Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Israel tilbageholder over 1,1 milliarder kroner af PAs penge brugt på terrorløn

Premierminister Naftali Bennett leder møde i Israels sikkerhedskabinet, 11. juli 2021. (Foto: Marc Israel Sellem/POOL)
Israel tilbageholder samme sum som de palæstinensiske myndigheder (PA) bruger på terrorløn til terrorister som har myrdet israelere.

Saøndag stemte det israelske sikkerhedskabinet for at tilbageholde over 1,1 milliarder kroner fra de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA), den samme sum som PA brugte i 2020 på at udbetale terrorløn til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden.

Ifølge rapport udarbejdet af forsvarsministeriet, præsenteret af forsvarsminister Benny Gantz, brugte PA i 2020 over 1,1 milliarder kroner «på indirekte støtte til terror i 2020», skriver avisen Times of Israel.

Nyt israelsk lovforslag vil fratage statsborgerskab fra terrorister som modtager terrorbelønning fra PA. Israelsk-arabiske Rushi Hamdan Abu Mukh modtog over 3 millioner kroner af de palæstinensiske myndigheder (PA) i terrorbelønning for at bortføre, torturerer og myrde en israelsk soldat i 1984. Abu Mukh har siddet 35 år i israelsk fængsel, han er nu løsladt og hyldes i det palæstinensiske samfund som en helt for mordet han begik – læs HER.

Her er PAs “lønskala” for dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden – jo flere israelere terroristen myrder, jo højere løn vil PA udbetale ham i deres Pay for Slay program. Omregnet til danske kroner vil en terrorist som idømmes over 30 års fængsel, modtage 24.000 kroner i terrorløn per måned. Hver kone får desuden 600 kroner per måned, hvert barn modtaget 100 kroner per måned. Hvis terroristen bor i Jerusalem, vil han desuden få ekstra “lønforhøjelse” på 600 kroner per måned. Er terroristen israelsk statsborger, vil han få ekstra “lønforhøjelse” på 1000 kroner per måned.

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

– I lyset af rapporten vil midlerne blive trukket fra de månedlige udbetalinger som Israel overfører til PA, udtaler premierministerens kontor.

Det er ikke første gang sikkerhedskabinettet tilbageholder en del af de skatteindtægter som de samler ind på vegne af de palæstinensiske myndigheder (PA), efter PA har udbetalt terrorløn til de dømte terrorister som har myrdet israelere samt terroristernes familier. Også i november 2020 besluttede Israels forrige regering at tilbageholde over 1,1 kroner fra PA tiltænkt terrorløn. Læs om hvordan PA misbruger de 200 millioner danske skattekroner som Danmark årligt bidrager med til udbetaling af terrorløn, jihad skolepensum som oplærer palæstinensiske skolebørn i at ofre livet i helligkrig, opildning til og hyldest af terror og meget, meget andet HER.

Læs også: MIFFs information fremhævet i Folketinget. Den 5. maj var der en større debat i Folketinget for og imod dansk bistand til de palæstinensiske selvstyremyndigheder.


Se folketingsdebatten hvor MIFFs information blev fremhævet her:

I Norge havde MIFF et vigtigt gennembrud i 2020 efter den norske regering besluttede at skære 30 millioner norske kroner i landets PA-bistand – læs HER. Hvornår vil Danmark mon gøre det samme?

Grundet Israels tilbageholdelse af PA-terror midler samt politisk pres ude fra, har palæstinensiske embedsmænd det seneste år antydet at de overvejer at ændre deres Pay for Slay program som i al sin enkelthed går ud på at udtale astronomiske beløb til terrorister med blod på hænderne og deres familier. Beløbene er så store at de kan sikre familierne økonomisk i generationer. Derudover giver mord på israelere stor ære, prestige og heltestatus i det palæstinensiske samfund, noget som i sig selv har meget stor betydning for terroristen og hans familie. PAs terrorløn har længe forhindret dem i at få et diplomatisk gennembrud i Washington.

Også USAs præsident Joe Bidens administration, som tiltrådte tilbage i januar, har gentagende gange opfordret PA til at stoppe sin Pay for Slay politik og ikke «kompensere enkeltpersoner økonomisk som sidder i fængsel for at have begået terror».

For blot en måned siden udbetalte PAs præsident Mahmoud Abbas over 250.000 kroner til Muhannad Halabi’s familie.

Den 3. oktober 2015 angreb 19-årige Halabi familien Benita tæt på Lion’s Gate i Jerusalems gamle bydel mens de var på vej hen til Grædemuren for at bede.

Halabi myrdede familiefaren Aaron Benita, moderen Adele og deres to-årige søn Matan blev såret ved angrebet.

Nehemia Lavi som boede i nærheden hørte skrig og løb til åstedet for at hjælpe. Terroristen myrdede også ham og hans pistol blev taget af terroristen som derefter blev skudt af politibetjente.

Guvernøren, Ghannam, takkede Abbas, som “var særlig opmærksom på martyrernes, fangerne og krigernes familier”, ifølge Wafa nyhedsbureau. Læs mere om sagen HER.

Du er med til at betale PAs terrorløn til terroristerne som myrdede familien Fogel. Hvor meget er jødiske liv værd? Familien Fogels mordere har fået lønforhøjelse af de palæstinensiske myndigheder (PA). Fremover vil hver terrorist få 12.000 kroner om måneden. PA modtager 200 millioner kroner årligt af de danske skatteydere. Læs mere om sagen HER.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem