Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Se hvor galt det gik for danske medier uden styr på fakta og brug af tvivlsom kilde

MIFFs gennemgang af danske mediers Israel-dækning viser at de hverken har styr på fakta eller tjekker deres tvivlsomme kilde. (Foto: Skærmdump, Berlingske Tidende)
Dansk Israel-dækning er skræmmende læsning!

Det er ikke noget nyt at danske medier ikke har styr på fakta i deres Israel-dækning og det er ikke uden grund MIFF kalder dansk Israel-dækning for copy/paste journalistik. Alligevel er nedenstående et af de værste eksempler på, hvor galt det går når journalistisk arbejde ikke tages alvorligt og hverken fakta eller kilder tjekkes.

Tidligere i dag kunne MIFF fortælle at Khader Adnan (44), som var en vigtig personlighed i den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) i Judæa og Samaria (Vestbredden), er død i israelsk fængsel efter 86 dages sultestrejke og afvisning af lægehjælp fra israelske læger. Han blev fundet bevidstløs i sin celle og blev forsøgt genoplevet på israelsk hospital. Som hævn har terrorister i Hamas-kontrolleret Gaza, i løbet af det seneste døgn affyret 104 raketter mod Syd-Israel.

MIFF har gennemgået Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Fyens-Stiftstidende, Kristeligt Dagblad, Information og B.T, der alle har copy/pastet samme tekst fra nyhedsbureauerne /ritzau/AFP. Vigtige nøgleord er markeret undervejs i nedenstående tekst, hentet fra de før nævnte aviser. MIFFs korrigering og kommentarer er flettet ind i teksten med kursiv:

Militante palæstinensere har tirsdag morgen affyret raketter fra Gaza. Det har en journalist fra nyhedsbureauet AFP bevidnet. MIFF: Hvorfor bliver palæstinensiske terrorgrupper konsekvent ikke kaldt ved rette navn i danske medier? Hvorfor nævner de fx ikke, at den iransk-støttet terrorgruppe Hamas har kontrolleret Gaza siden 2007? I overskriften står der at ‘palæstinensere har affyret raketter i Gaza’ hvad menes der med den formulering? har civile palæstinensere fejret noget med raketaffyringer inde i enklaven? I artiklen står der at ‘militante palæstinensere har affyret raketter fra Gaza’ Hvilke raketter og hvor blev de affyret mod? Det er en vag formulering som kan forstås på flere måder, men det er måske også meningen? Hvorfor nævnes det ikke i overskrift- og tekst at terrorgrupper i Hamas-kontrolleret Gaza har angrebet israelske byer med raketter? Er danske medier mon bange for at deres læsere vil få sympati for israelske børn, kvinder og mænd der udsættes for raketangreb?

Affyringerne kommer efter nyheden om, at en sultestrejkende palæstinenser ved navn Khader Adnan er død i Israels varetægt. MIFF: Khader Adnan havde en ledende rolle i den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ). Adnan var mistænkt for medlemskab i terrororganisation, for støtte til en terrororganisation og opildning til terror mod Israel. Han blev sigtet og skulle sidde varetægtsfængslet frem til sin retssag. Der var blevet fastsat et retsmøde til 10. maj. Hvorfor kommer det ikke frem i dansk dækning af sagen?

Det israelske militær siger i en udtalelse, at »sirener lyder i området om Saad«, der er tæt på grænsen til Gaza. MIFF: Her går det helt galt for de danske aviser. Der findes ikke et område i Israel som hedder ‘om Saad’ – det er simpelthen vulapyk! En hurtig Google-søgning viser at der er tale om kibbutz Sa’ad, beliggende i Syd-Israel tæt på Gaza. Når danske medier ikke har styr på stednavne, er det ikke så underligt at de heller ikke har styr på fakta!

Militæret oplyser senere, at der blev affyret tre raketter fra Gaza, der »faldt i åbne områder«.

Khader Adnan var en ledende figur i den militante gruppe Islamisk Jihad. MIFF: Igen viser danske medier at ord som ‘terror’ og ‘terrorgrupper’ er tabu i deres Israel-dækning. Hvis danske medier havde lavet deres hjemmearbejde, ville de vide at terrorgrupper som Palæstinensisk Islamisk Jihad og Hamas ikke kunne drive deres terrorkrig mod Israel uden Irans massive støtte med penge, våben og viden.

Det israelske fængselsvæsen oplyste tidligt tirsdag morgen, at en indsat, der havde påbegyndt en sultestrejke 5. februar i år, var død, og at den afdøde var »tilknyttet Islamisk Jihad«.

En kilde i Islamisk Jihad siger, at den afdøde er 45-årige Khader Adnan.

Adnan blev anholdt af israelske styrker i sit hjem nær Vestbredden 5. februar ifølge udtalelser fra Islamisk Jihad. MIFF: Igen går det helt galt i dansk Israel-dækning. Adnan blev anholdt tilbage i februar i byen Arrabeh, beliggende tæt på byen Jenin i Judæa og Samaria, som kontrolleres af de palæstinensiske myndigheder (PA). PA har mistet kontrollen i flere af sine byer hvor terrorgrupper, der truer Israels sikkerhed har taget over.

I sidste uge sagde Adnans kone, Randa Mousa, at han var tilbageholdt i en celle i fængslet Ramla i det centrale Israel.

»Han afviser alle former for støtte, afviser lægelige undersøgelser. Han sidder i en celle under meget svære forhold,« sagde hun.

»De (Israel, red.) har nægtet at overflytte ham til et civilt hospital. De afviste at tillade, at hans advokat kunne komme på besøg.«

En læge fra gruppen Physicians for Human Rights besøgte Adnan i fængslet for nogle dage siden. Lægen advarede om, at Adnan stod over for »nært forestående død« og opfordrede til, at han »øjeblikkeligt bliver overført til et hospital«.

Ngo’en Physicians for Human Rights, der har base i USA, undersøger og dokumenterer brud på menneskerettighederne. MIFF: Danske medier henviser til NGO’en Physicians for Human Rights som deres kilde, men de har tydeligvis ikke tjekket deres kilde efter i sømmene. Det internationalt anerkendte forskningsinstitut NGO Monitor oplyser, at NGO’en i 2020, modtog 23,5 millioner kr fra: Diakonia (Sverige), Medico International (Tyskland), Bread for the World (Tyskland), EUTysklandNorgeSchweizHEKS-EPER (Schweiz) og FN (UNHCR). NGO’en har tidligere også modtaget penge fra Danmark. NGO’en driver propaganda-krig mod Israel og til trods for at de bruger ordet “læger,” er halvdelen af deres 1,500 medlemmer og ansatte ikke læger.

Physicians for Human Rights sagde, at Adnan havde svært ved at bevæge sig og have en samtale. Han så bleg, svag, udmattet og faretruende udmagret ud ifølge en udtalelse mandag.

Ngo’en Physicians for Human Rights, der har base i USA, undersøger og dokumenterer brud på menneskerettighederne.

/ritzau/AFP

MIFFs konklusion er at dansk Israel-dækning er skræmmende dårlig! Kan de virkelig ikke gøre det bedre?

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem