Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Se hvilke ord er tabu i danske mediers Israel-dækning

Danske medier viser igen hvorfor du ikke har en jordisk chance for at forstå, hvad der sker i Israel ved at læse danske nyheder. (Foto: Skærmdump, Berlingske Tidende, 9. maj 2023)
Se hvordan danske medier forsøger at underkende Israels ret og pligt til at forsvare sin befolkning mod terror.

Som MIFF kunne fortælle i dag, gennemførte Israels forsvarshær (IDF) i nat målrettede luftangreb i Hamas-kontrolleret Gaza mod lederne i den iransk-støttet terrorgruppe Palæastinensisk Islamisk Jihad (PIJ)Luftangrebene skete blot få dage efter PIJ angreb flere israelske byer med over 100 raketangreb.

Israels forsvarsminister Yoav Gallant har i forlængelse af nattens angreb mod PIJ-terrorlederne, i telefonsamtale med borgmestre og ledere af lokalsamfund i Syd- Israel, instrueret dem i at forberede indbyggerne på en længerevarende konflikt.

MIFF har set på hvordan Israels målrettede angreb mod PIJ-terrorlederne, blev dækket af danske medier. MIFF har gennemgået DR, TV2, Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten, Fyens Stiftstidende, Avisen Danmark, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet og B.T.

Med undtagelse af DR og TV2, har de øvrige gennemgåede medier angivet, at deres kilde er det internationale nyhedbureau ritzau. Selvom DR ikke nævner ritzau som kilde, er teksten stort set enslydende.

TV2 er kun kommet med en ultra kort opdatering:

Danske medier har tradition for at bruge, hvad MIFF kalder for copy/paste journalistik. Samme taktik blev brugt i dag – resultatet er derefter.

Her er MIFF’s gennemgang – nøgleord er markeret, MIFFs kommentarer og korrigering er flettet ind i teksten i kursiv):

Mindre end en uge efter at Israel indgik våbenhvile med palæstinensiske bevægelser i Gaza, har landet tirsdag nat angrebet mål i området og dræbt Jihad Ghannam, en højtstående befalingsmand fra gruppen Islamisk Jihad. MIFF: Allerede her går det galt i danske mediers copy/paste nyhed. Våbenhvilen blev indgået for få dage siden med Egypten, Qatar og FN som mæglere, efter flere israelske byer var blevet angrebet af over 100 raketangreb fra Hamas-kontrolleret Gaza. Nattens israelske luftangreb målrettet terrorlederne i den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), skete for at stoppe PIJ’s stigende trussel mod Israels sikkerhed. PIJ er den næststørste terrorgruppe i Gaza (efter Hamas). Men til forskel for Hamas, har PIJ ikke økonomiske interesse i at bevare roen i Gaza. Danske medier nævner heller ikke at Hamas har kontrolleret Gaza siden 2007 og får store summer i pengekassen af flere tusind indbyggere, der dagligt rejser ind i Israel, hvor de får en meget højere løn og bedre arbejdsvilkår end i Gaza, hvor arbejdsløsheden er enorm, ikke ønsker at stoppe pengestrømmen og derfor fører en anden terrortaktik mod Israel end PIJ. Hamas og PIJ kunne ikke angribe Israel i samme omfang uden penge, viden og våben fra Iran. Ligesom Iran, har terrorgrupperne også som erklæret mål at udslette Israel. Og mens PIJ angriber Israel fra Gaza, har Hamas fokus på at angribe fra Judæa og Samaria samt deres nye gren, de takket være Iran og andre iransk-støttede terrorgrupper, har fået etableret i Libanon. Det skal bemærkes at Israel, jf. international lov har ret og pligt til at forsvare sin befolkning mod terror, krig, raketangreb og enhver anden trussel – det glemmer danske medier at fortælle dig! Danske medier bruger aldrig ord som “terror”, “terrorangreb” eller “terrorgruppe” i deres dænking af terrorkrigen mod Israel. Her omskrives palæstinensiske terrorgrupper i Gaza til “palæstinensiske bevægelser”. Terrorgruppen PIJ omskrives til “gruppe” Det er et absurd forsøg på at underkende Israels legitime ret og pligt til at bekæmpe terror.

Det oplyser kilder fra Islamisk Jihad ifølge nyhedsbureauet Reuters. MIFF: Igen nævnes det ikke at PIJ er en iransk-støttet terrorgruppe med et erklæret mål om at udslette Israel.

Israels forsvar meldte i første omgang på det sociale medie Twitter, at det havde iværksat et angreb i Gaza, som er et område mellem Israel og Egypten, der primært er kontrolleret af Hamas, en militant islamistisk bevægelse. MIFF: Også her omskriver danske medier virkeligheden, så den passer med deres taktik – hvorfor kaldes Hamas ikke for en terrorgruppe som blandt andet står på EU’s terrorliste?

Forsvaret opfordrede desuden ifølge nyhedsbureauet AP til, at beboere i nærområderne tog ophold nær beskyttelsesrum, i tilfælde af at militante palæstinensiske grupper ville svare igen med raketangreb på Israel. MIFF: Klassisk dansk medietaktik – hvorfor nævnes det ikke at Syd-Israel igennem flere år er blevet angrebet af flere tusind raketangreb fra Gaza? Alene i 2022, hvor Hamas allerede havde skiftet terror-fokus fra at angribe Israel med raketangreb fra Gaza, til at sætte sig på Judæa og Samaria, var det over 1.100 raketangreb mod Israel. Raketangreb mod Israel er ikke en teoretisk diskussion – det er en virkelighed som store dele af landet har levet med igennem årtier. Terrorgrupperne i Gaza svarer ikke igen på israelsk angreb – de startede raketangrebene mod israelske byer. Intet land kan leve med at deres byer angribes af raketangreb uden at svare igen – det var netop hvad Israel var i deres gode ret til at gøre i nat. Hvordan ville Danmark mon reagere ved raketangreb mod sin civilbefolkning og ville danske medier også forsøge at underkende Danmarks ret til at svare igen?

Omtrent en time senere kunne Reuters bringe nyheden om, at Jihad Ghannam var blevet dræbt. Det er hans hustru desuden også, oplyser Islamisk Jihad. MIFF: Israels målrettede angreb mod terrorledere sker altid efter præsice efterretninger om hvem de er, hvad deres terrorrolle er, og hvor de vil være hvornår, for at minimere risikoen for at uskyldige dræbes. Jihad Ghanem, der blev dærbt i nat, var sekretær i terrorgruppens militærråd, men det ulejliger danske medier sig ikke med at informere deres læsere om.

Palæstinensiske sundhedsmyndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at »adskillige« har mistet livet i angrebet fra Israel. MIFF: Israel forsøger med alle midler at undgå civile tab i Gaza og andre steder hvor terrorgrupper truer Israels sikkerhed. Desværre har terrorgrupperne i Gaza etableret deres terrorinfrastruktur midt i tætbefolkede områder – det er en del af terrrorgruppernes taktik for at skjule sig blandt civile og øge risikoen for at civile liv går tabt ved israelske angreb. Det stiller Israel i et umuligt dilemma, men Israel kan ikke ignorerer truslen mod sin egen civilbefolkning. Det er tragisk når civile betaler med livet for terror, desværre fordømmer verden ikke terrorgrupperne som angriber Israel med raketter fra civile områder. En opgørelse fra 2022 viste at under PIJ’s raketregn med over 1.000 raketangreb mod israelske byer, var 16 af de 27 dræbte civile i Gaza, ofre for PIJ fejlaffyrede raketter som ikke eksploderede i Israel. Den info vil danske medier ikke give dig.

Et øjenvidne fortæller til Reuters, at der kunne høres to eksplosioner i Gaza natten til tirsdag. Ifølge vidner på stedet skulle den ene være sket i en boligblok i Gaza By, mens den anden skulle være sket i et hus i Rafah, der ligger tæt på den egyptiske grænse. MIFF: Et andet klassisk dansk medietræk, er ikke at bruge israelske kilder. Samme taktik ses også her. Det havde klædt danske medier at få et israelsk perspektiv med, desværre har det ikke danske mediers interesse.

Islamisk Jihad og Hamas er de største militære grupper, der kæmper for at etablere en islamistisk palæstinensisk stat. MIFF: De iransk-støttede terrorgrupper Hamas og PIJ kæmper for at udslette Israel med alle midler og ser ALLE israelere som legitime terrormål. I Hamas-pagten (Hamas-charteret, 18. august 1988, står blandt andet: «Som en jødisk stat med en jødisk befolkning står Israel imod Islam og muslimer,» erklærer Hamas. Deres mål er at udslette Israel og erstatte verdens eneste jødiske stat med arabisk stat nummer 23 og muslimsk stat nummer 58. Det ultimative mål er at «løfte Allahs banner over alle ting». Danske mediers dækning er mangelfuld og faktuelt forkert – danskerne har ikke en jordisk chance for at sætte sig ind i hvad der sker i Israel ved at følge de danske mediers dækning.

Hamas kontrollerer det meste af Gazastriben. Det er et område mellem Israel, Egypten og Middelhavet. Der bor omkring to millioner palæstinensere. MIFF: Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005. Siden 2007 har Hamas kontrolleret HELE Gaza, efter de begik et blodigt kup mod Fatah (Fatah kontrollerer de palæstinensiske myndigheder). Hvorfor må danskerne ikke få den viden med fra danske medier?

Israel indgik natten til onsdag i sidste uge våbenhvile med militante grupper fra området. Det skete, efter at en palæstinensisk sultestrejkende døde i israelsk varetægt. MIFF: Her er hvad danske medier ikke fortæller dig – den 2. maj døde Khader Adnan (44), som var en vigtig personlighed i terrorgruppen PIJ i Judæa og Samaria (Vestbredden), i israelsk fængsel efter 86 dages sultestrejke og afvisning af lægehjælp fra israelske læger. Han blev fundet bevidstløs i sin celle og blev forsøgt genoplevet på israelsk hospital – som hævn angreb terrorister i Hamas-kontrolleret Gaza, Syd-Israel med 104 raketangreb.

Dødsfaldet udløste en regn af raketter fra Hamas-kontrollerede områder, inden Israel svarede igen med luftangreb over Gaza. Urolighederne fulgte desuden ekstra høje spændinger mellem de to parter som følge af den muslimske fastemåned, ramadanen. MIFF: Hvad menes der med “regn af raketter”? Hvem affyrede raketterne? Hvorfra blev de affyret og mod hvem? Hvorfor kommer det først frem i bunden af nyheden at Israel svarede igen med luftangreb i Gaza?

/ritzau/

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem