Ingen penge til had? – Danmarks nye kriterier for støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer (Dokument)

Den 5. oktober 2018 har Udenrigsministeren Anders Samuelsen orienteret Udenrigsudvalget om nye betingelser for dansk støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer. MIFF-Danmark gengiver orienteringen her.

Nye kriterier for udviklingsstøtte
Nye kriterier for udviklingsstøtte
De sidste ti år er MIFF i Norge vokset fra under 2.000 til næsten 11.000 medlemmer. Såfremt Israel-vennerne i Danmark samler sig på samme måde, kan vi opbygge en organisation, som ikke mindst via hjemmeside og sociale medier afslører løgn og dæmonisering, bringer sidste nyt om Israel og giver israelske perspektiver.
Bliv medlem af MIFF Danmark nu

Baggrund

Udenrigsministeriet gennemførte i 2017 en gennemgang af Danmarks støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer. Den førte til to overordnede konklusioner. For det første, at det ville være hensigtsmæssigt at støtte færre organisationer, så der kan være et tættere samarbejde og et bedre opsyn. For det andet viste gennemgangen, at der var behov for nye og mere præcise kriterier for samarbejdet.

Udenrigsministeren slog under samrådet i Folketingets Udenrigsudvalg den 31. januar 2018 og i løbende besvarelser fast, at Danmark fortsat vil støtte israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer, og at niveauet for støtten fastholdes. Menneskerettigheder er en prioritet i dansk udviklingssamarbejde og herunder i Landeprogrammet for Palæstina.

Aftaler i overgangsfase

Udenrigsministeriet har efter et grundigt forarbejde indgået aftaler om dansk støtte til syv organisationer i en overgangsfase, mens en langsigtet model tilrettelægges. Det drejer sig om fire israelske organisationer (Public Committee Against Torture, Breaking the Silence, B’tselem og Gisha) og tre palæstinensiske (Women’s Affairs Centre, Democracy and Workers’ Rights Centre in Palestine og Women Studies Centre), der tilsammen modtager støtte til en værdi af 7.425.000 kroner.

Danmark har tidligere støttet disse syv organisationer som led i et bredere donorsamarbejde, der planmæssigt ophørte ved udgangen af 2017. Organisationerne, som Danmark nu støtter bilateralt, vurderes alle at være professionelle og at yde et vigtigt arbejde på menneskerettighedsområdet.

I 2019 vil der blive tilrettelagt en ny, langsigtet model for dansk støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer med henblik på fremme af menneskerettigheder i Palæstina.

Kriterier

Nedenstående fem kriterier er indskrevet som kontraktuelle betingelser i aftalerne med de syv organisationer, der modtager dansk støtte i en overgangsfase. Samarbejdet med en organisation kan således suspenderes af Udenrigsministeriet, hvis betingelserne overtrædes. Betingelserne er relevante og saglige, og deres indhold ligger inden for rammerne af lov om internationalt udviklingssamarbejde (lov nr. 555 af 18/06/2012).

Kriterie 1. Organisationen skal til enhver tid afholde sig fra diskrimination på baggrund af køn, race, etnisk oprindelse eller religion samt fra opildnen til vold og had.

Kriterie 2. Organisationen skal til enhver tid overholde de fundamentale principper for menneskerettighedsforkæmpere, herunder i statutter, på hjemmeside(r) og i anden ekstern kommunikation. Dette inkluderer anerkendelse af, at menneskerettighederne er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne uanset køn, etnisk oprindelse, nationalitet, religion, seksuel orientering og andre karakteristika, og viljen til at gennemføre, værne om og fremme menneskerettigheder udelukkende med ikke-voldelige midler.

Kriterie 3. Organisationen og medlemmer af dens direktion samt bestyrelse må ikke selvstændigt være opført på EU´s eller FN´s sanktions- og/eller terrorlister. De må endvidere ikke være medlem af enheder eller grupper, der er opført på disse lister. Derudover må organisationen ikke stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed, direkte eller indirekte, for eller til fordel for personer, enheder eller grupper, der er opført på disse lister.

Kriterie 4. Organisationen må ikke anvende danske midler til at finansiere BDS-aktiviteter. Endvidere må organisationen ikke udlicitere danske midler til BDS-aktiviteter.

Kriterie 5. Organisationens kommunikation skal være i overensstemmelse med målene for Danmarks udviklingssamarbejde om at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling samt fremme fred og stabilitet. Heraf følger, at organisationens handlinger og kommunikation blandt andet ikke må være i uoverensstemmelse med målet for Danmarks engagement i Palæstina om at støtte realiseringen af en to-statsløsning for Israel/Palæstina-konflikten.

I forhold til kriterierne 3-5 kan følgende supplerende oplyses:

(3) Kriteriet om forbindelser til terror relaterer sig til det forhold, at nogle palæstinensiske bevægelser er opført på EU’s terrorlister. Fra dansk side er det uacceptabelt, hvis der f.eks. kan dokumenteres tilfælde, hvor ledende medlemmer af en af Danmarks partnerorganisationer også er tilknyttet en terrorlistet bevægelse, eller organisationen stiller midler til rådighed for en sådan. Samtidig er det meget vanskeligt at  dokumentere sådanne tilhørsforhold, og der florerer mange udokumenterede rygter. Det er  derfor vigtigt at understrege behovet for reel dokumentation, som er et grundprincip i dansk udviklingssamarbejde.

(4) I forhold kriteriet om BDS (Boycott, Divestment, Sanctions), anerkendes det, at organisationerne har ytringsfrihed, og at BDS-bevægelsen af mange anses som en legitim, ikke-voldelig, politisk strategi for at protestere mod besættelsen. Samtidig er det fra dansk side essentielt, at dansk-støttede organisationer udelukkende fokuserer på menneskerettighedsarbejde. Det kan ikke accepteres, at danske midler anvendes til politiske formål, herunder BDS-aktiviteter. Det bør understreges, at kriteriet ikke omfatter aktiviteter, som har fokus på oplysning relateret til bosættelserne (såsom rapportering, dokumentation og analytisk arbejde). På linje med FN Sikkerhedsrådsresolution 2334 og EU’s politik på området skelner Danmark klart mellem Israels territorium og de besatte områder.

(5) Det sidste kriterie omhandler organisationernes kommunikation. Grundlaget for Danmarks tilstedeværelse i Palæstina og for det danske landeprogram er en klar politik om opbakning til en to-statsløsning. Det vil være uacceptabelt, hvis en dansk partnerorganisation aktivt går imod dette princip, f.eks. ved at stille spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse. Det er samtidig vigtigt at understrege, at Udenrigsministeriet respekterer, at menneskerettighedsorganisationer er apolitiske og derfor ikke promoverer én bestemt politisk løsning. Udenrigsministeriet er desuden opmærksom på, at nogle aktører har en meget bred fortolkning af hvilke udsagn, der stiller spørgsmål ved Israels eksistens.

Det danske repræsentationskontor i Ramallah vil have en løbende tæt dialog med organisationerne. Hvis der påvises dokumenterede overtrædelser af betingelserne, vil samarbejdet efter omstændighederne kunne suspenderes af Udenrigsministeriet.

Der vil i vurderingen af, om dette skridt skal tages, ses nøje på, hvordan partnerorganisationen reagerer, herunder om de søger at afhjælpe den påpegede overtrædelse, samt på alvorligheden af denne.

Med venlig hilsen

Anders Samuelsen

Noter og kilder
PDF Orientering om nye betingelser for dansk støtte til israelske og
palæstinensiske civilsamfundsorganisationer. Folketingets Udenrigsudvalg,
Sag/ID Nr. 2018-6017 Enhed MENA. Dato 5 oktober 2018.
Vi har lånt overskriften fra Allan Sørensens artikel om kriterierne: “Ingen Penge til had” – Weekendavisen #43 – den 26. oktober 2018 (OBS betalingsmur). Det kan godt se ud som om artiklen sammenblander støtte til NGO’er med støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre – og kriterierne er møntet på støtte til NGO’er. Imidlertid er der ingen tvivl om, at der er behov for dem i forhold til Det Palæstinensiske Selvstyre – og for den sags skyld i forhold til UNRWA – det særlige agentur for arabiske flytninge fra Mandatpalæstina og Israel, samt deres millioner af efterkommere.
DEL
Tidligere artikelDet gode, det onde og det grusomme
Næste artikelIrans planer om at overtage Gaza
Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Dina Grossman (f. 1948 i USA) er frivillig daglig leder og redaktør for MIFF. Pensioneret fra bl.a. stillinger som lærer, forsker, forfatter, IT-specialist. Dina har valgt at bo i Danmark siden 1978 og har dobbelt statsborgerskab. Hun har bidt mærke i, at der næsten hele tiden spredes giftige halvsandheder og hele løgne om Israel, som er fordummende og had-fremmende. Hun kan ikke ha' det!