Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

PAs premierminister: – Vi vil hjælpe ICC med at efterforske Israel for krigsforbrydelser

Den palæstinensiske premierminister Mohammed Shtayyeh. (Foto: WAFA)
- Som medlem af den internationale straffedomstol (ICC) kan vi også tage amerikanske virksomheder og organisationer i retten, siger premierminister Mohammad Shtayyeh.

Den internationale straffedomstol (ICC) i Haag besluttede den 5. februar at de har jurisdiktion til at efterforske israelere og palæstinensere for påståede krigsforbrydelser som har fundet sted i Judæa og Samaria (Vestbredden), Gazastriben og Øst-Jerusalem. Israels premierminister Benjamin Netanyahu kritiserer afgørelsen og kalder straffedomstolen for et politisk tribunal. Læs mere HER.

– I dag beviste ICC endnu en gang at de er et politisk organ og ikke en retsinstitution. ICC ignorerer virkelige krigsforbrydelser og forfølger hellere staten Israel, en retsstat med en stærk demokratisk regering som ikke er medlem af ICC, siger Netanyahu, som mener afgørelsen er en sejer for Hamas og andre palæstinensiske terrorgrupper og tilføjer:

– ICC ignorerer demokratiernes ret til at forsvare sig selv mod terror.

Tre dommere vurderede om ICC har jurisdiktion på området, noget som Israel og mange andre lande har argumenteret for at de ikke har – læs mere HER. Det blev ikke en enstemmig afgørelse. Dommer Péter Kovács var uenig med flertallet.

«Jeg finder ikke at majoriteten nærmer sig eller er kommet med en passende argumentation i deres besvarelse af spørgsmålene fremlagt for salen, og efter min mening, har de intet juridisk basis i henhold til Roma-vedtægterne, og endnu mindre i henhold til folkeretten», skriver Kovács i det som ikke kan tolkes som andet end en yderst kraftig uenighed.

Den 15. februar skrev MIFF om at PA-justitsminister sammenligner ICCs afgørelse mod Israel med Nürnbergprocessen: – Den internationale straffedomstol (ICC) har jurisdiktion til at dømme israelske krigsforbrydere. Vi kan fx undersøge Israels premierminister. ICC kan bruge erfaringerne fra Nürnbergprocessen mod nazisterne, siger PAs justitsminister Muhammad Al-Shalaldeh.

I går kunne MIFF fortælle at ICC IKKE vil efterforske terrorgruppen Hamas’ bortførelse og mord på tre israelske teenagere: Familierne til tre myrdede israelske teenagere kalder ICCs beslutning ond og kynisk. ICC vil ikke efterforske terrorgruppen Hamas’ bortførelse og mord på tre jødiske teenagedrenge.

De palæstinensiske myndigheders (PA) premierminister Mohammad Shtayyeh siger at PA vil samarbejde med Den Internationale Straffedomstol (ICC) om at efterforske Israel for krigsforbrydelser, skriver avisen the Algemeiner.

Den israelske tv-kanal KAN har citeret Shtayyeh for at sige, at PA vil afleverer alle nødvendige dokumenter for at hjælpe ICC i efterforskningen og fremme krigsforbrydelsesanklager mod Israel.

Shtayyeh hylder ICCs beslutning om at indlede en efterforskning og forudsagde, at det ville bringe krigsforbrydere for retten, og at ingen af dem ville flygte.

I sidste uge sendte Israel angiveligt beskeder til PA om, at Israel ikke ville foretage nogen politiske initiativer eller tillidsskabende foranstaltninger, hvis palæstinenserne samarbejder med retten.

Ifølge palæstinensiske kilder, har man gjort det klart at det vil få konsekvenser hvis de gør det, og at Israel overvejer sine muligheder.

Den 1. marts talte PAs premiereminister på PAs officielle TV-kanal (Palestina TV) som Danmark sammen med de øvrige donorlande er med til at støtte via vores årlige PA-bistand (oversat af MEMRI-TV):

Som medlem af Den Internationale Straffedomstol kan vi tage amerikanske virksomheder og organisationer i retten.

Den palæstinensiske appel til ICC knuser det israelske monopol på smerte, og israelske påstande om, at jøderne er de eneste, der blev plaget af nazisterne. Den palæstinensiske appel til ICC demonstrerer og beviser, at det palæstinensiske folk lider, og at deres fanger er blevet tortureret og dræbt. Hvis Israel tiltales i ICC, kan vi også tage amerikanske virksomheder og organisationer i retten for at hjælpe Israel i deres overgreb mod palæstinenserne. Den amerikanske vicestatssekretær har fortalt Abbas, at palæstinensisk ICC-medlemskab svarer til at få en atombombe.

Vores appel til ICC demonstrerer og beviser, at det palæstinensiske folk lider, deres fanger er blevet tortureret og dræbt, palæstinensere er blevet drevet i matyrdøden og fordrevet. Palæstinenserne lever i diasporaen og al den smertefulde virkelighed som palæstinenserne lever under… Så vi knuste monopolet på smerte, som Israel påstod at de havde.

[…]

Før vi vendte os [til ICC], havde der været et enormt og enestående pres. Jeg var i New York, da en delegation fra udenrigsministeriet kom. De forlod Washington klokken seks om morgenen for at mødes med præsident [Abbas] i New York. Årsagen hertil var, at vores ICC-medlemskab ikke kun er imod Israel. Hvis Israel tiltales, vil alle parter, der er involveret i de israelske overgreb mod palæstinenserne også blive tiltalt. Det betyder, at vi også kan tage amerikanske virksomheder og organisationer, der støtter Israel i retten. Derfor sagde viceministerministeren til præsident Abu Mazen [Mahmoud Abbas]: ‘Hvis I bliver ICC-medlem, vil det være som at få atomvåben.’

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem