Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

PA: – Holocaust var Europas hævn over jødernes ondskab

De palæstinensiske myndigheder (PA) som hvert år modtager flere mio. danske skattekroner markerer den internationale Holocaust-mindedag ved at tilsværte ofrene.

Mens resten af verden i dag markerer den internationale Holocaust-mindedag ved at ære og mindes de 6 millioner jøder som blev ofre for nazisterne og deres håndlangers grusomheder, benytter de palæstinensiske myndigheder (PA) netop denne dag til at tilsværte Holocaust-ofrene for danskernes og andre landes skattekroner. Se klippet HER.

MIFF har igennem flere år advaret mod at donorlandenes bistand til palæstinenserne, misbruges af PA til at opildne til had og terrorangreb mod israelere. Alligevel fortsætter flere millioner danske skattekroner hvert eneste år, med at strømme ind til PA. Læs MIFFs artikler om hvordan dansk bistand til palæstinenserne misbruges HER. Læs også om hvorfor Norge har valgt at skære 30. mio. NOK i bistand til palæstinenserne og hvorfor den palæstinensiske premierminister ikke vil acceptere norsk pres mod oplæring i had HER. Også flere arabiske lande har skåret i deres bistand til PA – læs mere HER.

I et program på PA-TV kanal sagde værten blandt andet at Holocaust var Europas hævn over jødernes ondskab.

PA-tv vært: ”I denne episode “Hitlers vej til magten i Tyskland”, taler vi om perioden 1929-1935. Det var en periode hvor zionismen blev mindsket og næsten forsvandt… Forberedelserne førte til Anden Verdenskrig i Europa, og det var i den periode, den zionistiske bevægelse betalte prisen for sine sammensværgelser og ondskab i de europæiske lande.”

[Officiel PA-tv, fra det israelske arkiv, 23. januar 2021]

Programmet på PA-TV understeger endnu en gang de palæstinensiske myndigheders (PA) grove antisemitiske angreb mod Israel og det jødiske folk, som Palestinian Media Watch PMW har dokumenteret igennem flere år – læs mere HER.

Præsident Mahmoud Abbas som også er PAs formand, har udtalt at europæerne i århundreder begik massakrer mod jøder “hvert 10-15 år” og at det kulminerede med Holocaust som var en reaktion på jødernes opførsel. Abbas’ retfærdiggør antisemitismen med at “hadet mod jøderne ikke skyldes deres religion, men deres deres sociale rolle, der var forbundet med udnyttelse, banker osv.”

Abbas’ Fatah-bevægelse har udgivet en propagandavideo hvor det påstås at jøderne selv er skyld i antisemitismen. Jøderne præsenteres som en ond og truende styrke som europæerne måtte forsvare sig mod: jøderne “førte projektet for at trælbinde menneskeheden” og allierede sig med nazisterne og brænde jøder “for at få fingrene i rigdom.” Jøderne etablerede selv “ghettoer for at adskille sig fra andre mennesker af arrogance og afsky for ikke-jøder.” I klippet påstås det at jøderne som blev tvunget af nazisterne til at leve i ghettoer, i virkeligheden selv valgte at gøre det, for at konspirere mod ikke-jøder og at det førte til europæisk antisemitisme: “[jøder] blev hadet på grund af deres racisme og deres beskidte opførsel.”

Det er ikke kun Abbas som spreder antisemitisme, det samme gør flere højtstående PA-embedsmænd. Mahmoud Al-Habbash, udpeget af Abbas som PAs islamrådgiver, har udtalt at palæstinensernes konflikt med Israel er islams historiske konflikt mod jøder som er Satans allierede, der spreder ondskab og løgn. Samt at Israel som en jødisk stat, er “Satans projekt.”

Læs MIFFs tidligere artikler om Al-Habbash’ hadefulde udsagn mod Israel HER.

Den religiøse skikkelse, som Abbas har udnævnt til at være leder af hele det palæstinensiske skolesystem, har udtalt at jøder er ansvarlige for alle konflikter på jorden og i havet: ”Menneskeheden vil aldrig leve i fred få formue eller ro, så længe de ødelægger landet. …. Hvis en fisk i havet kæmper med en anden fisk, er jeg sikker på, at jøderne står bag den.” Ifølge PA er jødernes eksistens en grundlæggende trussel mod hele menneskeheden. Læs MIFFs artikler om PAs jihad skolebøger HER.

PA har sågar påstået at den jødiske trussel mod menneskeheden kun kan stoppes ved at udrydde alle jøder. En religiøs skikkelse har på PA-TV oplæst en Hadith fra koranen: ”De ondartede [jødiske] gener og forbandede egenskaber fortsætter i dem. De overfører dem fra generation til generation. De nedarver det fra far til søn…. Menneskeheden vil aldrig være i stand til at leve sammen med dem … Vores profet [Muhammad] meddelte os [at] i slutningen af ​​tiden vil muslimerne kæmpe mod jøderne… Jøder gemmer sig bag en sten eller et træ, og stenen eller træet vil sige: ‘Muslim, Allahs tjener, der er en jøde bag mig, kom og dræb ham’…. Allah… tæl dem og dræb dem en efter en og lad ikke en være tilbage.” (Samme Hadith blev oplæst i moske i København i 2017).

PA’s årelange dæmonisering af jøder har stor indflydelse på palæstinenserne. Ifølge Anti Defamation League (ADL) Global 100 undersøgelse mener 87% af palæstinenserne at “Folk hader jøderne på grund af deres opførelse.” Afstemningen viste også, at palæstinenserne er den mest antisemitiske befolkning i verden.

Læs mere om ADLs undersøgeler af antisemitisme i Danmark HER.

Det er netop vanvittige påstande som ovennævnte, der er årsagen til at MIFF arbejder for at tale Israels sag.
Se MIFFs YouTube-klip om hvorfor det er så vigtigt at DU også bliver medlem af MIFF.
Klik HER for at blive medlem.
Tak for at dele og tak for din støtte.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem