BDS-bevægelsen (BDS) fik bogstaveligt talt et slag i ansigtet efter De Forenede Arabiske Emirater besluttede at ophæve deres dekret fra 1972 om at boykotte Israel. Beslutningen blev truffet af kronprins Sheikh Mohammed bin Zayed Al Nahyan som et led i normaliseringsprocessen med Israel – også kaldet for Abraham-aftalen, skriver Avi Benlolo – en canadisk menneskerettighedsaktivist og tidligere præsident og administrerende direktør i Friends of Simon Wiesenthal Center i avisen The Algemeiner.
Selvom Israel har formået at klare sig trods arabisk boykot og er blevet en regional økonomisk supermagt, har Emiraternes beslutning stor symbolsk betydning, fordi det er et klart signal om at Emiraterne vil have handels forbindelser med Israel, skriver Benlolo. Emiraternes ophævelse af boykot betyder at der vil være en effektiv normalisering af handel mellem de to lande. Tænk at emiratiske indbyggere snart vil kunne købe den kendte israelske snack Bamba i deres lokale supermarked, tilføjer Benlolo.
Normaliseringen med Israel er en overtrædelse af det traditionelle mandat i de fleste arabiske lande siden Israels oprettelse som en moderne stat i 1948, understreger Benlolo. Khartoum-resolutionen fra 1967 – læs mere om den her, satte scenen for politisk og økonomisk boykot af Israel. Det var under det topmøde efter Israels uventede sejr i Seksdages-krigen at Den Arabiske Liga erklærede de berygtede “tre nej’er.”: Ingen fred med Israel, ingen anerkendelse af Israel, ingen forhandling med Israel.
Boykot af israel forenede de arabiske stater i regionen med FN og anti-israelske resolutioner intensiverede og blev normen – læs MIFF’s artikler om FN her. Men Israels fredsaftale med Egypten i 1979 og derefter med Jordan i 1994 svækkede den arabiske alliance – og dermed også deres boykot mod den jødiske stat. Alligevel var der ingen kærlighed mellem Israel og dets nye “venner” – det var en kold fred, og handel mellem landene var minimal.
Boykot-kampangen mod Israel blev intensiveret igen efter de mislykkede Oslo-aftaler og palæstinensisk terror mod den jødiske stat blev også intensiveret – læs MIFF’s artikler om Oslo-aftalerne her. Læs også MIFFs artikler om hvordan dansk bistand til de palæstinensiske myndigheder inddirekte har været med til at finansiere terror mod israelere.
Palæstinensisk terror formåede ikke at bringe Israel i knæ, derfor gik den palæstinensiske ledelse over til støtte en intens international æres-krænkelse og boykotkampagne i et forsøg på at kriminalisere Israel – også kaldet for BDS. En del af BDS-kampagnen gik ud på at brande Israel som en “apartheidstat” – læs MIFF’s artikler om apartheid-løgnen mod Israel her. Et gennemgående tema i de falske apartheid-anklager mod israel er at sammenligne den jødiske stat med Sydafrika. I hele Vesten lobbyerede studerende på universitets-campus for BDS og forsøgte at bedrage det internationale samfund ved at kalde Israel for en racistisk stat, skriver Benlolo. Læs også MIFF’s artikel: BDS-grundlægger skjuler ikke målet om at Israel ikke skal være en jødisk stat.
Samtidig med den internationale BDS-kampagne fortsat breder sig på universitets-campusser rundt omkring i verden og fremmer antisemitisme og had til den jødiske stat, mener Benlolo at Emiraternes fredsaftale med Israel og deres synlige etablering af direkte bånd mellem de to lande, vil være en dødsstød for BDS-bevægelsen. Handel og samarbejde mellem Israel og dets arabiske naboer er uundgåelig og det vil blive tydeligt, når flere lande underskriver en fredsaftale med den jødiske stat, mener Benlolo.
Fredens fjender vil uundgåeligt forsøge at dæmonisere og marginalisere Israel. Men deres håb og drømme vil blive ødelagt med hvert El Al-fly, der lander i Abu Dhabi og hvert emiratisk jetfly, der lander i Tel Aviv. Vi har en reel chance for fred og venskab. Måske kan de palæstinensiske myndigheder (PA) endda lære noget om at skabe fred – det vil tiden vise. Læs MIFF’s artikler om Emiraterne og Israel her.
