MIFF har tidligere skrevet om at terrorgrupper i Hamas-kontrolleret Gaza affyrer deres raketter mod israelske byer fra tætbefolkede områder. Ofte eksploderer raketterne i Gaza, hvor de koster civile liv.
Flere medier, inkl. The Jewish Chronicle, beretter om, at fejlskudte raketangreb affyret af terrorgruppen Hamas fra Khan Younis’ humanitære zone, for et par dage siden eksploderede ved en UNRWA-skole, hvor de kostede to indbyggere livet og sårede flere.

Israels forsvarshær (IDF) udtaler: – Efter de fejlskudte raketangreb mod Israel, blev der observeret flere skader i skolens område, og der kom rapporter fra internationale hjælpeorganisationer om, at to civile var blevet dræbt og flere var blevet såret. Derfor har vi, i koordinering med WHO, overført de sårede til et internationalt felthospital.
IDF fortsætter: – Terrorgruppen Hamas overtræder international lov og misbruger både civil infrastruktur og civilbefolkningen som menneskelige skjolde for at angribe Israel.
Underjordisk terrortunnel fundet i børneværelse, under IDF’s anti-terroroperationer i Rafah, fandt de både en underjordisk terrortunnel, våben og militært udstyr i et børneværelse. Se klip fra børneværelset her.

7. oktober-massakren mod Israel er den direkte årsag til den igangværende krig mod Hamas i Gaza. Efter ni måneders krig fortsætter IDF med at nedkæmpe terrorgruppen i flere af enklavens områder.
Netanyahu på officielt besøg i USA, i går talte Israels premierminister Benjamin Netanyahu til Kongressen og roste IDF’s fokus på at mindske de civile tab i Gaza:
– På trods af de løgne, I har hørt, ligger forholdet mellem antallet af dræbte terrorister og dræbte civile i Gaza, blandt de laveste i by-krigens historie og antallet er lavest i Rafah, hvorfor? Fordi Israel sørgede for at bringe civilbefolkningen i sikkerhed. Alle sagde at det kunne vi ikke, men det kunne vi, det gjorde vi og det gør vi fortsat! sagde Netanyahu under sin tale.
I sin tale fremhævede Netayahu også John Spencer, der er verdensførende militærekspert. Spencer har blandt andet udtalt: – Der er ingen beviser for, at Israel vilkårligt eller målrettet har bombet civile i Gaza – der er ikke et eneste bevis for det.

Kampen mod terror i Khan Younis, i skrivende stund har IDF dræbt et stort antal terrorister og ødelagt 50 terror infrastrukturanlæg i byen.
IDF’s beslutning om at gå ind i Khan Younis igen, skete på baggrund af nye efterretninger om, at der var uopdagede Hamas-terrortunneller i området, kombineret med et stigende antal raketangreb fra området mod Israel samt terrorgruppens forsøg på at omgruppere.
Sådan beskytter IDF de civile i Gaza, om IDF’s indsats for at beskytte de civile, har den verdensførende militær ekspert John Spencer, blandt andet udtalt: – IDF har gjort mere for at beskytte civile end nogen anden militær styrke i historien.
IDF informerer de civile i Gaza om, hvor de vil opererer og giver dem tid til at flygte i sikkerhed. I mandags informerede IDF de civile om, at de ville komme ind i byen, og opfordrede befolkningen i det østlige Khan Younis til at evakuere mod en ny humanitær zone. IDF kontakter de civile via SMS’er, telefonopkald og arabisksprogede medie udsendelser.
I løbet af 24 timer har Israels Luftforsvar (IAF) ramt over 60 terrormål i Gaza, inkl. militær infrastruktur og terror infrastruktur.