Tal var kernen i international- og dansk mediedækning af den seneste krig mellem terrorgruppen Hamas og Israel i løbet af maj måned. Medierne fokuserede på at antallet af dræbte palæstinensere var meget højere end antallet af dræbte israelere. Medierne fremstillede det som om Israel brugte for meget magt og derfor begik krigsforbrydelser, skriver Dr. Alex Safian, Begin-Sadat Center for strategic studies.
Terrorgrupperne Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad er de to største terrorgrupper i Gaza og får begge økonomisk støtte fra Iran. Hamas har siden 2007 haft den fulde kontrol over Gaza. Læs om Hamas HER. Læs om Iran HER.
Den logik blev ikke brugt om nazi-Tyskland som ofret under Anden Verdenskrig og USA som ulovligt aggressiv – 14 gange så mange tyskere blev dræbt i forhold til amerikanere, skriver Safian.
Ser man nærmere på tallene fra krigen i maj, fortæller de en helt anden historie end den Hamas og de fleste medier fortalte. Her er nogle grundlæggende oplysninger:
I løbet af de 11 dages kamphandlinger mellem terrorgruppen Hamas og Israel, angreb terrorgrupperne i Gaza Israels civilbefolkning med mindst 4,360 raketter og granater. Af dem nåede 3673 raketter israelsk luftrom, 280 eksploderede i Middelhavet og 680 af raketterne eksploderede inde i Gazas (ifølge Intelligence and Terrorism Information Center [ITIC]).
Så man må stille det åbenlyse spørgsmål: Hvor mange dødsfald i Gaza blev forårsaget af de 680 fejlskudte palæstinensiske raketter? Terrorgruppen Hamas kan sikkert svare på spørgsmålet, men det vil de naturligvis ikke. Så vi må nøjes med et estimat. En analyse baseret på den bedst tilgængelige information indikerer at omkring 91 palæstinensere blev dræbt af fejlskudte palæstinensiske raketter – svarende til 36% af dødstallet i Gaza.
Der er ikke direkte bevis for at nogle af de palæstinensiske dødsfald blev forårsaget at fejlskudte raketter og granater, som eksploderede inde i Gaza, frem for i Israel. Organisationen Defense for Children International-Palestine (kendt som værende yderst anti-israelsk) meddelte 11. maj at palæstinensisk raket var eksploderet i Jabalya i Nord-Gaza, og dræbte 8 palæstinensere, 2 af dem børn.
Samme organisation meddelte også at 6 palæstinensere (voksne og børn) blev dræbt under en eksplosion i Beit Hanoun 10. maj. Det bekræftes ikke at det var en palæstinensisk raket som dræbte dem, men ifølge ITIC var der tale om en palæstinensisk raket som eksploderede inde i Gaza.
At 16 palæstinensere, inkl. børn i løbet af blot et døgn blev dræbt af to fejlskudte palæstinensiske raketter, viser hvor farlige raketterne er. Tages der højde for at 680 palæstinensiske raketter og granater eksploderede inde Gaza i løbet af blot 11 dages kampe, siger det noget om hvor dødelige raketterne er for indbyggerne i Gaza.
Nøjagtige data for at kunne beregne palæstinensiske dødstal forårsaget af Hamas’ raketter, er som tidligere nævnt ikke tilgængelige. Derudover er terrorgrupper Hamas kendt for at fjerne beviser for hvor mange dødsfald de har forårsaget.
Men baseret på en større analyse som blandt andet tager udgangspunkt i hvor mange israelere blev dræbt af palæstinensiske raketter, anslås det at omkring 91 palæstinensere blev dræbt af Hamas’ fejlskudte raketter.
Læs hele analysen fra Begin-Sadat Center for strategic studies HER.
Hvis Hamas insisterer på at fortsætte raketangrebene mod Israels civilbefolkning, burde de som minimum bruge noget af den enorme udenlandske bistand de har fået til genopbygning af Gaza – sådan som Israel har gjort eksempelvis ved at bygge bomberum til civilbefolkningen. I stedet har Hamas stort set brugt alle milliarderne ressourcerne på at angribe Israel med raketter, granater, bygge angrebstunneller ind i Israel og meget andet, skriver analytikeren.
Alene Qatar har hidtil sendt 200 millioner kroner hver eneste måned til Gaza.
Terrorgruppen Hamas har brugt flest ressourcer på deres store underjordiske tunnelnetværk i Gaza. Her gemmer de deres krigere, ledere, våbenlagre og raketudskydningsramper. Hver kilometer tunnel koster omkring 7 millioner kroner, alene frem til 2014 blev det anslået at terrorgruppen Hamas havde brugt over ti milliarder kroner på at bygge tuneller, skriver Safian.
Safian afslutter således:
Forestil dig hvor meget positivt der kunne gøres for de palæstinensiske indbyggere i Gaza hvis de astronomiske beløb var blevet brugt på infrastruktur. I stedet fortsætter terrorgruppen Hamas med at angribe Israel – til trods for at de ved at ethvert angreb mod Israel vil fremprovokerer et svar. Alt imens gemmer de sig i deres underjordiske tunneller som ligger under beboelsesområder og har kostet så stort et beløb at det ikke er til at fatte.
Safian er meddirektør og forskningsdirektør i CAMERA, en organisation som arbejder for en mere nøjagtig og balanceret mediedækning i Mellemøsten.