I nat gennemførte Israels forsvarshær (IDF) målrettede luftangreb i Hamas-kontrolleret Gaza mod lederne i den iransk-støttet terrorgruppe Palæastinensisk Islamisk Jihad (PIJ). Luftangrebene sker blot få dage efter PIJ angreb flere israelske byer med over 100 raketangreb, skriver Times of Israel.
IDF bombede også PIJ’s våbenfabrikker, våbendepoter og militærstillingerterrorgruppe. IDF’s talsmand Daniel Hagari udtaler at luftangebene mod PIJ var en succes: – Vores operation er både defensiv og offensiv.
Både helikoptere og jagerfly deltog i aktionen som hedder “Shield and Arrow”. Ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder i Gaza blev 13 personer dræbt i angrebet, inkl. flere PIJ-ledere.
IDF forbereder sig nu på raketangreb fra fra Gaza som hævn for angrebet. Indbyggere i israelske byer, samfund og kibbutzer tæt på Gaza, har fået besked om ikke at holde store arrangementer og holde sig tæt på sikkerhedrum/beskyttelsesrum. Patienterne på hospitaler er allerede blevet flyttet til mere sikre områder.
Strandene i byer som Ashkelon og Ashdod lukket.
Spørgsmålet er om terrrorgruppen Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007, vil deltage i kampene. En højtstående IDF-embedsmand har udtalt til den israelske nyhedskanal, Channel 13 at Hamas formentlig ikke vil blande sig i kampene.
Uden Hamas’ kampdeltagelse, vil det være svære for PIJ at slå hårdt tilbage mod Israel. Ifølge sikkerhedskilder har PIJ kun få langdistanceraketter tilbage, efter en stor andel af deres arsenal blev ødelagt i det israelske angreb.
Angrebet har fået bred politisk opbakning i Israel. Oppositionsleder Yair Lapid er blandt dem, der giver sin fulde støtte til operationen mod PIJ.