Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Der lever 192.000 Holocaust-overlevende i Israel

Kunne deres skæbne være blevet anderledes, hvis Israel var blevet oprettet før krigen? Efter krigen var der ingen lande i Europa, som ville have de få overlevende.
Kunne deres skæbne være blevet anderledes, hvis Israel var blevet oprettet før krigen? Efter krigen var der ingen lande i Europa, som ville have de få overlevende.
Sidste år døde der 14.800 Holocaust-overlevende i Israel. Om få år vil der ikke være flere tilbage - derfor bør vi ærer de overlevende og huske Holocaust.

Sidste år døde der 14.800 Holocaust-overlevende i Israel. Den nyeste statistik viser at der lever ca. 192.000 Holocaust-overlevende i Israel, skriver Jerusalem Post.

Ifølge tal fra Survivors’ Rights Authority i finansministeriet er 64% af de overlevende født i Europa. 36% i det tidligere Sovjetunionen, 18% i Rumænien og 6% i Polen, rapporterede kanal 13. Tallene kommer få dage før den internationale Holocaust-dag, der markeres årligt på årsdagen for befrielsen af Auschwitz-Birkenau koncentrationslejren i Polen.

Mange af de ikke-europæiske overlevende havde deres rødder i Mellemøsten hvor der også var jøde-forfølgelser. 18% blev født i Marokko og Algeriet, hvor jøder led under det franske Vichy-regime, overvåget af nazistyret.

Yderligere 11% slap fra Irak efter en to-dages antisemitisk progrom i 1941, kendt som Farhud, hvor 180 jøder blev dræbt og 1000 såret i scener der minder om Krystalnatten. Nogle kilder mener antallet af døde var meget højere. Ifølge det israelske museum Babylonian Jewry Heritage Center er yderligere 600 uidentificerede ofre begravet i en massegrav, skriver BBC.

Holocaust Survivors’ Rights Authority bruger årligt mere end 4 mia shekel på ydelser til omkring 59.000 israelere der overlevede Holocaust.

Ud over de månedlige ydelser til Holocaust-overlevende blev der brugt 415 mio shekel på medicin, 493 mio shekel på sygeplejeydelser samt 132 mio shekel på medicinsk behandling og medicinsk udstyr.

De senere år har ministeriet arbejdet hårdt på at sikre at de overlevende kender deres rettigheder. I de sidste to år foretog ministeriet mere end 51.000 besøg hos de overlevende og sendte mere end 40.000 breve for at holde dem underrettet om deres rettigheder hvilket førte til krav på i alt 318 mio shekel.

MIFF skrev for nylig om at det norske kongehus har meddelt at Kronprins Haakon vil repræsentere Norge under markeringen af 75-årsdagen for befrielsen af dødslejren Auschwitz-Birkenau ved holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem den 23. januar.

Statsledere fra mere end 30 lande vil også deltage i “The Fifth World Holocaust Forum”. MIFF har tidligere skrevet om at prins Charles også vil deltage. Ifølge Yad Vashems program vil statsledere fra Frankrig, Rusland, USA og Tyskland også deltage og holde tale. Derudover vil der være musik og kortfilm der blandt andet beskriver nazisternes vej til magten, Holocaust, befrielsen og moderne antisemitisme.



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem