Flere stemmer i Israel har opfordret til at arbejde for en langsigtet våbenhvile med terrorgruppen Hamas som har haft kontrollen over Gaza-striben siden 2007, skriver tidligere oberst i den israelske hær (IDF) Grisha Yakubovich for MirYam Institute – et forum oprettet for førende israelske eksperter med forskellige indgangsvinkler. Forummet giver eksperterne mulighed for at mødes, dele deres ekspertise og udveksle deres meninger om Israel. Læs mere om MirYam Institute HER.
Yakubovich arbejder blandt andet som politisk- og strategisk konsulent for forskellige internationale NGO’er. Han stoppede sin militærkarriere i 2016 som chef for civilafdelingen for koordinering af regeringsaktiviteter i territorierne (COGAT). Læs mere om Yakubovich og hans arbejde HER. Han har også samarbejdet med MIFF – læs mere HER.
Ifølge Yakubovich, vil Israel muligvis være villig til at tage skridtet for at opnå en langsigtet løsning med Hamas, spørgsmålet er om Hamas er villig til / i stand til at gøre det samme?
Ifølge Yakubovich er det yderst nødvendigt at forstå, at Israel og Hamas sandsynligvis har meget forskellige definitioner af hvad en ‘langvarig våbenhvile’ betyder.
I Israel og Vesten forstås det som mange års våbenhvile og økonomisk udvikling af Gaza, handel og et stort skridt mod fred.
I Hamas’ verden, derimod vil en eventuel aftale med Israel udelukkende blive indgået for at tjener Hamas’ korte og langsigtede interesser. En sådan aftale vil sandsynligvis ikke føre til et stop af fjendtlighederne rettet mod Israel, så længe Hamas kun kontrollerer Gaza og ikke Judæa og Samaria (Vestbredden) – medmindre Hamas ændrer sine mål, skriver Yakubovich.
Ifølge Hamas’ perspektiv betyder en våbenhvile med Israel på Gaza-fronten ikke en ende på terrorangreb fra Hamas-terrorceller baseret på Vestbredden, Libanon eller i udlandet.
Mens der i Israel opfordres til at Hamas demilitariserer Gaza som en del af en våbenhvile, vil det ironisk nok underminere chancerne for en langsigtet våbenhvile, skriver Yakubovich. Det skyldes at Hamas har brug for sine militære terroraktiver for at regere over andre væbnede terrorgrupper i Gaza, især Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) og Salafistiske, jihadistiske terrorgrupper som kunne tænkes at ville udnytte våbenhvilen.
For Israel ville en langsigtet våbenhvile betyde at den israelske hær (IDF) vil kunne fokusere sine ressourcer og opmærksomhed på den største trussel, den iranske akse. For Hamas ville en våbenhvile dreje sig om at sikre deres rolle som en palæstinensisk regeringsenhed med håndgribelige resultater at præsentere for palæstinenserne, forklarer Yakubovich.
For at forstå Hamas’ dilemma i deres afvejning for og imod en langsigtet våbenhvile med Israel, er det vigtigt at forstå at de kan risikerer at Iran ikke længere vil yde dem økonomisk bistand. Iran forventer at deres håndlangere og sponsorerede terrorgrupper, konfronterer Israel og følger Irans forventninger. At indgå en langsigtet våbenhvile med Israel vil derfor være et brud på aftalen. En våbenhvile kan også skabe nye spændinger mellem Hamas og den iranskstøttet terrorgruppe PIJ i Gaza.
På den anden side vil Hamas meget gerne løse deres presserende problemer – Gazas skrantende økonomi, deres utilstrækkelige sundhedssystem, manglende levering af basale ydelser, manglende infrastruktur og manglende konkrete resultater som Hamas kan vise palæstinenserne at de har gennemført. Derudover er Corona-krisen også et presserende problem, som volder Hamas-regimet problemer.
Alligevel ville Hamas stå over for alvorlige udfordringer, hvis de udelukkende vælger at indgå en langsigtet våbenhvile med Israel for at sikre stabil levering af elektricitet og vand, sænke arbejdsløsheden og opnå økonomiske fordele.
Hamas har behov for at vise indbyggerne i Gaza og de andre terrorgrupper i enklaven, at der er flere og andre fordele at hente ved en længerevarende løsning med Israel. Eksempelvis at sikre en åben havn og åbne Gazas grænser for mere fri bevægelighed. Derudover vil det være nødvendigt for Hamas, at sikre løsladelsen af palæstinensiske sikkerhedsfanger i israelske fængsler i en separat aftale, påpeger Yakubovich.
For Hamas vil det være afgørende at markedsføre enhver aftale med Israel som en stor præstation for at få Hamas-ledere i Gaza og andre lokationer til at støtte op om aftalen.
Hamas’ leder i Gaza, Yahya Sinwar er bekymret over at terrorgruppen efter 14 år på kontrolposten, stort set ikke har opnået andet end krig, fattigdom og frafrysning fra Judæa og Samaria (Vestbredden). Det var ikke, hvad Hamas ønskede som deres arv, påpeger Yakubovich.
Hamas’ nød var tydelig under den nylige fælles militærøvelse som de afholdte sammen med andre terrorgrupper i Gaza. Budskabet bag øvelsen til Israel var at Hamas har magt og ikke bør blive ignoreret. Øvelsen var også ment som en opfordring til Israel om at indlede forhandlinger med dem.
De dramatiske regionale ændringer som førte til Abrahamaftalerne mellem Israel og de sunni-arabiske stater, kunne skabe et nyt momentum og give et skub mod en aftale. Qatar er en vigtig sponsor for Hamas, bevæger sig mod den saudiarabiske sunnimuslimske akse som er interesseret i at trække Hamas væk fra Iran.
Læs MIFFs artikel: Qatar lover 360 millioner dollars i bistand til Hamas-kontrolleret Gaza. Siden 2018 har Qatar givet 133 millioner kroner om måneden med israelsk godkendelse til Gaza. Bistanden ses som en stabiliserende faktor, der skal forhindre at langvarige spændinger mellem Israel og terrorgruppen blusser op og udvikler sig til krig.
En af hindringerne på vejen er Hamas’ besiddelse af to israelske gidsler og ligene af to faldne IDF-soldater dræbt under Gaza-krigen i 2014.
Hamas beholder de israelske gidsler og de jordiske rester af faldne israelske soldater som et forhandlingskort de vil bruge til at få løsladt palæstinensiske fanger fra israelske fængsler, lykkedes det, vil det være en stor strategisk sejr for Hamas. Israel har ingen intentioner om at frigive et stort antal palæstinensiske fanger og vil ikke fortsætte med bredere ordninger, før israelernes løsladelse er sikret. Hamas derimod, ser løsladelsen af fangerne og en langsigtet aftale med Israel som to separate spørgsmål.
Et måske endnu større spørgsmål er, hvor langt Hamas er villig til at rykke sig når det gælder de større emner.
Ikke alene kan Hamas ikke tillade sig at demilitarisere sig selv, de vil også have behov for at blive anerkendt af Israel, de palæstinensiske myndigheder (PA) og regionen som dem der har kontrollen over Gaza
Kun dermed vil Hamas kunne komme nogle skridt fra deres ideologiske militante træ og samtidigt være i stand til at håndhæve deres autoritet over andre væbnede terrorgrupper i Gaza, forklarer Yakubovich.
Konsekvensen ville være at Gaza forbliver militariseret i en realistisk aftale, og der vil fortsat skulle hældes en masse penge i Gaza for at ‘løse problemet’ med den militante islamistiske ideologi.
Blot for at gøre det endnu mere kompliceret, så er der en risiko for at Hamas vinder det kommende valg i Judæa og Samaria (Vestbredden), hvilket ikke ville tjene Israels interesser, så længe Hamas fortsat er en terrorgruppe.
Læs MIFFFs artikel: Hamas-leder kan blive ny palæstinensisk præsident. Ismail Haniyeh ligger foran Mahmoud Abbas i meningsmålingerne.
Yakubovich mener desuden det er vigtigt at holde sig for øje, at Hamas er en strategisk terrorgruppe med langsigtede mål. Det betyder, at enhver potentiel aftale vil skulle gå langt for at imødekomme terrorgruppen nuværende og fremtidige behov.
Den kendsgerning skaber en langt vanskeligere udfordring, end man umiddelbart skulle tro.
Yakubovich slutter af således:
– Kun en delikat opskrift, udarbejdet af den rigtige kok, kan få en aftale til at ‘smage’ rigtigt for alle parter.
