Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Efter raketangreb mod Israel har IDF angrebet underjordiske-Hamas våbenanlæg i Gaza

Her ses et raketangreb fra Gaza mod Israel, 13. maj 2021. (Illustrationsfoto: Flash90)
Israels forsvarshær (IDF) udtaler at angrebene mod terrorgruppens våbenanlæg er respons på weekendens raketangreb fra den Hamas-kontrolleret enklave mod Syd-Israel.

Efter terrorister i Hamas-kontrolleret Gaza i lørdags angreb Syd-Israel med raket, har israelske kampfly her til morgen angrebet Hamas-mål i enklaven – angrebene var fokuseret på terrorgruppens underjordiske våbenanlæg i Gaza, skriver Times of Israel.

Israels forsvarshær (IDF) udtaler, at de har angrebet et Hamas-anlæg som producerede råmaterialer til at producere raketter: – Angrebet er et alvorligt slag for Hamas’ evne til at befæste og bevæbne sig, udtaler IDF i en erklæring.

Israel holder den iransk-støttet terrorgruppen Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007, ansvarlig for ethvert angreb, der udgår fra enklaven mod Israel – uanset hvilken Gaza-baseret terrorgruppe der står bag angrebet.

Kort efter IDF bekræftede angrebet, blev raketalarmer aktiveret i Syd-Israel i hvad kaldes for Otef Aza – dvs. israelske samfund beliggende meget tæt på Gaza. Raketalarmerne blev aktiveret i den hårdt prøvede israelske by Sderot, Kibbutz Nir Am og Kibbutz Ruhama. Indbyggerne i Otef Aza har mellem 0 til omkring 15 sekunder til at nå i sikkerhed når raketalarmen aktiveres. Derfor har mange indbyggere i området sikrede rum (Mamad) og sikrede rum i det offentlige rum, så de kan nå at løbe derind med det samme. Når raketangreb fra Gaza truer israelske samfund, er Israels missilforsvar Iron Dome deres bedste chance for at overleve raketangrebene fysisk (nedfald fra de nedskudte raketter er yderst farlig, derfor er det afgørende at indbyggerne kan nå at løbe i sikkerhed), men hver gang raketalarmen aktiveres, bliver indbyggerne udsat for et voldsomt psykisk pres og mange ender med at lide af fx angst og PTSD.

IDF oplyser at fire antiluftskytsmissiler blev affyret mod israelske fly og israelsk territorium – tre eksploderede i luften, den fjerde landede på åben mark, der er ingen meldinger om tilskadekommende.

IDF oplyser at israelske kampvogne ved Gaza-grænsen skød mod flere af Hamas’ militære observationsposter som gengældelse – se mere i klippet.

IDF’s bombning af Hamas-anlægget skete over et døgn efter terrorister i Gaza angreb Syd-Israel med en raket som blev nedskudt af Iron Dome.

Trods nattens spændinger, har IDF ikke indført særlige forholdsregler for de israelske samfund beliggende tæt på Gaza.

Raketangrebet med Israel skete midt i øgede spændinger i regionen, og blot et døgn efter tre israelere – en 20-årig nygift mand og to små brøde på 6 og 8 år betalte med livet for palæstinensisk terror, da en terrorist med israelsk IDF fra Isawiya i Øst-Jerusalem pløjede ind i menneskemængden ved et fyldt busstoppested i Jerusalem lige før den jødiske hviledag Shabbat gik ind i fredags.

Terrorkrigen mod Israel har siden primo 2022 været eskalerende – 32 personer betalte med livet i 2022 for palæstinensisk terror, det højeste antal terrorofre siden 2008. Derfor har Israel igennem længere tid gennemført antiterror-operationer for at stoppe terrorangrebene, der især udgår fra den PA-kontrolleret by Jenin i Judæa og Samaria (Vestbredden). De palæstinensiske myndigheder (PA) har mistet kontrollen over Jenin – Israel har igennem længere bedt PA’s sikkerhedsstyrker om at patruljere i eller rundt om Jenin, men det har de nægtet. Derfor er Israel tvunget til at stoppe terrorgrupperne og terrorcellerne som har fået frit spil i byen.

IDF har anholdt over 2.500 terrorister og terrormistænkte under deres antiterror-operationer. 171 palæstinensere blev dræbt i 2022 – de fleste af dem var involveret i terror – MIFFs undersøgelse viste at over 90% af de dræbte var involveret i terror. I 2023 ligger tallet på 45 – de fleste af dem blev dræbt mens de udførte terrorangreb eller under sammenstød med sikkerhedsstyrker, kun få af de dræbte var civile.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem