Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Har afværget terrorangreb i Jerusalem

Her ses medlemmer af Israels elitestyrke Yamas bevogte Jerusalems gader, 10. marts 2023. (Foto: Flash90)
Palæstinensisk terrorcelle planlagde skud-terrorangreb i Jerusalem. Heldigvis blev deres planer stoppet af Israels interne efterretningstjeneste Shin Bet.

Israels interne efterretningstjeneste Shin Bet har stoppet en terrorcelle fra Judæa og Samaria (Vestbredden) som havde planlagt et skud-terrorangreb i Jerusalem en af de nærmeste dage, skriver Jerusalem Post.

Terrorcellen sad i Judæa og Samaria, men blev planlagt organiseret fra Hamas-kontrolleret Gaza. Hamas har igennem rigtig lang tid forsøgt at antænde terroren i Judæa og Samaria samtidig med den iransk-støttet terrorgruppe sørger for relativ ro i Gaza, så indbyggerne kan fortsætte med at arbejde i Israel og Hamas kan maksimere sine indtægter.

Shin Bet overvågede terrorcellen helt fra start, mens de planlagde deres terrorangreb mod Israels hovedstad. Shin Bet greb ind inden terrorangrebet blev til noget.

Iman Youssef Khalil Zakot og Zabri Mohammad Zabri Aram fra Rafah i Gaza stod bag organisering af terrorcellen. Ifølge Shin Bet har de rekrutteret unge palæstinensere i Judæa og Samaria (Vestbredden), undervist dem og givet dem instruktioner i hvordan de kan udfører terrorangreb mod israelere.

Lederne i Hamas-kontrolleret Gaza arbejdede også for at skaffe våben til terrorcellen.

To af palæstinenserne i terrorcellen blev for nylig anholdt i Judæa og Samaria (Vestbredden). Under deres afhøring, har de indrømmet, at de havde planer om at udføre et større skudangreb i Jerusalem i løbet af de næste par dage. Terrorcellen havde desuden planer om at udføre flere terrorangreb den kommende tid.

Tilbage i februar blev to andre medlemmer af terrorcellen anholdt. De havde planlagt at udføre et bombeangreb i Israel. Våben og udstyr, som terroristerne havde planlagt at bruge ve terrorangrebet, blev konfiskeret.

Terrorcellen støttes og finansieres af den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har haft den fulde kontrol over Gaza siden 2007, hvor de begik et blodigt kup mod Fatah (Fatah er bevægelsen som kontrollerer de palæstinensiske myndigheder).

Det seneste års tid har Israel været ramt af en terrorbølge, der i 2022 kostede mindst 32 personer livet og i skrivende stund har kostet 15 personer livet i 2023 – 2022 blev det blodigste terror-år i Israel siden 2008 og intet tyder at udviklingen vil vende i år.

Derfor iværksatte Israels forsvarshær (IDF) for knap et år siden, operation Breakwatersom – dvs. en massiv antiterror-operation i Judæa og Samaria (Vestbredden). Målet med operationen er at stoppe terrorgrupperne som har fået frie tøjler i palæstinensiske byer som Nablus og Jenin, hvor de palæstinensiske myndigheder (PA) som modtager milliarder af kroner i bistand hver år, har mistet kontrollen.

Inden IDF iværksatte antiterror-operationerne i 2022, afholdt de sig helt fra at gå ind i de PA-kontrollerede byer i 6 måneder og dermed PA mulighed for at tage kontrollen tilbage. Men det har PA ikke gjort. Efter Israel blev udsat for flere terrorangreb fra Nablus og Jenin, havde IDF ikke andet valg – de var nødt til at stoppe terrorgrupper som eksempelvis den iranskstøttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) i at bruge byerne som baser.

Den 17. marts kunne MIFF meddele at IDF har reddet flere hundrede israelske liv ved at gennemføre antiterror-operationerne og dermed stoppe terrorister og terrorceller i at gennemføre terrorangreb mod israelere.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem