Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Saudi-Arabien åbner sit luftrum for israelske flyvninger

31. august 2020 fløj et israelsk fly for første gang gennem saudiarabisk luftrum. Her flyver de over hovedstaden Riyadh. Den 15. juli 2022, traf Saudi-Arabien historisk beslutning om at åbne hele sit luftrum for flyvninger fra Israel. (Foto: GPO)
I fremtiden vil israelere kunne flyve hurtigere og billigere til De Forenede Arabiske Emirater og destinationer i Asien.

Saudi-Arabien har meddelt at de fremover vil tillade israelske flyvninger til De Forenede Arabiske Emirater at flyve gennem det saudiarabiske luftrum, det skriver avisen Jerusalem Post.

Den saudiarabiske beslutning kommer efter officiel anmodning fra Emiraterne og diplomatisk indsats fra USA’s særlige rådgiver Jared Kushner.

Premierminister Benjamin Netanyahu hilser nyheden velkommen og tilføjede at den nye flyvrute vil åbne Israel op for Asien og Østen, ved at sikre israelske rejsende en meget hurtigere rejse til nogle af deres favoritdestinationer.

– Det er endnu en fordel ved ægte fred, jeg vil gerne takke Jared Kushner og Sheikh Mohammed bin Zayed for dagens vigtige bidrag. Der vil komme flere gode nyheder den kommende tid, udtalte Netanyahu.

Kushner og Netanyahu har talt om muligheden for fredsaftaler mellem Israel og andre medlemmer af Den Arabiske Liga.

Men det saudiarabiske kongerige insistere på, at de ikke vil slutte fred med Israel før oprettelsen af en palæstinensisk stat ved linjen før 1967.

Onsdag skrev den saudiarabiske udenrigsminister prins Faisal bin Farhan Al Saud på Twitter, at landet trods sin beslutning om at åbne luftrummet for israelske flyvninger, fortsat holder fast i deres holdning til en eventuel fredsaftale.

– Det saudiarabiske kongeriges faste holdning til den palæstinensiske sag og det palæstinensiske folk vil ikke ændre sig ved at tillade flyvning gennem vores luftrum for flyvninger til og fra De Forenede Arabiske Emirater eller andre lande. Kongeriget værdsætter alle bestræbelser på at opnå en retfærdig og varig fred i overensstemmelse med det arabiske fredsinitiativ, sagde udenrigsministeren.

– Det er et stort gennembrud, i årevis har jeg arbejdet for at åbne himlen mellem Israel og Østen, sagde Netanyahu.

Den første tilladelse til at flyve gennem det saudiarabiske luftrum skete i 2018 – Air India fik lov til at flyve direkte til Tel Aviv over Saudi-Arabien og nu vil fly til Emiraterne også kunne gøre det.

Netanyahu forklarede at det vil betyde at israelere fremover kan rejse billigere og hurtigere til flere destinationer i Asien og Thailand.

– Det er et stort gennembrud – israelske flyselskaber og flyselskaber fra andre lande vil kunne flyve direkte fra Israel til Abu Dhabi, Dubai og tilbage. Flybilletterne vil blive billigere og flyvetiden væsentlig kortere – det vil føre til robust turisme og udvikle vores økonomi. Det er fantastiske nyheder for israelske rejsende, sagde Netanyahu.

Mandag foretog El Al sin første direkte flyvning til Emiraterne og fløj gennem det saudiarabiske luftrum. Flyet fløj den samme rute tilbage til Israel tirsdag. Læs MIFF’s artikel om den historiske flyvning her.
Læs MIFF’s artikel om Israels og Emiraternes plan om at samarbejde om vand og fødevaresikkerhed her. Læs MIFF’s artikel om Israels og Emiraternes plan om at samarbejde om fælles rumrejser her. Læs MIFF’s artikel: Emiraternes ophævelse af boykot mod Israel – et slag i ansigtet på BDS.



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem