- I stedet for at føre palæstinenserne frem mod demokrati har Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas valgt den totalitære model som metode til at regere over deres befolkninger. Pro-Abbas-demonstrationerne, som er organiseret af Fatah på Vestbredden, minder om diktaturerne i den arabiske verden, som sender deres loyale tilhængere ud i gaderne for at ytre deres støtte til regenten. De Hamas-sponsorerede anti-Abbas-demonstrationer i Gazastriben vil ikke løse nogen af de kriser, som palæstinenserne dér oplever. Disse protester er Hamas’ måde at fjerne opmærksomheden fra sit eget svigt med hensyn til at forbedre levevilkårene for de mennesker, som lever under dens undertrykkende regimente.
- Den eneste måde, palæstinenserne kan bevæge sig fremad på, er ved at protestere imod deres uduelige ledere i Selvstyret og Hamas. Mange palæstinensere er imidlertid bange for at ytre sig imod deres ledere på Vestbredden og i Gazastriben. Hvordan kan en palæstinenser ytre sin modstand mod Abbas, når Selvstyret arresterer og chikanerer dem, der som meget som vover at slå kritiske kommentarer op på Facebook? Hvordan kan en palæstinenser i Gazastriben kritisere Hamas, når han eller hun ved, at det kan bringe hans/hendes liv i fare?
- Den 9. april vil israelerne på ny fejre demokratiet ved at afgive deres stemme i et frit og demokratisk valg. Imens må palæstinenserne markere endnu et år med diktatorisk styre og forfejlet ledelse og fortsat nøjes med at drømme om overhovedet at komme i nærheden af en stemmeboks.
Israelerne skal efter planen i stemmeboksen den 9. april for at vælge et nyt parlament (Knesset). Det vil være det femte landsdækkende valg i Israel siden 2006.
Palæstinenserne på Vestbredden og i Gazastriben har derimod ikke afholdt et eneste valg til deres parlament (Palestinian Legislative Council, PLC) siden 2006.
Siden sin ikrafttræden i 1994 har det Palæstinensiske Selvstyre kun afholdt to valg til sin lovgivende forsamling: det første i 1996 og det andet i 2006. PLC vælges kun for fire år, men den politiske rivalisering mellem de palæstinensiske fraktioner har blokeret for enhver enighed om afholdelse af valg til tiden.
Siden 1994 har palæstinenserne også kun afholdt to præsidentvalg: det første i 1996 og det andet i 2005. Yasser Arafat vandt det første valg med 88,2% af stemmerne. Hans eneste modkandidat var Samiha Khalil, en fremtrædende kvindelig velgørenhedsarbejder, som kun fik 11,5% af stemmerne.
Mahmoud Abbas vandt det andet præsidentvalg, som blev afholdt den 9. januar 2005. Efter at have modtaget 62% af stemmerne blev han valgt til ny præsident for Selvstyret for en periode på fire år. Den 83-årige Abbas var blandt de i alt syv kandidater, som stillede op til valget.
Israel har afholdt syv landsdækkende valg siden etableringen af det Palæstinensiske Selvstyre i 1994 og har siden da valgt fem premierministre: Shimon Peres, Benjamin Netanyahu, Ehud Barak, Ariel Sharon og Ehud Olmert. Palæstinenserne, derimod, har kun valgt to præsidenter i de seneste 25 år: Arafat og Abbas.
På nuværende tidspunkt synes det uklart, om palæstinenserne vil få mulighed for at afholde de stærkt forsinkede valg til præsident og parlament. Abbas har netop indledt sin fireårige embedsperiodes 15. år, mens det palæstinensiske parlament har været uvirksomt siden 2007, det år hvor Hamas med vold tog magten i Gazastriben.
For nylig besluttede Abbas at opløse det palæstinensiske parlament. Hans beslutning afstedkom skarp kritik fra flere palæstinensiske grupper, herunder Hamas. Abbas’ politiske rivaler har fordømt hans handling som værende “ulovlig og forfatningsstridig.” Abbas siger, at han ønsker at afholde nyvalg til parlamentet, og har givet sin regering og den palæstinensiske centrale valgkomité besked på at begynde at forberede valget.
Det er næsten ikke til at forestille sig, hvordan Abbas vil kunne afholde parlamentsvalg, når Hamas og andre palæstinensiske grupper siger, at de vil boykotte valget. I den aktuelle situation kan Abbas være nødt til udelukkende at afholde valg i de områder, som er under Selvstyrets kontrol på Vestbredden, og ikke i den Hamas-kontrollerede Gazastribe.
Det, der i hovedsagen blokerer for, at palæstinenserne kan afholde præsident- og parlamentsvalg, er de fortsatte stridigheder mellem Abbas’ Fatah-fraktion og Hamas. Det virker ikke, som om uenighederne/stridighederne er bragt ud af verden. Gentagne forsøg gennem de seneste 13 år fra flere arabiske lande, herunder Egypten, Saudi- Arabien og Qatar, på at få en “forsoningsaftale” i stand mellem Selvstyret og Hamas er hidtil faldet til jorden.
I de seneste uger er rivaliseringen mellem Fatah og Hamas blevet intensiveret i en sådan grad, at de er begyndt at føre gade- og onlinekampagner for at miskreditere hinanden.
En Hamas-sponsoreret kampagne opfordrer til at smide Abbas på porten med den undskyldning, at han ikke længere kan anses for at være den retmæssige og lovlige leder, eftersom hans embedsperiode udløb i 2009. Tusindvis af palæstinensere er gået på gaden i den Hamas-styrede Gazastribe for at protestere imod Abbas og kræve, at han bliver fjernet fra magten på den Fatah-styrede Vestbred. Demonstrationerne bliver afholdt under mottoet “Forsvind!” Demonstranterne imod Abbas er især vrede på Selvstyrets præsident på grund af de sanktioner, han påførte Gazastriben for mere end et år siden. Disse indebærer bl.a. nedskæringer i eller udeblivelse af lønnen til tusindvis af palæstinensere og en afvisning af at betale Israel for brændstof- og elektricitetsforsyningen til Gazastriben.
Fatah-tilhængerne på Vestbredden har iværksat en modkampagne til støtte for deres præsident, Mahmoud Abbas. I sidste uge af februar organiserede Fatah adskillige pro-Abbas massemøder i flere byer på Vestbredden under mottoerne “De repræsenterer mig” og “Vi har valgt Dem.” Demonstranterne for Abbas revser også Hamas for dennes fortsatte styre i Gazastriben og dens afvisning af at tillade Selvstyre-regeringen at genoptage sine ansvarsområder dér.
Demonstrationerne, både dem for Abbas og dem imod ham, er ét blandt flere tegn på den forværrede krise mellem Fatah og Hamas, som er de vigtigste spillere i den palæstinensiske arena. De to parter beskylder også hinanden for at arrestere og torturere hinandens tilhængere. For nylig hævdede Fatah, at Hamas har arresteret mere end 100 Fatah-medlemmer i Gazastriben for disses rolle i organiseringen af pro-Abbas-massemøderne dér. Hamas siger til gengæld, at der næppe går en dag, uden at Selvstyret arresterer flere af bevægelsens tilhængere og medlemmer på Vestbredden.
Fatah siger, at det vil være umuligt at afholde retfærdige og frie valg i Gazastriben i en tid, hvor Hamas arresterer og torturerer Fatah-aktivister og andre politiske modstandere dér. Tilsvarende siger Hamas, at det vil være umuligt at afholde frie og demokratiske valg på Vestbredden i en tid, hvor Abbas’ sikkerhedsstyrker fortsat slår ned på Hamas’ medlemmer og tilhængere dér.
Lad verden skrive sig dette bag øret: to-statsløsningen er blevet virkeliggjort i Mellemøsten. Palæstinenserne er endt med at have deres helt egne to, adskilte ministater. Disse ministater har ligget i krig med hinanden siden 2007.
Lad verden skrive sig dette bag øret: to-statsløsningen er blevet virkeliggjort i Mellemøsten. Palæstinenserne er endt med at have deres helt egne to, adskilte ministater. Disse ministater har ligget i krig med hinanden siden 2007. Lederne i Det Palæstinensiske Selvstyre og lederne i Hamas kan ikke blive enige om noget som helst, ikke engang sommertid. Hvis Selvstyret siger, at sommertiden slutter på en bestemt dag, afviser Hamas beslutningen og vælger en anden dag, hvorved der skabes to forskellige tidszoner, én for Vestbredden og en anden for Gazastriben.
Når Selvstyret og Hamas ikke kan enes om tidspunktet på dagen, skal der ikke megen fantasi til at forstå, at de ikke kan enes om at sikre palæstinenserne retten til demokratiske og frie valg.
Igen sidder palæstinenserne tilbage og iagttager med misundelse, hvordan israelerne forbereder sig på det kommende valg, mens Selvstyret og Hamas vedbliver med at kaste mudder i hovedet på hinanden i stedet for at regere for den palæstinensiske befolkning.
I øjeblikket ser det ikke ud til, at hverken det Palæstinensiske Selvstyre eller Hamas er interesseret i at afholde valg til præsident eller til den lovgivende forsamling. De to parter er tilfredse med status quo; Selvstyret og Abbas er de uudfordrede regenter på dele af Vestbredden og ser ingen grund til, at de skulle risikere et valg, som kunne ende med en sejr til Hamas. Hamas er på sin side tilfreds med sin ubestridte kontrol over de to millioner palæstinensere, som lever i Gazastriben, og ser ingen grund til at give palæstinenserne lov til at udøve deres ret til at vælge nye ledere.
I stedet for at føre palæstinenserne frem mod demokrati har Selvstyret og Hamas valgt den totalitære model som metode til at regere over deres befolkninger. Pro-Abbas-demonstrationerne, som er organiseret af Fatah på Vestbredden, minder om diktaturerne i den arabiske verden, som sender deres loyale tilhængere ud i gaderne for at ytre deres støtte til regenten. De Hamas-sponsorerede anti-Abbas-demonstrationer i Gazastriben vil ikke løse nogen af de kriser, som palæstinenserne dér oplever. Disse demonstrationer er Hamas’ måde at fjerne opmærksomheden fra sit eget svigt med hensyn til at forbedre levevilkårene for de mennesker, som lever under dens undertrykkende regimente.
Den eneste måde, palæstinenserne kan bevæge sig fremad på, er ved at protestere imod deres uduelige ledere i det Palæstinensiske Selvstyre og i Hamas. Mange palæstinensere er imidlertid bange for at ytre sig imod deres ledere på Vestbredden og i Gazastriben. Hvordan kan en palæstinenser ytre sig imod Abbas, når Selvstyret arresterer og chikanerer enhver, der så meget som vover at slå kritiske bemærkninger op på Facebook? Hvordan kan en palæstinenser i Gazastriben kritisere Hamas, når han eller hun ved, at det vil bringe hans/hendes liv i fare?
Den 9. april vil israelerne på ny fejre demokratiet ved at afgive deres stemme i et frit og demokratisk valg. Imens må palæstinenserne markere endnu et år med diktatorisk styre og forfejlet ledelse og fortsat nøjes med at drømme om overhovedet at komme i nærheden af en stemmeboks.
Kilder og noter
Khaled Abu Toameh, prisvindende journalist med base i Jerusalem, er en Shillman Journalism Fellow ved Gatestone Institute.
Oprindelig artikel: “Palestinians: Marching Backwards as Israel Prepares for Elections“, 2019-03-01. Oversat af Mette Thomsen, udgivet 2019-03-18 . Genoptrykt med tilladelse fra Gatestone Institute.
Foto: European Parliament: Palestinian President puts his state’s case to MEPs. 2018-06-23. “© European Union 2016 – European Parliament”. (Attribution-NonCommercial-NoDerivatives CreativeCommons licenses creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/).
Seneste artikler på Gatestone Institute af Khaled Abu Toameh
Forberedelse på fred – på palæstinensisk vis, 2019-02-17 (på miff.dk 2019-02-20)
Den “særskilte” palæstinensiske stat, 2018-12-21 (på miff.dk 2018-12-21)
Hamas’ plan om at overtage Vestbredden, 2018-12-16 (på miff.dk 2018-12-17)
Derfor er fornyede amerikanske sanktioner mod Iran godt nyt for palæstinenserne, 2018-12-05 (på miff.dk 2018-12-06)
Irans planer om at overtage Gaza, 2018-10-28 (på miff.dk 2018-10-30)
Note om PLC og andre potentielt demokratiske institutioner for palæstinenserne
Wikipedia har nogle nyttige informationer om PLC med videre (version 2019-09-08.).
PA (Palestinian Authority – Det Palæstinensiske Selvstyre) er – som navnet antyder, selvstyr inden for territorierne (“Vestbredden” og Gaza). PAs parlament er PLC.
PLO (Palestine Liberation Organisation – dannet i 1964) er anerkendt af FN som eneste international repræsentant for “Staten Palæstina”, og har eget parliament – Palestinian National Council (PNC). PNC er formelt valgt af palæstinensere over hele verden, og vælger PLO Executive Committee. PLO Executive Committee er formelt regeringen for “Staten Palæstina” på vegne af PLO. Wikipedias artikel om PLO er også ret nyttig (version 2019-03-15).
Een af grundene til, at det kan være så forvirrende, er at Mahmoud Abbas både er formand for Fatah (et politisk parti), og formand for PLO (som samler en hele række palæstinensiske partier eller faktioner), og præsident for Selvstyret. Fatah er den dominerende faktion i PLO. Abbas blev valgt som præsident til en 4-årig periode i 2005 – og der er ikke siden blevet afholdt valg til præsident i Selvstyret. Selv uden konflikten med Hamas er der mange, som sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Abbas legitimt agerer som præsident.
Hamas er hele tiden været i opposition til PLO, dog har der været perioder hvor en tilnærmelse til Fatah har indebåret overvejelser om at melde sig ind. En indmeldelse i PLO er det dog aldrig blevet til for Hamas.
