Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Ingen penge til had? – Læs om Det Palæstinensiske Selvstyres (PA) dødskult … som også dyrkes i lærebøgerne til PA og Flygtningeagenturet UNRWA

Ungdomslejren "Brothers of Dalal" - under PLO. - viser stolt ledelsen ved siden af et fotografi af Dalal Mughrabi
Ungdomslejren "Brothers of Dalal" - under PLO. - viser stolt ledelsen ved siden af et fotografi af Dalal Mughrabi. Kilde PMW 5. marts 2017
Itamar Marcus skriver: ”Selvstyrets læremateriale fortæller eleverne, at ”helte” er villige til at dø – uden frygt – som martyrer” – Er det ikke på tide at de nye danske kriterier for støtte til NGO’er også bliver anvendt på Selvstyret og UNRWA?

Itamar Marcus er direktør for Palestinian Media Watch (PMW). Han skriver i Jerusalem Post den 24. oktober 2018:

Vil man forstå hvorfor palæstinensiske unge tror, at de bør tilstræbe at dræbe israelere, kan man bare se på et kapitel i en af deres lærebøger.

Det Palæstinensiske Selvstyres lærebøger – som også bruges i UNRWA skoler – er blevet kritiseret i mange år, ikke mindst siden PMW skrev en rapport om dem i 1988. Til trods for mange opdateringer, nogle af dem til det bedre, er de nyeste lærebøger blandt de allerværste. Og det er ét kapitel, som er helt enestående ved den måde, hvorpå den helt åbent promoverer terrorisme. Dette kapitel, som står i en femte-klasses arabisk sprog-lærebog, kan tjene som et vindue på Selvstyrets dybt forvrængede værdier.

Starten på kapitlet er uskyldig. Den understreger, hvor vigtige helte er for national identitet og national stolthed. ”Helte holder en vigtig position i enhver nation … folket – selv hvis det er splittet i mange spørgsmål – alle er stolte over deres helte…”

Så fortsættes kapitlet ved at lære eleverne, at følelsen af stolthed ikke er tilstrækkelig. Samfundet gør meget for at ære heltene … ”roser dem i sang og tale, tager lære fra deres livshistorie, navngiver vores børn efter dem, og navngiver gader, torve og steder med stor kulturel værdi efter dem.”

Kort fortalt: Samfundet sikrer, at heltene aldrig bliver glemt, uanset hvor længe siden det er, at de har levet.

Så vidt så godt – ingen problemer der! Men djævlen ligger i detaljerne. Bogen lister 10 helte, som børnene opfordres til at efterligne. Listen indeholder ingen videnskabsfolk, ingen læger, ingen ingeniører, ingen sangere, ingen atleter, ingen kunstnere. Der har været tre muslimske nobelprisvindere i videnskab, og to i litteratur, men ingen af dem er på listen over heltene. Så hvem er på listen? De er 10 muslimske kombattanter fra Islams start for 1400 år siden til og med i dag. Den mest ekstreme er vist terroristen, massemorderen Dalal Mughrabi.

Mughrabi var leder for et hold terrorister, som kaprede en bus i 1978. I alt 37-38 civile blev dræbt, inklusiv 12-13 børn (tallene er stadigvæk usikre den dag i dag); og der var 71 sårede. Af de 11 gerningsmænd, blev 9 dræbt. Mughrabi, en børnemorder, er ifølge uddannelsessystemet nogen, som alle skal tilstræbe at efterligne – en rollemodel.

Efter præsentationen af listen fortsætter bogen ved at understrege, at der findes ingen bedre mennesker end disse krigere. ”Disse helte er nationens krone, et symbol på nationens glorværdige ære, de er de bedste af de bedste, de mest ædle af alle ædle mennesker.”

Og dette er ikke udtømmende for det gruopvækkende. Mughrabi var blandt de dræbte under angrebet – og andre på heltelisten blev dræbt i kamp. Selvstyrets lærebøger fokuserer på deres død og forherliger deres villighed til at dø. ”De tog livet i egne hænder og kastede sig mod farerne uden at miste deres beslutsomhed og overgive sig. Nogle døde som martyrer, nogle døde på vejen til at overholde deres pligt, som helte”.

Som om det ikke var skræmmende nok for børnene, at de bliver opfordret til at dræbe! Selvstyrets læremateriale fortæller dem at ”helte” er villige til at dø – uden frygt – som martyrer. Kapitlet afslutter med en formaning om, hvad det betyder for dem, hvis de ikke vil agere som en helt: ”Alt ros til heltene, al skam til kujonerne”.

Det er tragisk og skræmmende, at præsentation af Dalal Mughrabi som helt og rollemodel, slet ikke er tilfældig eller unik. Det er del af en omfattende tilbedelse af Mughrabi – styret af Det Palæstinensiske Selvstyre (PA).

  • PA uddannelsesministeren har navngivet fem skoler og en række sportsbegivenheder efter Mughrabi.
  • Torve og borgerhuse bærer navnet.
  • Videoer med hendes billede og historie produceres og vises med jævne mellemrum på Fatah og PA mediekanaler.
  • Hvert år, på datoerne omkring hendes massemord, sørger Fatah og PA for, at hendes navn og ansigt vises i lysshows.
  • I januar 2017 blev en parade holdt i Betlehem for at fejre 52 årsdag for Fatahs første terrorangreb på Israel. I fronten var der tre store kæmpeplakater. To af plakaterne viste Yasser Arafat og Mahmoud Abbas – internationalt kendte og anerkendte ledere af Fatah og PA. Den tredje viste Dalal Mughrabi. Dalal Mughrabi var ikke en leder. Hun var en terrorist, en morder som gjorde én eneste gerning i sit liv, som gjorde hende berømt. Men hun indgår i PA’s treenighed.

Den kultagtige tilbedelse af mordere er et fundament i det fordærvede værdisæt, som palæstinensiske ledere har promoveret siden koalitionen PLO (Palestine Liberation Organisation) blev dannet i 1964, og som indgår i PA indoktrinering af palæstinensiske børn siden 1994. [I følge Brittanica blev Fatah uformelt dannet sidst i 1950erne, og blev ved slutningen af 1960erne den dominerende faktion i PLO.]

Det kan ikke overraske, at så mange af de palæstinensiske terrorister har været teenagers – inklusiv morderen på den israelsk-amerikanske Ari Fuld, far til fire, [mens han var på indkøb ved et center, som anvendes af beboere både i Israel og i Selvstyrets områder]. Den palæstinensiske ledelse har i flere årtier udbastioneret budskabet ”Dræb en israeler – bliv en helt”. Og det ser ud som om, palæstinensiske børn har lyttet godt efter.

Her er det valg, som indpodes i børnenes tanker når de studerer et af de værste kapitler i deres lærebøger:

  • Hvis jeg, som et palæstinensisk barn, er villig til at dræbe israelere og blive martyr, så bliver jeg en af de bedste af de bedste, nationens krone – gader bliver navngivet efter mig og jeg vil være en palæstinensisk helt.
  • Hvis jeg ikke er villig til at dræbe israelere og blive martyr, så er jeg en kujon.

Hvis du var et letpåvirkeligt barn, hvilken vej vil du så vælge?

MIFF Danmark bemærker:

De nye danske kriterer for støtte til NGO’er voksede ud af en pinlig afsløring i maj 2017: En af de NGO’er, vi havde støttet – ‘Women’s Affairs Technical Committee’ (WATC) – havde godkendt navngivning af et kvindecenter efter – ja, hvem ellers? Dalal Mughrabi.

Er det ikke på tide, at de nye danske kriterier for støtte til NGO’er også bliver anvendt på Selvstyret og UNRWA?


Itamar Marcus er direktør af Palestinian Media Watch. Han repræsenterede Israel i forhandlinger med Selvstyret om opildnelse til had (se bl.a. artiklen på miff.dk: “Oslo-krigens uhyggelige pris”. Sammen med (danskeren) Nan Jacques Zilberdik har han skrevet ”Deception: Betraying the Peace Process”


Kilder og noter
Genfortalt fra ”One of the worst chapters in Palestinian schoolbooks”, Itamar Marcus 24. Oktober 2018
Billedet er fra PMW den 5. marts 2017, ved artiklen “PLO names children’s camp after terrorist who murdered 37– ‘Brothers of Dalal’ youth camp is a project of the PLO Supreme Council for Youth and Sports, headed by Fatah Central Committee Secretary Jibril Rajoub.” Fotografiets ledetekst: “Organizers of the camp pose beside photo of terrorist Dalal Mughrabi”
Yderligere information – på engelsk – om lærebøgerne:

 

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem