Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Fra «skjult» til officiel flyrute

EgyptAir fly landet for første gang i Tel Aviv, 3. oktober 2021. (Foto: Israelske luftfartsmyndigheder)
EgyptAirs første direkte rute til Tel Aviv er landet.

Egyptens nationale luftfartselskab EgyptAir fløj 3. oktober med sin første kommercielle rute mellem Kairo og Tel Aviv. Luftfartselskabet vil flyve med 4 ugentlige direkte flyruter mellem de to lande, skriver Times of Israel.

Siden 1980’erne blev eneste flyrute mellem Egypten og Israel opereret af EgyptAirs’ datterselskab Air Sinai. Ruten mellem Tel Aviv og Kairo indgik som et af kravene i fredsaftalen mellem Israel og Egypten indgået 1979. Det særlige ved flyruten mellem de to lande var at den hidtil er foregået med umærkede fly uden det egyptiske flag.

I henhold til fredsaftalen ville Egypten blive det første arabiske land som etablerede flyrute til Israel, men da Egypten frygtede de politiske reaktioner, valgte de at flyve i skjul.

Nu har tiderne ændret sig og flyruten vil fremover opererer officielt med EgyptAir logo & egyptisk flag.

Beslutningen sker et par uger efter Israels premierminister Naftali Bennett mødtes med Egyptens præsident Abdel Fattah el-Sisi i Kairo – det første officielle møde mellem egyptisk og israelsk leder i et årti – læs HER.

Israel og Egypten har de seneste år styrket deres diplomatiske bånd. De to lande deler fællessikkerhedsinteresser i Hamas-kontrolleret Gaza – ligesom Israel ser Egypten også den iransk-støttet terrorgruppe som en alvorlig trussel mod både Israel, Sinai og det østlige Middelhav. Læs om Hamas HER. Læs om Irans rolle HER.

Endnu en historisk flyrute er også åbnet mellem Israel og Bahrain – den 1. oktober landede første fly fra Bahrain i Ben Gurion lufthavn i Israel, blot et år efter de historiske Abrahamaftaler blev indgået mellem Israel, Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko – læs om Abrahamaftalerne HER

Endnu en historisk begivenhed var Israels udenrigsminister, Yair Lapids besøg i Bahrain hvor landets konge for første gang mødtes med israelsk embedsmand og udenrigsminister Lapid indviede Israels ambassade – læs HER.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem