MIdt i en tid med fokus på FN-agenturet UNRWA’s tilskyndelse til vold, had og terror mod Israel, stiger USA’s 2023 UNRWA-bidrag til ny rekord med 223 millioner dollars (svarende til over 1,5 milliarder kr), skriver i24NEWS.
USA’s UNRWA-bidrag er steget med 16 millioner dollars i forhold til sidste år.
USA er UNRWA’s største donor. Se hvor mange penge de danske skatteydere giver UNRWA.
Under præsident Donald Trump blev USA’s UNRWA-bistand stoppet, men det ændrede sig med præsident Joe Biden, hvor USA gav UNRWA knap en milliard dollars.
USA har truffet beslutningen til trods for at Barbara Leaf, der er USAs assisterende udenrigsminister for nære østlige anliggender, for nylig holdt møde udenrigsudvalget i USA’s Repræsentanternes Hus, hvor hun blandt andet fortalte om bekymrende rapporter, der dokumenterer tilskyndelse til vold og terror i UNRWA-drevet skoler.
Leaf fortalte blandt andet, at udenrigsministeriet var opmærksom på problemerne og var forpligtet til at løse dem – hvordan blev ikke specificeret. Det er ikke noget nyt at UNRWA-lærere og UNRWA-skoler oplærer børn i had, vold og terror.
Fælles rapport udarbejdet af UN Watch og forskningsinstitutet IMPACT-se, viste at UNRWA-lærere og -skoler hylder mord af jøder. Rapporten viste også at palæstinensiske børn oplæres i had, vold, terror, hyldest af martyrdøden, dæmonisering af israelere og hyldest af antisemitisme via deres skolebøger.