Den israelske hær (IDF) har ramt et underjordiske mål tilhørende terrorgruppen Hamas som kontrollerer Gaza. Det skete efter palæstinensiske terrorister i Gaza, i går aftes affyrede en raket mod Israel, det skriver avisen Times of Israel.
Raketten som blev opfanget af Iron Dome raketforsvarssystemet, blev affyret blot få timer efter IDF meddelte, at de havde afdækket en angrebstunnel, der løb fra Gaza ind i israelsk territorium – læs MIFF’s artikel om det her.
– IDF-kampfly og angrebshelikoptere har angrebet underjordisk infrastruktur tilhørende terrorgruppen Hamas i den sydlige del af Gazastriben. Angrebet kom som svar på raketangrebet mod Israel tidligere her til aften, udtalte IDF i en erklæring.
Ifølge den Hamas-tilknyttede hjemmeside al-Resalah, var angrebene rettet mod byerne Khan Younis og Deir el-Balah i det centrale Gaza. Der var ingen øjeblikkelige rapporter om sårede eller skader.
דיווח פלסטיני: תיעוד מתקיפת צה"ל ברצועת עזה בתגובה לשיגור הרקטה לעבר ישראל@galberger pic.twitter.com/V9ZXggyJYp
— כאן חדשות (@kann_news) October 20, 2020
Ingen terrorgrupper i Gaza har påtaget sig ansvaret for raketangrebet som udløste sirener i flere israelske lokalsamfund i Otef Aza (lokalsamfund beliggende tæt på Gaza) og mange tusind israelske børn, kvinder og mænd måtte igen løbe i beskyttelsesrum.
Et videoklip fra et sikkerhedskamera gik viralt på sociale medier – der kan man se hvordan Iron Dome raketforsvarssystemet opfanger raketten – splinter fra raketten kan alligevel forårsage store menneskelige skader.
שיגור הרקטה לעבר שטח ישראל. מערכת כיפת ברזל יירטה בהצלחה את הרקטה. pic.twitter.com/iB3C4uEiR1
— almog boker (@bokeralmog) October 20, 2020
Den israelske hær (IDF) meddelte 20. oktober at de har afdækket en angrebstunnel i Gazastriben som løb ind i israelsk territorium, det skriver avisen Times of Israel – klik for at se videoklip af angrebstunnelafdækning.
Ifølge IDF blev angrebstunelen afdækket af sensorer i Israels nye sikkerhedsbarriere som IDF netop er ved at blive færdig med. IDF-ingeniører afdækkede den betondækket angrebstunnel som løb fra byen Khan Younis i det sydlige Gaza. Læs MIFF’s artikel om Israels nye sikkerhedsbarriere her.
– Tunnelen blev lokaliseret som en del af IDF’s bestræbelser på at finde og neutralisere angrebstunneller – vi afdækkede angrebstunnellen takket være teknologiske og [efterretnings] indsamling af information via sensorer i sikkerhedsbarrieren, udtalte IDF i en erklæring.
Læs MIFF’s artikel om IDF’s afdækning af angrebstunnellen 20. okt 2020 her.
בפעם הראשונה בטבילת אש מבצעית – המכשול שעוד בתהליכי בנייה מצליח לאתר מנהרת טרור בעומק האדמה. פרויקט המנהרות – ספינת הדגל של ארגוני הטרור בעזה – שוקע. pic.twitter.com/Cmnk1BvTs7
— רן כוכב (רנכו) – Ran Kochav (@IDFSpokesperson) October 20, 2020
Forsvarsminister Benny Gantz sagde: – Selv på dage hvor der synes at være stille i Syd-Israel, fortsætter terrorgrupper under jorden deres planer om at angribe israelske borgere og Israels suverænitet. Opdagelsen af angrebstunnellen er et bevis på IDF’s intelligens og teknologiske evner, som fortsat vil handle mod trusler og undergrave terrorgrupper på det tidspunkt og sted som vi finder rigtig.
Opdagelsen af angrebstunnellen sker i en tid med stigende spændinger og trusler fra den palæstinensiske terrorgruppe Islamisk Jihad (PIJ) og andre terrorgrupper i Gazastriben som vil hævne sig, hvis en sultestrejkende palæstinensiske sikkerhedsfange skulle dø i israelsk varetægt. Maher al-Akhras har sultestrejket i 86 dage, han mistænkes af Israel for at være Palæstinensisk Islamisk Jihad-operatør.
Saraya al-Quds militant warns that #Israel bears full responsibility for the life of a PIJ member (Maher al-Akhras) held in administrative detention and on a hunger strike. The militants says the group awaits orders to declare war if something 'bad' happens to the prisoner. #Gaza pic.twitter.com/bAU8v7q6OQ
— Joe Truzman (@JoeTruzman) October 11, 2020
Fredag aften blev mindst en raket affyret mod Syd-Israel fra Gazastriben og ramte et åbent område – heldigvis forårsagede raketten ikke menneskelig eller materiel skade. IDF gengældte ikke raketangrebet med det samme, men en forsvarsembedsmand udtalte at angrebet ville blive gengældt. Det var det første raketangreb siden 5. oktober – israelske fly angreb efterfølgende en af terrorgruppen Hamas’ militærinstallationer i Gazastriben. Siden Israel trak sig helt ud af Gazastriben i 2005 og terrorgruppen Hamas overtog kontrollen i striben i 2007, er flere tusind raketter blevet affyret mod Syd-Israel. Angrebene bliver ofte ikke nævnt i Danske medier. Læs MIFF’s artikler om raketangrebene mod Israel her.
Den 15. september blev Israel angrebet af 15 raketangreb fra Gazastriben. En af raketterne ramte byen Ashdod og sårede to personer – den ene alvorligt, læs MIFF’s artikel om angrebet her. De fleste raketter blev opfanget af Iron Dome raketforsvarssystemet. Samme dag underskrev Israel Abrahamaftalerne med Emiraterne og Bahrain i Washington – læs MIFF’s artikler om Abrahamaftalerne her.
Sidste uge rapporterede israelske Kanal 12 (N-12) at Israel og Hamas havde indgået endnu en våbenhvile formidlet af Qatar, våbenhvilen vil sikre ro i området i seks måneder. Som en del af aftalen vil Qatar overføre 100 mio. dollars til Hamas i en aftale koordineret med Doha af Mossad-chef, Yossi Cohen sammen med koordinatoren for regeringsaktiviteter i territorierne (COGAT), ifølge rapporten. Læs MIFF’s artikel; Ronen Itsik: – Trumps plan kan ændre Hamas-ligning.
Mohammad al-Emadi som er Qatars udsending i Gaza, har regelmæssigt besøgt Gaza i senere år med israelsk godkendelse og bragt midler til Gazastriben til køb af brændstof, lønudbetaling til embedsmænd og hjælp til Gazas fattige. Den seneste runde af midler var sat til at løbe ud inden for få uger, rapporterede Kanal 12.