Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Frygten for raketter betyder at mange indbyggere i Nord- og Syd-Israel overvejer at flytte

Sådan så en bolig i Ashkelon ud, efter raketangreb lørdag den 4. maj. (Foto: Israelsk politi)
Næsten hver tredje indbygger i de udsatte områder overvejer at flytte.

Næsten en ud af tre indbyggere i det sydlige og nordlige Israel overvejer at flytte af sikkerhedsmæssige årsager, viser en undersøgelse. Mens israelerne i Syd-Israel er havnet i skudlinjen i konflikterne mellem Israel og palæstinensiske terrorgrupper i Gazastriben, trues de nordlige indbyggere af Hizbollah i det sydlige Libanon og Irans tilstedeværelse i Syrien, skriver Times of Israel.

I lyset af det overvejer 31% af indbyggerne i de områder at flytte. Undersøgelsen blev udført af Knessets forsknings- og informationscenter. Der er flest indbyggere i nord som overvejer at flytte – 36%, mens 28% af israelerne i Syd overvejer det samme.

På trods af at der alene de sidste to år er blevet affyret 2600 raketter mod det sydlige Israel, betragtes Hizbollah og Iran i nord stadig som en endnu større trussel.

Hizbollah i nord har over 150.000 raketter i sit arsenal. Cirka halvdelen af ​​israelerne i syd siger, at de ikke føler sig trygge. I nord siger 30% det samme. I alt siger 40% af dem, der bor i de berørte områder, at de føler sig utrygge. Frygten for raketter er stor.

Selvom alle nye huse er bygget med beskyttelsesrum, har mange ældre huse ikke beskyttelsesrum. Hver tredje beboer i syd siger, at de ikke har et beskyttelsesrum i nærheden af ​​deres hjem. 42% siger, at de ikke har det i huset.

Mange af dem der bor i Nord- og Syd-Israel, er også utilfredse med den måde, deres situation dækkes i medierne. 58% af beboerne i syd siger, at de er utilfredse med pressen. Også i nord er de utilfredse med dækningen.

En af dem, der er trætte af at blive forsømt, er Reut Shpilman. Hun offentliggjorde en video af tre af sine børn grædende og rystende i beskyttelsesrummet efter en raketalarm. Hendes mål var at øge fokus på den frustration, som mange mennesker føler i det sydlige Israel. Videoen fik over 120.000 visninger på kun 24 timer.

Se Reuts hjerteskærende video af sine børn nedenfor:


Læs også om børnene i Sderot som traumatiseres af raketangreb fra Gaza:

https://miff.dk/sderot/2019/10/15sderots-borgmester-til-miff-vores-boern-betaler-prisen-for-hamas-raketangreb.htm

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem