Ifølge nyhedsbureauet Reuters, indrømmer de palæstinensiske myndigheder (PA) nu efter massiv kritik fra blandt andet palæstinensiske NGO’er, at have kanaliseret Corona-vacciner beregnet til medicinsk personale, til VIP’er og andre. Læs MIFFs artikel om NGO’ernes kritik af PA HER.
Det palæstinensiske sundhedsministerium udtaler i erklæring, at 10% af de 12.000 vaccine-doser som de har modtaget, gik til det palæstinensiske fodboldhold, regeringsministrene, præsidentgarderne og medlemmer af den palæstinensiske befrielsesorganisations øverste eksekutivkomité (PLO). Derudover gik 200 doser til det jordanske kongedømme efter anmodning fra Amman.
Ifølge sundhedsministeriet, er at 90% af vaccinerne gået sundhedspersonale som behandler Corona-patienter på intensivafdelinger, beredskabsafdelinger og sundhedsministeriets medarbejdere.
Sundhedsministeriets erklæring kommer efter palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer og NGO’er krævede undersøgelse af vaccinationsprogrammet og klagede over manglende gennemsigtighed i vaccineudrulningen.
”Oplysningerne peger på gentagende tilfælde, hvor vacciner distribueres af flere parter, uden at tage hensyn til princippet om prioritet distribution,” udtalte grupperne i fælles erklæring.
PAs præsident Mahmoud Abbas – annoncerede i sidste måned at PA vil afholde det første valg i 15 år. PA er længe blevet beskyldt for nepotisme og kronyisme. Ifølge Reuters, viste afstemning foretaget i december at 86% af de adspurgte palæstinensere mener at PA er korrupt. Allerede i 1997 advarede flere menneskerettighedsorganisationer om voldsom korruption i PA.
Det palæstinensiske sundhedsministerium forsvarer deres vaccinering af ministrer og sikkerhedsembedsmænd med, at de er “i direkte kontakt med præsidenten og premierministeren.” Andre var valgembedsmænd, og fodboldholdet havde brug for vaccinationscertifikater, fordi de rejste til udlandet, for at repræsentere Palæstina i en kamp.”
Samtidigt er Israel gået i gang med at vaccinere 120.000 palæstinensiske arbejdere med arbejdstilladelse i Israel. Israelske sundhedsmyndigheder har desuden udtalt, at man ikke vil nægte at vaccinere palæstinensere som møder op uden arbejdstilladelse – læs mere HER.
Læs MIFFs artikeler:
Palæstinenserne nægter igen at tage imod Corona-hjælp fra Emiraterne. For anden gang i løbet af få uger siger de palæstinensiske myndigheder nej til at modtage hjælp.
Se hvordan PAs anklage om “medicinsk apartheid” breder sig. De palæstinensiske myndigheder (PA) lovede palæstinenserne at de ville sørge for Corona-vacciner. Nu viser det sig at PA ikke kan holde det løfte, derfor anklager de Israel for “medicinsk apartheid”.