I 1993 mundede hemmelige forhandlinger (med norsk hjælp) ud i Oslo-aftalerne mellem Israel og palæstinenserne. I aftalerne blev parterne enige om at oprette et palæstinensisk selvstyre og dermed så de palæstinensiske myndigheder (PA) dagens lys. Siden har PA modtaget milliarder af skattekroner hvert eneste år fra EU, Danmark, Sverige, Norge og andre donorlande.
Danmark giver generel budgetstøtte til PA, dermed er dine og vores skattekroner med til at betale lønnen for Mahmoud al-Habbash, der er PA’s øverste shariadommer- og religiøs rådgiver for præsident Mahmoud Abbas.
Mahmoud al-Habbash er kendt for sit jødehad og har tidligere udtalt at jøderne gør Satans arbejde og står for Satans kultur, alligevel er nedenstående uddrag af hans antisemitiske angreb chokerende:
«En gruppe fra bogens folk [jøderne] ønsker at forføre dig… og få dig til at vende ryggen til religionen, så du bliver som dem. Det går tilbage til konfliktens udgangspunkt, konflikten mellem godt og ondt… De [jøderne] har forladt menneskehedens vej og fulgt satanismen. Satanisme er en afvigelse fra menneskeheden… Satan behøver ikke at være i skikkelsen af en dæmon, skjult, han kan også være i deres skikkelse, men stadig være Satan. Han er i skikkelsen af en mand, men Satan. Og de [Satan-jøder] kæmper stadig mod os, til de vil få os til at vende ryggen til vores religion.»
Vores skattekroner betaler ikke kun Mahmoud al-Habbash’s løn – vi betaler også til driften af PA TV.
Hvem skulle have troet at vi 80 år efter dansk modstand af nazisternes jødeforfølgelser, fik danskerne til at hjælpe de danske jøder til Sverige, pumper millarder af skattekroner ind i et system, der formidler nazistisk, antisemitisk ideologi krydret med religiøse argumenter?
Palestinian Media Watch (PMW), der i årtier har fulgt de palæstinensiske medier, har oversat klippet fra PA TV til engelsk.
Se det chokerende klip her: