Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Tre Golfstater beder om Israels hjælp i kampen mod Corona

Samarbejdet mellem Israel og visse Golfstater er styrket under Corona-krisen. På billedet ses Bahrains udenrigsminister Khalid bin Ahmed Al Khalifa, rabbiner Marc Schneier og Shebas generaldirektør, prof. Yitshak Kreiss under konferencen i Manama, Bahrain i 2019. (Foto: @JoopSoesan)
De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain har i flere måneder været i kontakt med Sheba Medical Center. En tredje Golfstat - muligvis Kuwait, har bedt Israel om hjælp til at opføre telemedicinske faciliteter.

Tre Golfstater samarbejder med Israels sundhedssystem. En af dem har for nylig bedt om hjælp til at installere et avanceret telemedicin-system i kampen mod Corona, skriver Times of Israel.

Ifølge Yoel Hareven, leder af Sheba Medical Center’s internationale afdeling var toprepræsentanter fra Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater allerede i regelmæssig kontakt med dem før Corona-krisen brød ud. I marts måned aflagde et højtstående medlem af den kongelige familie i Emiraterne et privat besøg på det medicinske center i Ramat Gan og siden siden da har der været regelmæssig kontakt.

En tredje golfstat uden stærke bånd til Israel har for nylig bedt Sheba Medical Center om hjælp til installation af telemedicinske-løsninger i behandlingen af Corona-patienter på lang afstand, hvilket Sheba ifølge Hareven har specialiseret sig i. Hareven ville ikke sige hvilken golfstat der er tale om, med det er sandsynligvis Kuwait.

-Der er en voksende parathed til at interagere med os – også åbent inden for sundhedsområdet. Det sker langsomt, men det sker, måske ikke på [mellemstatsligt] niveau som vi ville have ønsket, men tingene sker, siger Hareven

Hareven er sikker på den opgave de har fået af den ikke-navngivende golfstat vil føre til fremtidig samarbejde mellem de to regeringer.

-Først kommer du igennem en lille revne i døren, senere får du foden igennem, så følger kroppen med og til sidst kommer hovedet også igennem. Det er faktisk begyndelsen på en meget fascinerende rejse – for hele den israelske offentlighed, ikke kun på det medicinske felt eller Sheba Medical Center, siger Hareven.

Ifølge Hareven anerkender Golfstaterne Israels sundhedssektors styrke og innovation og de vil i stigende grad sige det åbent.

-Hvordan tager vi skridtet videre [til oprettelse af diplomatiske bånd]? Det må politikerne og diplomaterne finde ud af. Vi er aktive og vi leverer platformen til processen, siger Hareven.

Rabbiner Marc Schneier har tætte bånd i Golfen og han hjalp med at etablere forbindelsen mellem Sheba og den bahrainske regering. Ifølge Schneier er tre ud af de seks medlemmer i Gulf Cooperation Council nu engageret på en eller anden måde med Israels sundhedssystem.

På billedet ses De Forenede Emiraters toleranceminister Nayef bin Mubarak Al-Nahyan sammen med rabbiner Marc Schneier. (Foto: @ChristerSfeir)

-Det er 50 procent repræsentation i Golfen. Det er en meget betydelig udvikling. Under Corona-krisen har jeg været i kontakt med alle mine venner i Golfen, medlemmer af de kongelige familier, ambassadører og andre. De udtrykker fortsat et ønske om at samarbejde og arbejde med Israel, især når det gælder sundhedssektoren, siger Schneier.

Ifølge Schneier har mange beslutningstagere i Golfen forestillinger om et partnerskab som forbinder de arabiske landes økonomiske evner med Israels hjerne kapacitet – så at sige.

-Jeg har hørt det gentagne gange fra mine venner i Golfen: Corona-krisen giver en reel mulighed for fælles samarbejde, siger Schneier.

I sidste uge sagde De Forenede Arabiske Emiraters FN ambassadør, Lana Nusseibeh at selv om hun ikke kendte et konkret sundhedsrelateret samarbejde mellem dem og Israel omkring Corona, var der ikke noget til hindre for det kunne ske.

-Jeg er sikker på der er meget plads til samarbejde. Jeg tror ikke vi ville være imod det, fordi jeg virkelig synes den offentlige sundhedsdebat skal være fri for politik. Vi skal alle prøve at samle vores viden om denne virus. Kampen mod Corona burde ikke være begrænset af grænser, selv før Corona-krisen deltog israelske læger i workshops med Emiraterne, sagde Nusseibeh under onlinekonferencen med American Jewish Committee som vært.

Nusseibeh lykønskede israelske epidemiologer og læger i deres potentielle “gennembrud” med at finde en behandling mod Corona med antistoffer.

-Det er meget spændende for os alle… fordi vi også arbejder på lignende terapeutiske midler, så der er potentielt plads til samarbejde der, sagde Nusseibeh

I juni 2019 var Shebas generaldirektør, prof. Yitshak Kreiss, blandt en håndfuld israelere som blev inviteret til ”Peace to Prosperity” konferencen i Bahrain, hvor USA afslørede den første økonomiske del af sin israelsk-palæstinensiske fredsplan (Trumps fredsplan).

Kreiss fortalte senere at han havde afholdt “mange møder” med “forskellige højtstående ledere fra Persiske Golfstater” i Manama.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem