Du behøver ikke at fortælle Maziar Bahari om udfordringerne ved at forsøge at uddanne sine mediranere om Holocaust, skriver avisen Ha’aretz.
– Jeg voksede op i Iran i 1960’erne, i en politisk bevidst familie. Jeg forlod landet og blev ikke indoktrineret, fortæller den iransk-canadiske journalist, filmskaber og aktivist. Han ofrtæstter: – Men der er mennesker, der er født efter den [islamiske] revolution og de udsættes for konstant misinformation og antisemitisme. Det er det eneste de kender til.
Bahari forsøger at ændre på den indoktrinering som iranerne er blevet udsat for igennem årtier. I Iran er Bahari bedst kendt for sin fængsling i landet, mens han rapporterede om valgprotesterne i 2009, en rystende begivenhed, der senere blev forvandlet til 2014-filmen “Rosewater” af Jon Stewart.
Nu samarbejder Bahari med US Holocaust Memorial Museum (USHMM) om et særligt projekt som markerer International Holocaust Remembrance Day – den internationale Holocaust-mindedag som markeres i dag. Den 27. januar er også dagen hvor dødslejren Auschwitz blev befriet.
Sammen har de oversat den autoriserede grafiske roman til persisk om Anne Frank, den verdensberømte jødiske teenagepige, der gemte sig på et loft i Amsterdam sammen med sin familie til de blev opdaget af nazisterne.
Oversættelsen er en del af et projekt som hedder Sardari-projektet. Det er et program, der har til formål at gøre holocaust-undervisning tilgængelig og engagerende for unge iranere både Iran i og diasporaen. Projektet er opkaldt efter for den iranske diplomat Abdol Hossein Sardari, som arbejdede for at redde iranske og ikke-iranske jøder i det besatte Paris under Anden Verdenskrig.
Det er et samarbejde mellem USHMM og IranWire som blev grundlagt af Bahari og drives af en gruppe eksiliranske journalister som kæmper mod det iranske regimes Holocaust-benægtelse, undertrykkelse af information og antisemitiske retorik. Læs hvordan Iran bruger iranske jøder i deres propaganda HER. Læs om det iranske regime HER. Den 20. januar fik Israel overvældende støtte til deres resolution som forpligter landene til at bekæmpe antisemitisme – Iran var det eneste land som var imod. Iran kunne dog ikke stemme da de ikke havde betalt deres FN-kontingent – læs om resolutionen HER.
– I det iranske regime er Holocaust-benægtelse en del af den officielle politik. Holocaust benægtes på højeste niveau og politisere det, fortæller Tad Stahnke, direktør for international uddannelsesopsøgende indsats ved USHMM. Og tilføjer: – Samtidig undertrykker regimet den information, der kommer ind. Det, vi har forsøgt at gøre, er at nå ud til almindelige iranere. Så vi ledte efter en partner, der kan nå unge iranere – hvilket førte os til IranWire.
Bahari forklarer, at en del af problemet er, at selvom de fleste diaspora-iranere forstår grundlæggende engelsk, “har de svært ved at forstå komplekse problemer som Holocaust. Så de er nødt til at ty til deres eget sprog: urdu, bengali, arabisk persisk, hvor indholdet “er fyldt med antisemitisme.” Arash Azizi, en historiker ved New York University, var konsulent på projektet. Han bemærker, at mens den iranske undervisningsplan for 12. klasses elever dækker Anden Verdenskrig, det nazistiske regime, Hitler og de allieredes sejr, er der “ikke et eneste ord om jøder eller Holocaust.”
Ifølge Bahari sel, er han fascineret af Holocaust. Hans fascination med emnet begyndte da han immigrerede til Canada i 1988. Han lærte, at selv i hans adopterede land var jøder historisk set udsat for forfølgelse: fra kvoter på jøder ved universiteterne til Canadas afvisning af at tage imod jødiske flygtninge under krigen.
I 1995 lavede Bahari sin første film. Det var en dokumentarfilm om rejsen af Saint Louis – skibet fyldt med jødiske flygtninge, der i maj 1939 blev nægtet adgang til Cuba og USA – skibet blev tvunget til at sejle tilbage til Europa. Over en fjerdedel af passagererne døde under Holocaust.
I sit indledende indlæg for Sardari-projektet i december 2020 – under overskriften “Holocaust-undervisning på en iransksproget hjemmeside: Hvorfor ikke?” – skrev han: “Som iraner har det at lære om Holocaust også givet mig en bedre forståelse af tragedierne i mit eget land, især siden den islamiske revolution i 1979, hvor et ideologisk regime kom til magten.”
Udover den oversatte roman om Anne Frank indeholder onlineprojektet også historier om nazistisk propaganda; ofre for nazisterne og deres samarbejdspartnere; nazistisk raceideologi; krigsmodstand; og efterkrigsprocesser mod nazistiske krigsforbrydere.
– Da vi lancerede projektet, var vi overraskede over at høre, at iranere ville have flere oplysninger og lære mere om de forskellige faser – fra nazismen begyndte, kome til magten og koncentrationslejrene til efterkrigstidens Europa. Derfro skrev vi flere artikler, et Holocaust-leksikon, webinarer og videoklip til sociale medier, forklarer Bahari.
I Facebook oplsaget nedenfor forsøger IranWire at gøre opmærksom på nogle af Holocaust’s mindste ofre – små børn som blev myrdet udelukkende fordi de var født som jøder.
“Problemet med de fleste institutioner er at selv om de gør deres bedste, er de blevet tilsmudset fra ikke-repræsenterede samfund,” siger Bahari. “At skabe Holocaust-mindeprogrammer i jødiske skoler eller engelsksprogede institutioner i Vesten er vigtigt, men for det meste er det at prædike for de konverterede. Og blot at tilegne sig eksisterende materiale til andre sprog, eller ikke promovere det på sociale medier, er ikke effektivt. Blot at tilføje persiske undertekster til ‘Schindler’s List’ og håbe på, at den holder, er ønsketænkning,” siger han under henvisning til Steven Spielbergs film fra 1993 om den tyske industrimand Oskar Schindler, som reddede omkring 1.200 jøder. “Først skal de lærer at aflære nogle ting, de har lært derhjemme.” Forklarer Bahari.
I en verden, hvor sociale medier er oversvømmet med misinformation er både museet og Bahari i frontlinjen og forsøger at bekæmpe Holocaustbenægtelse og antisemitisme, mens de fokuserer på uddannelse og ikke at politiserer Shoah som Hoolcaust hedder på hebraisk.
– Du kan ikke undgå politisering af historien, men du er nødt til at gå i klinch over for konspirationsteoretikkerne, siger Bahari. I modsætning til opfattelsen i de vestlige medier, mener han, at kun en brøkdel af antisemitisk indhold på sociale medier stammer fra arabisktalende lande eller endda Iran.
– Det meste af misinformationen, fra konspirationsteorier om jødiske globalister til at jøderne har spredt Corona, stammer fra Vesten og drypper ud på forskellige sprog. Det er sjældent vi ser den slags indhold eksempelvis Syrien eller Iran. De tilpasser simpelthen indholdet og tilføjer deres eget “krydderi.” forklarer Bahari.
Ifølge Bahari er målet med at undervise i Holocaust ikke kun kampen mod antisemitisme. “At blive udsat for den slags indhold styrker ens evne til kritisk tænkning, som forhåbentlig vil hjælpe almindelige iranere med at komme ud af den skal af misinformation og undertrykkelse, som det iranske regime har opbygget igennem årtier.”
Og selvom Bahari ved, at de står over for en gigantisk opgave med at nå deres iranske målgruppe, er han sikker på, at det er muligt. “Fordi det [iranske] folk er utilfredse med regimet, de interesserere sig i stigende grad i vores arbejde og følger det vi laver – de lytter, slutter Bahari.
