- Hvis normalisering med Israel i Det Palæstinensiske Selvstyres øjne er “forræderi,” en “forbrydelse” og en “stor politisk og national synd,” kan Trumps regering meget vel spilde både sin tid og sin prestige på en fredsplan, der rummer forestillinger om fred mellem de arabiske lande og Israel, i det mindste i denne omgang.
- For at opnå fred med Israel må de palæstinensiske ledere forberede deres befolkning – og alle arabere og muslimer – på fred og kompromis med Israel, og ikke, som de gør nu, præcis det modsatte. At udskamme og fordømme arabere, som besøger Israel, er næppe måden at forberede nogen på fred eller muligheden af et kompromis.
- I mellemtiden ville Trumps regering og det internationale samfund gøre palæstinenserne en virkelig tjeneste, hvis de begyndte at interessere sig for angrebene på de borgerlige frihedsrettigheder, herunder en fri presse, på Vestbredden og i Gazastriben. At holde de palæstinensiske ledere ansvarlige for deres systematiske overgreb mod borgerlige frihedsrettigheder, deres angreb på journalister og deres opflammen til had er den eneste måde, hvorpå man kan give de stærkt behøvede moderate og pragmatiske palæstinensere og arabere mod til at ytre sig.
Samtidig med at Det Palæstinensiske Selvstyre fortsætter med at arrestere og skræmme palæstinensiske journalister på Vestbredden, fører dets trofaste tilhængere tillige en kampagne imod arabiske journalister, som drister sig til at besøge Israel.
Alene i januar måned arresterede Selvstyrets sikkerhedsstyrker ni palæstinensiske journalister, ifølge den palæstinensiske komité for støtte til journalister (Palestinian Committee for Supporting Journalists).
En af journalisterne, Yousef al-Faqeeh, 33 år, reporter for den London-baserede Quds Press News Agency, blev varetægtsfængslet den 16. januar. Den 27. januar bestemte en palæstinensisk domstol, at al-Faqeeh skulle forblive fængslet i 14 dage. Hans familie har sagt, at de stadig ikke ved, hvorfor han blev arresteret.
Al-Faqeehs hustru, Suhad, sagde, at palæstinensiske sikkerhedsfolk havde ransaget deres hjem; da Yousef spurgte, om de havde en ransagningskendelse, anholdt de ham. “De førte ham til et ukendt bestemmelsessted og gav ingen begrundelse for hans arrestation,” sagde hun. “De konfiskerede også hans computer og mobiltelefon.”
Komiteen for beskyttelse af journalister fordømte arrestationen af al-Faqeeh og opfordrede Selvstyret til at løslade ham øjeblikkelig.
De andre journalister, som har været mål for Selvstyret i de seneste uger, er: Mu’tasem Saqf al-Hait, Ayman Abu Aram, Mahmoud Abu Hraish, Mahmoud Abu al-Rish, Zeid Abu Arra, Hazem Nasser, Mohammed Dkeidek og Amir Abu Istaitiyeh.
I den Hamas-styrede Gazastribe er der kun blevet tilbageholdt tre palæstinensiske journalister i de seneste uger: Luay al-Ghul, direktør for Palæstinensisk Journalistsyndikat (Palestinian Journalists Syndicate), Salah Abu Salah, en uafhængig reporter, og Huda Baroud, en kvindelig opsøgende journalist, som blev indkaldt til forhør, efter at hun havde forberedt en artikel om “voldtægt i en enkelt familie.”
Komiteen for støtte til journalister sagde, at hensigten med aktionen mod de palæstinensiske journalister var at indskrænke mediernes frihed under Selvstyret og Hamas.
Disse fordømmelser synes dog ikke at bekymre de palæstinensiske ledere, som ikke tolererer nogen form for kritik. De palæstinensiske ledere er tydeligvis blevet mere modige på grund af det faktum, at det internationale samfund og medierne ikke ænser de palæstinensiske journalisters vanskelige situation.
Eller for at sige det mere præcist, det internationale samfund interesserer sig ikke for, om en palæstinensisk journalist bliver arresteret eller chikaneret af Det Palæstinensiske Selvstyre eller Hamas. De eneste historier, som tiltrækker sig verdens opmærksomhed, er dem, hvor Israel er indblandet.’
Det internationale samfund interesserer sig ikke for, om en palæstinensisk journalist bliver arresteret eller chikaneret af Det Palæstinensiske Selvstyre eller Hamas. De eneste historier, som tiltrækker sig verdens opmærksomhed, er dem, hvor Israel er indblandet.’
Det internationale samfunds tavshed har inspireret de palæstinensiske ledere i en sådan grad, at de nu har udvidet deres skræmmekampagne til også at omfatte ikke-palæstinensiske, arabiske journalister.
Da en gruppe arabiske journalister, stammende fra Egypten, Libanon, Algeriet og Marokko, for nylig besøgte Israel, udsendte Det Palæstinensiske Selvstyres informationsministerium en kraftig påtale, som beskyldte journalisterne for at fremme normalisering med Israel.
“Normalisering [med Israel] er en uacceptabel og uberettiget skændsel,” lød det fra ministeriet. “Ministeriet betoner sin forkastelse af mediernes normalisering med besættelsen og opfatter det som en uacceptabel forbrydelse under alle forhold.”
Palæstinensisk Journalistsyndikat, en institution der er domineret af lokale tilhængere af Selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas, udtalte, at man nu forbereder en sortliste, som vil indeholde navnene på alle arabiske journalister, der er under mistanke for at indgå i normaliseringsbestræbelser med Israel. Syndikatet udtrykte sit “chok” over besøget og opfordrede til at bringe alle former for normalisering med Israel til ophør, herunder også mediernes. “Det, der er sket, var en kolossal politisk og national synd.”
Journalisterne, som arbejder i Frankrig og Belgien, bliver nu af mange arabere beskyldt for forræderi.
Det Paris-baserede blad Kul Al-Arab har erklæret, at man har afbrudt alle forbindelser til den egyptiske journalist Khaled Zaghloul, som befandt sig i den gruppe journalister, som besøgte Israel i december 2018. Bladets redaktør sagde, at hans stab, som er “forpligtet på retfærdige og legitime arabiske sager, i særdeleshed den palæstinensiske sag, kategorisk fordømmer dette uacceptable besøg.”
Abdel Muhsen Salameh, formand for det egyptiske journalistforbund, Egyptian Journalists Union, og administrerende direktør ved Al-Ahram, sagde, at Zaghloul var blevet fyret fra avisen i 2011. Ala Thabet, ansvarshavende redaktør ved Al-Ahram, lagde afstand til journalisten og opfordrede alle arabiske mediekanaler til at følge trop.
En anden fremtrædende egyptisk journalist, Abou Bakr Khallaf, bliver også kritiseret for at have besøgt Israel. Khallaf, som har base i Tyrkiet, bliver kraftigt kritiseret, efter at han opslog et foto af sig selv under et besøg ved Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem. Hans egyptiske kolleger har opfordret til retslige og administrative indgreb mod ham for at have indgået i normalisering med den “zionistiske enhed.”
Den kuwaitiske skribent Fajer Al-Saeed bliver også fordømt, efter at hun tog det modige skridt at opfordre de arabiske lande til at normalisere forholdet til Israel.
Hensigten med den palæstinensiske aktion imod journalister på Vestbredden og i Gazastriben er at gøre kritikerne tavse og skræmme journalisterne fra at rapportere om følsomme emner så som økonomisk korruption og menneskerettighedskrænkelser begået af Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas. I øjeblikket ser det ud til, at aktionen har opnået sit mål, eftersom de fleste af de palæstinensiske journalister, som lever under Selvstyret og Hamas, er bange for offentligt at ytre nogen form for kritik af deres ledere.
Den palæstinensiske opflammen imod arabiske journalister, som besøger Israel eller opretholder deres relationer til israelske kolleger, er del af en bredere kampagne, som skal forhindre de arabiske lande i at normalisere deres forhold til Israel.
Palæstinenserne tillægger deres “antinormaliseringskampagne” stor betydning, hovedsagelig fordi de tror, at den amerikanske præsident, Donald Trumps endnu ikke kundgjorte fredsplan for Mellemøsten indeholder en forestilling om normalisering mellem de arabiske lande og Israel. Ved at føre en smædekampagne imod arabere for påståede normaliseringsbestræbelser med Israel håber de palæstinensiske ledere, at de kan forhindre Trumps kommende fredsplan.
Hvis normalisering med Israel i Selvstyreledelsens øjne er “forræderi,” en “forbrydelse” og en “stor politisk og national synd,” kan Trumps regering meget vel spilde både sin tid og sin prestige på en fredsplan, som rummer forestillinger om fred mellem de arabiske lande og Israel, i det mindste i denne omgang.
For at opnå fred med Israel må de palæstinensiske ledere forberede deres befolkning – og alle arabere og muslimer – på fred og kompromis med Israel, og ikke, som de gør nu, præcis det modsatte. Udskamning og fordømmelse af arabere, som besøger Israel, er næppe måden at forberede nogen på fred eller muligheden af et kompromis.
I mellemtiden kunne Trumps regering og det internationale samfund gøre palæstinenserne en virkelig tjeneste, hvis de begyndte at interessere sig for angrebene på de borgerlige frihedsrettigheder, herunder en fri presse, på Vestbredden og i Gazastriben. At holde de palæstinensiske ledere ansvarlige for deres systematiske overgreb mod de borgerlige frihedsrettigheder, deres angreb på journalister og deres opflammen til had er den eneste måde, hvorpå man kan give de stærkt behøvede moderate og pragmatiske palæstinensere og arabere mod til at ytre sig.
Læs mere om anti-normaliseringsbestræbelser:
Anti-normaliseringskampagne lanceret efter Warszawa Konferencen om Mellemøsten
også her:
Her skal de blamere sig foran hele Danmark på lørdag – De, som vil dæmonisere og boykotte verdens eneste jødiske stat skal dumme sig foran hele Danmark i Herning på lørdag.