Blomster foran synagogen i København efter terrorangrebet 14. februar 2015. Foto Dj Ladze. Flickr.com
Blomster foran synagogen i København efter terrorangrebet 14. februar 2015. (Foto) Dj Ladze. Flickr.com)

En ud af fire hadforbrydelser begået i Europa i 2019 rettet mod jøder

Rapporten omfatter Europa, Rusland og Centralasien - jøder udgør mindre end en procent af befolkningen i det geografiske område omfattet af rapporten.

I sidste uge publicerede Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR) sammen med Organization for Security and Co-operation in Europa (OSCE) deres årlige rapport over hadforbrydelser i Europa, inklusiv Rusland og Centralasien. Det skal bemærkes at jøder udgør under en procent af befolkningen i det geografiske område omfattet af rapporten, ifølge Jewish Telegraphic Agency.

I 2019 blev der, ifølge rapporten begået 5.945 hadforbrydelser, ud af dem var 1.311 hadforbrydelser eller omkring 22 procent antisemitiske hændelser. Læs MIFFs artikler om jøder i Europa HER. Læs MIFFs artikler om antisemitisme HER. Læs MIFFs artikler om antisemitisme i Danmark HER.

Antallet af antisemitiske hændelser er det næsthøjeste i rapporten, kun overgået af racistiske hændelser og fremmedhad, som i alt udgjorde 2.371 tilfælde i 2019.

Databasen brugt i undersøgelsen er baseret på rapporter fra lokale myndigheder og menneskerettighedsvagthunde, ODIHR understreger at det faktiske tal kan være endnu højere.

Blandt de antisemitiske hændelser som er nævnt i rapporten, er et tilfælde hvor en muslimsk mand forklædt som jøde med flere knive gemt under tøjet, forsøgte at trænge ind i en synagoge i Antwerpen i Belgien.

Antisemitisme i Danmark

I Rigspolitiets rapport over hadforbrydelser i 2019, står der blandt andet:

Det Jødiske Samfund i Danmark udgiver årligt en rapport, hvori registrerede antisemitiske hændelser i Danmark beskrives og analyseres. Rapporten bliver udarbejdet på baggrund af de anmeldelser, som AKVAH (Det Jødiske Samfund i Danmarks Afdeling for Kortlægning og Vidensdeling af Antisemitiske Hændelser) modtager. AKVAH registrerede i 2018 45 antisemitiske hændelser fordelt på kategorierne overfaldssituationer og fysisk chikane, trusler, hærværk, antisemitiske ytringer, diskrimination og anden chikane.

*AKVAH’s rapport vedrørende hændelser i 2019 er på tidspunktet for Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser i 2019 ikke offentliggjort, hvorfor der henvises til AKVAHS’s rapport vedrørende antisemitiske hændelser i 2018.

De 45 registrerede hændelser i 2018 er 15 hændelser flere end i 2017, hvor AKVAH registrerede 30 antisemitiske hændelser. Antallet af hændelser har varieret de sidste fem år idet AKVAH i 2014 og 2018 registrerede over 40 hændelser, mens der blev registreret mellem 20 og 30 hændelser om året i 2015, 2016 og 2017. Antallet af hændelser i 2018 er dermed på niveau med 2014 (Det Jødiske Samfund i Danmark 2019).

AKVAH antager, at antallet af antisemitiske hadforbrydelser holdes kunstigt nede, fordi mange danske jøder, af frygt for antisemitisme, undgår at vise, at de er jødiske (Det Jødiske Samfund i Danmark 2019).

I Danmark har vi endnu ikke en handleplan for hvordan antisemitisme skal bekæmpes. Det skal bemærkes at formand for Det Jødiske Samfund i Danmark er bekymret for at antisemitismen vil blive endnu mere voldelig – læs MIFFs artikel om det HER.

Hjælp MIFF med at stå op for Israel og det jødiske folk – der er mere end nogensinde brug for at alle Israel-venner står sammen i kampen mod antisemitisme!
Bliv medlem nu – fra kr 3,- pr uge for at styrke Israels sag i Danmark – KLIK HER

Tak for din støtte!

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp