Israels forsvarshær (IDF) meddelte i dag, at soldater gik ind i den PA-kontrolleret by Nablus i Judæa og Samaria (Vestbredden) for at anholde terrormistænkte, skriver Times of Israel.
Efter huset hvor terroristerne gemte sig blev omringet, bad IDF-soldater dem om at overgive sig. De mistænkte terrorister nægtede at overgive sig og begyndte at skyde mod IDF-soldaterne.
De mistænkte er Husam Isleem med tilknytning til den nye terrorgruppe Lions’ Den, og Muhammad al-Junaidi som er lokal leder af den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) i Nablus. De to mistænkte menes at være en del af terrorcellen som myrdede IDF-soldaten Ido Baruch i oktober 2022.
SSGT Ido Baruch was murdered by Lion’s Den terrorists on October 11th, 2022.
— Israel Defense Forces (@IDF) February 22, 2023
During a counterterrorism activity last week, 2 of the assailants were apprehended in Nablus. This week, 3 wanted suspects were identified by the ISA in a hideout apartment in Nablus.
1/4 pic.twitter.com/0drVfs6wF7
I forbindelse med antiterror-operationen delte Husam Isleem en lydfil i sociale medier hvor han blandt andet siger: «Vi er i problemer, men vi vil ikke overgive os. Vi vil ikke lægge vores våben fra os. Jeg vil dø som en martyr».
Alle mistænkte blev dræbt under kampene med israelske soldater.
I forbindelse med aktionen skal flere andre palæstinensere være blevet involveret i slagsmålene med de israelske soldater, og der skal have været voldsomme gadekampe i byen. Ifølge de palæstinensiske myndigheder siges i alt ti palæstinensere at være blevet dræbt og over 90 såret. Nogle af de sårede har skudsår, men de fleste er såret efter at have indåndet tåregas.
De døde er ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder 72, 61, 33, 26, 25, 24, 23, 23, 23 og 16 år. Palæstinensiske terrorgrupper har erkendt, at mindst seks af de dræbte deltog i kampene. Det er i øjeblikket uklart, om de resterende fire deltog i urolighederne eller ej.
To israelske soldater blev lettere såret og blev behandlet på hospitalet.

Israel har i snart et år haft fokus på at bekæmpe terror med løbende antiterror-operationer i Judæa og Samaria. Fokus har især været på de PA-kontrollerede byer Jenin og Nablus. Israel har gentagende gange bedt PA’s sikkerhedsstyrker om at stoppe terrortruslen som udgår fra deres byer, men det nægter de. Derfor er Israel nødsaget til at stoppe terroren inden den koster israelske indbyggere livet.
Mange af de terrorangreb som har hærget Israel det seneste års tid, kom fra Jenin og Nablus.
Den 10. februar betalte 3 israelere med livet og mange flere blev såret i terrorangreb i Jerusalem – to af de dræbte terrorofre var små brødre på 6 og 8 år som ventede på bussen med deres forældre og søskende og blev kørt ned i bil-terrorangreb af terrorist fra Øst-Jerusalem.
Over 2.500 palæstinensere er blevet anholdt under antiterror-operationerne. Der har også været skydeudvekslinger mellem IDF-soldater og palæstinensiske terrorister. Over 170 palæstinensere blev dræbt under antiterror-operationerne i 2022.
Over 90% af de dræbte palæstinensere var involveret i terror.
Men også civile har mistet livet.
I 2023 har 49 palæstinensere mistet livet under antiterror-operationerne – de fleste af dem mens de udførte angreb eller i kamp med IDF-soldater.
מרכז שכם. חילופי ירי נמשכים במקום, דיווח על פצוע ירי בראש. pic.twitter.com/th6O8DWc9C
— Jack khoury.جاك خوري (@KhJacki) February 22, 2023