Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Terrorangreb i Jerusalem – 6 årig dreng og 20 årig mand dræbt

Her blev flere buspassagerer pløjet ned af terrorist i bil-terrorangreb, inkl. en hel familie med små børn mens de ventede på bussen, 10. februar 2023. (Foto: Flash90)
En hel familie blev ramt af bil-terroristen mens de ventede ved busstoppested.

Sagen opdateres.

En 6-årig israelsk dreng og en mand i 20’erne er døde i dagens alvorlige bilterrorangreb hvor en terrorist fra Isawiya i Øst-Jerusalem med israelsk ID, pløjede ind i ventende passagerer mens de ventede ved busstoppested i Jerusalem. Blandt de sårede er en hel familie med små børn. Udover de to dræbte er mindst 4 personer såret. Et 6-årigt barn er i kiritsk tilstand.

– Vi blev mødt af et frygteligt syn – vi så en bil ved busstoppestedet, der havde ramt passagerer ved busstoppestedet, der ventede på bussen. Vi så seks ofre ligge tæt på hinanden. To af dem var 6-årige børn, som var bevidstløse og med alvorlige hovedskader. En 27-årig mand og en 30-årig mand var bevidstløse, to andre ofre var ved bevidsthed, men såret, fortæller Sraga Rosenthal fra redningstjenesten Magen David Adom.

Billeder fra stedet viser flere personer ligge alvorlig såret på jorden, efter en blå Mazda pløjede ind i en gruppe passagerer ved et busstoppested.

Terroristen blev skudt og ifølge Israels politi blev et endnu større terrorangreb dermed afværget.

Jerusalem er blevet ramt af flere terrorangreb de seneste uger. Den 27. januar gik en terrorist til angreb med våben mod jøder på vej ud af synagogen efter Shabbat-bøn. Mindst 7 personer blev dræbt, inkl. 14-årige Asher og flere blev hårdt såret. Dagen efter gik en 13-årig børneterrorist til angreb med våben mod jøder på gaden og hårdt sårede en far og søn. Børneterroristen var igennem flere år blevet oplært i de palæstinensiske myndigheders jihad-skolepensum som med økonomisk støtte fra fx Danmark, oplæres i at ofre livet som terrorister mens de dræber jøder.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem