedkæmpet: – Det vigtigste er at vi husker vores mål med krigen og holder fast i dem. Vi har nedkæmpet Hamas’ Rafah-brigade. De fleste terrortunneler i Philadelphi-korridoren er gravet med tekniske værktøjer over overfladen og dækket med snavs, sagde Gallant.
Forsvarsministeren mødtes med styrker fra IDF’s 162. division, som opererer i Rafah-området i det sydlige Gaza, skriver i24NEWS.
Gallant holdt også en situationsvurdering med 162. divisionens oberstløjtnant, Nahal-brigadens øverstbefalende oberstløjtnant og andre befalingsmænd, der har deltaget i IDF’s landoperationer i det sydlige Gaza.
Under sine møder fik forsvarsministeren et overblik over den operationelle aktivitet, som førte til, at Hamas’ Rafah-brigade blev nedkæmpet samt ødelæggelsen af mere end 150 terrortunneler i området.
Gallant takkede soldaterne: – Jeg er først og fremmest kommet for at takke jer. Alle jer i 162. divisionen og jeres brigade – I kæmper som løver. I har nedkæmpet Hamas’ Rafah-brigade.