Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Præsidentvalg kommer og går – Abrahamaftalerne er her for at blive

Historisk landing i Abu Dhabi i Emiraterne 31. august 2020 med israelsk/amerikansk delegation. (Foto: U.S. Embassy Jerusalem, flickr)


Abrahamaftalerne bør ikke betragtes som et biprodukt af det amerikanske præsidentvalg, skriver den israelske journalist Michal Divon i avisen Israel Hayom. Dem som mener at Abrahamaftalerne blot er en politisk kampagnetaktik har misforstået USA’s prioritering. Man kan vælge at ignorere det større billede, den historiske betydning og de personer som driver freden frem på jorden, men meningsmålingerne kan ikke ignoreres.

Ifølge meningsmålingerne, er amerikanerne mest bekymrede over økonomi, indvandring, national sikkerhed, våbenlove og miljø. Udenrigspolitik ligger ikke i top 10 i meningsmålingerne. Læs MIFF’s artikler om Abrahamaftalerne her.

Lokale amerikanske tv-kanaler har stort set ikke dækket Abrahamaftalerne, derfor mener Divon ikke at påstanden om at Abrahamaftalerne blot skulle tjene til at genoplive Trumps præsidentkampagne holder vand. Divon mener at tv-kanalerne afspejler befolkningens bekymringer – amerikanerne bekymrer sig mere om deres økonomi, levestandard og sundhedssystemet end fredsaftaler indgået i Mellemøsten.

De regionale styrker skifter dramatisk – præsidentvalg i USA er simpelthen ikke drivkraften bag fred i Mellemøsten, skriver Divon.

Divon mener heller ikke at påstanden om at Trump bruger Abrahamaftalerne som et trumfkort i sin valgkampagne holder stik – enhver præsidentkandidat vil naturligvis bruge sine politiske sejre i sin valgkamp.

Ifølge Divon har Israels premierminister Benjamin Netanyahu som har en retssag på vej, været udsat for lignende beskyldninger – læs MIFF’s artikel om retssagen mod Netanyahu her. Hverken Trump eller Netanyahu har fået afdragsfrihed efter Abrahamaftalerne. I Netanyahus tilfælde skyldes det ikke at israelerne ikke vægter udenrigspolitik højt, men derimod fordi der også er andre problemstillinger som presser sig på, skriver Divon.

Israelerne kalder Netanyahu for “tryllekunstneren” – udtrykket bruges både positivt og negativt. Ifølge Divon viser de seneste meningsmålinger, at det højreorienterede oppositionsparti Yamina haler ind på Netanyahus Likud parti, ifølge Divon sætter det spørgsmålstegn ved hans magiske evner. Læs MIFF’s artikel om en af de seneste meningsmålinger i Israel her.

De fleste israelere støtter op om Abrahamaftalerne, men de står i skærende kontrast til den store utilfredshed på hjemmefronten. Israelerne er ivrige efter at kunne rejse til Golfen, men de har siddet hjemme i flere uger under anden Corona-nedlukning – læs MIFF’s artikler om Corona-krisen her.

Ydermere viser Israels Central Bureau of Statistics (CBS) seneste undersøgelse at israelernes forbrugertillid er stødt faldende – læs MIFF’s artikel om undersøgelsen her. Tusindvis af israelere protesterer over hele Israel, fordi de er utilfredse med Netanyahus håndtering af Corona-krisen, uanset Abrahamaftalernes store betydning for Israel og hele regionen, overskygger de lokale problemer aftalernes betydning, skriver Divon.

Palæstinenserne er stærkt utilfredse med det gode forhold som tegner sig mellem Israel, Emiraterne, Bahrain (læs også MIFF’s artikel om normaliseringsaftalen mellem Israel og Sudan aftalt i fredags). Palæstinenserne afviste Abrahamaftalerne med det samme og nægtede at anerkende deres mangeårige allierede Emiraterne, efter de formåede at sætte Israels plan om at udvide suverænitet over dele af Judæa og Samaria. Læs MIFF’s artikler om israelske planer om suverænintet her.

Palæstinenserne ser Abrahamaftalerne som forræderi, fordi de kræver normalisering med Israel gennem den mantra, de er vokset op med, “hvis vi ikke får fred, gør ingen det.” Abrahamaftalerne hæmmer ikke muligheden for at oprette en palæstinensisk stat – palæstinensernes reaktion er derimod dræbende for udsigterne til en palæstinensisk stat, skriver Divon. Læs MIFF’s artikler om emnet her.

Der er også dem som frygter at Jerusalems hellige steder er i fare grundet Abrahamaftalerne – de kan ifølge Divon være sikre på, at den hashemitiske styring af de muslimske og kristne hellige steder ikke har ændret sig. De eneste som truer byen er ekstremister som retter blikket mod og chikanerer emiratiske turister som er rejst til Jerusalem for at besøge Tempelbjerget – Islams tredje helligste sted.

Se hvordan palæstinensere ydmyger emiratiske turister i Jerusalem i klippet:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem