Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Klassisk DR-fordrejning af virkeligheden er dybt godnat

DR vender virkeligheden på hovedet. (Foto: https://www.dr.dk/nyheder/udland/alt-er-lukket-ned-coronakrise-og-israelske-bombardementer-presser-gazastriben)
DR brugte billede af Iron Dome som stoppede raketraketangreb fra Gaza til at dæmonisere Israel.

De seneste uger har israelere i Syd-Israel kæmpet med at overleve hundredvis – måske tusindvis af sprængstofballon-angreb og gentangende raketangreb affyret af terrorister i Gaza-striben. Alene i går forårsagede sprængstofballon-angreb fra Gaza over 50 brande i Israel. Tidligt i morges måtte hundredvis af israelere igen løbe i beskyttelsesrummene efter terrorister i Gaza-striben affyrede seks raketter ind i Syd-Israel – læs MIFF’s artikel om det her. Læs MIFF’s artikler om sprængstofballon-angreb mod Israel her. Læs MIFF’s artikler om raketangreb fra Gaza mod Israel her.

Men den israelske virkelighed påvirker ikke DR’s dækning af hvad der sker i Israel og Gaza-striben – tværimod. Den 27. august bragte DR en artikel om situationen i Gaza.

Det går allerede galt for DR i overskriften
I overskriften er de gentagende raketangreb og sprængstofballon-angreb som de seneste uger har hærget Israel, ændret til at være israelske angreb mod Gaza-striben – eklatant fejl og dårlig journalistik som absolut ikke bidrager til, at danskerne får et korrekt billede af hvad der er op og ned i konflikten mellem palæstinensiske terrorgrupper og Israel.

DR bruger billede af raketangreb fra Gaza til at dæmonisere Israel
De fleste læsere ser kun overskriften og hoved-billedet – så har de allerede dannet sig et indtryk af artiklens indhold. Hvis du læser DR’s overskrift og billede, vil du sandsynligvis forstå det således at billedet viser et raketangreb fra Israel ind i Gaza. I virkeligheden viser billedet Israels missilforsvarssystem (Iron Dome) i aktion under et af de mange raketangreb, som Israel har været udsat for fra Gaza. DR udviser her ikke blot dårlig journalistik – de fordrejer virkeligheden for at dæmonisere Israel. I Januar skrev MIFF om at Iron Dome de seneste ti år har nedskudt 2400 raketter affyret fra Gaza mod Israel – det havde klædt DR at have den slags informationer med i deres artikel. Ligesom det også havde klædt DR at nævne Israels seneste udvikling af Light Blade som er verdens første af sin slags. Light Blade skal nedskyde sprængstofballoner og luftbårne eksplosiver som truer mennesker, natur, dyreliv og landbrug i Syd-Israel. Læs MIFFs artikel om Light Blade her.

DR bruger billede af raketangreb fra Gaza til at dæmonisere Israel. (Foto: https://www.dr.dk/nyheder/udland/alt-er-lukket-ned-coronakrise-og-israelske-bombardementer-presser-gazastriben)


Her er den sande historie bag DR’s billede som viser raketangreb mod Israel den 21. august:

DR’s misvisende indhold og manglende proportioner er dybt godnat
Ud af en længere, malende artikel med flere billeder fra Gaza, kommer DR med ovenstående bemærkning i artiklens næstsidste afsnit. DR’s rapportage om situationen i Gaza er helt ude af proportioner – DR fokuserer ikke på at Gaza-striben styres af Hamas som er en terrororganisation, hvis eneste mål er at udslette Israel. Hamas og andre terrorgrupper i Gaza har igennem flere år angrebet israelske indbyggere i Israel via angrebstennuller, raketter, sprængstofballoner, kidnapninger og andre metoder. Hvis Hamas brugte deres ressourcer på at hjælpe den palæstinensiske befolkning i Gaza, ville deres situation se helt anderledes end den gør. Hamas bruger meget store summer på at skaffe raketter, våben og grave angrebstennuller med det eneste formål at dræbe israelere. Hamas styrer Gaza – derfor er alt hvad der sker i Gaza deres ansvar.

Hvor er DR’s rapportage om israelske børn i Syd-Israel som lider af PTSD efter mange års terrorangreb fra Gaza? Læs MIFF’s interview med Sderots borgmester – Vores børn betaler prisen for Hamas’ raketangreb.

Intet land kan acceptere at dens befolkning angribes af terrorgrupper – Israel har ret og pligt til at beskytte sin befolkning og det er på tide at DR bidrager til en saglig debat om Israel i stedet for at sprede misinformation og løgne.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem