Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Hamas-leder kan blive ny palæstinensisk præsident

Hamas' Ismail Haniyeh og PA-præsident Mahmoud Abbas fra Fatah lover (igen) et nyt valg. (Foto: Wikipedia/Flickr)
Ismail Haniyeh ligger foran Mahmoud Abbas i meningsmålingerne.

Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas bekendtgjorde for nylig at det første præsident- og parlamentsvalg siden 2006 vil blive afholdt senere i år, skriver avisen Israel Hayom. Men vejen mod det første valg i 14 år er fuld af forhindringer.

Splittelsen mellem de palæstinensiske fraktioner er stor. Det er derfor langt fra sikkert at der vil blive afholdt parlamentsvalg 22. maj, eller præsidentvalg 31. juli. Det er ikke første gang et valg bekendtgøres, uden det bliver en realitet – læs mere HER på norsk.

Bekendtgørelsen af valg ses som en gestus rettet mod USAs kommende præsident Joe Biden, som palæstinenserne håber at få et bedre forhold til, efter forholdet til USA nåede sit lavpunkt under Donald Trump.

Det forrige valg i 2006 endte med at Hamas – en terrororganisation som blandt andet står på EUs terrorliste – vandt majoriteten af sæderne i parlamentet og dannede en regering. Kort herefter afsatte præsident Mahmoud Abbas den valgte Hamas-regering. Det førte til en splittelse mellem palæstinenserne som kulminerede i en borgerkrig hvorefter Hamas tog magten over Gazastriben i 2007.

Siden har Hamas kontrolleret Gaza, mens Mahmoud Abbas og Fatah har haft kontrollen over Vestbredden. Alle forsøg på en varig forsoning mellem de to fraktioner har fejlet. Begge anklages for at undertrykke politisk opposition.

Meningsmålinger viser at Hamas-leder Ismail Haniyeh har en bedre chance for at blive valgt som præsident end Fatah-leder Mahmoud Abbas såfremt valget bliver til noget, skriver Palestinian Media Watch (PMW). Det er først og fremmest et udtryk for at et flertal af palæstinenserne (66%) mener Abbas må trække sig.

Hvis valget derimod skulle stå mellem Haniyeh og en anden Fatah-kandidat, Marwan ‎Barghouti, vil sistnævnte få 61% af stemmene, ifølge en palestinsk meningsmåling. Barghouti er dømt for sin rolle i drabet på fem israelere og afsoner flere livstidsdomme i fængsel.

Uafhængigt af et valgresultat tror et flertal af palæstinenserne på at Fatah vil fortsætte med at kontrollere Vestbredden, mens Hamas vil fortsætte med at kontrollere Gazastriben. De tror ikke fraktionerne vil give magten fra sig.

Men hvad vil USA, EU og andre donorlande gøre hvis en udpeget terrororganisation overtager styringen af de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA)? PMW mener verdenssamfundet må sige meget klart at hvis palæstinenserne vælger en terrorgruppe til at regere, så må de tage konsekvensen ved at all økonomisk støtte til de palæstinensiske myndigheder (PA) ophøre.

Læs MIFFs artikler HER om hvordan dansk bistand til palæstinenserne misbruges af PA til terroropildning, jihad skolepensum, terrorløn til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden, PFLP terrorceller og anden terroraktivitet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem