Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Meningsmålingen som chokerer Netanyahu

Naftali Bennett og partiet Yamina puster Benjamin Netanyahu og Likud i nakken. Her ses de to under Chanukkah fejring i 2015. (Foto: Amos Ben Gershom/GPO)
Likud er ved at miste sin position på højrefløjen i israelsk politik.

Siden 1970’erne har Likud været det dominerende politiske parti på den israelske højrefløj. Nu ser det ud til partiet er ved at miste den position. Ny opsigtsvækkende meningsmåling viser at oppositionspartiet Yamina er godt på vej til at blive et lige så stort parti som Likud, skriver i24 News.

Meningsmålingen viser at havde der været valg i dag, ville Likud kun få 26 ud af parlamentets 120 sæder. Yamina derimod, med tidligere forsvarsminister Naftali Bennett som partileder, ville få 23 sæder. Det er en kraftig stigning i forhold til tidligere. Ved valget for omkring syv måneder siden fik partiet blot 6 sæder – det vil sige at partiets popularitet er firedoblet i løbet af kort tid.

Premierminister Benjamin Netanyahu og partileder i Likud, har været udsat for kraftig kritik for sin håndtering Corona-krisen som også er blevet en alvorlig økonomisk krise, ikke set tidligere i Israels historie. Læs MIFF’s artikler om den økonomiske krise her.

Også partiet Kahol Lavan som samarbejder med Likud i regeringen, har mistet meget af sin støtte. Hvis der var valg i dag, ville de således blot få 9 sæder.

Yair Lapid og partiet Yesh Atid ville ikke blive i regeringen. Det får partiet nu vælgernes opbakning for ved seneste meningsmåling. (Foto: Ralph Alswang)

Mange af partiets tidligere vælgere er gået over til oppositionspartiet Yesh Atid som rent politisk ligger i centrum. Den seneste meningsmåling viser at de ville få 18 sæder. Det arabiske parti Fælles Listen ville få 15 sæder, de fik samme resultat ved valget 2. marts 2020.

Det ultraortodokse parti Shas får 8 sæder i meningsmålingen. Det samme får det sekulære højreparti Yisrael Beytenu. Det ultraortodokse parti Unified Torah Judaism ville få 7 sæder hvis der var valg i dag.

Det venstreorienterede parti Meretz får 5 sæder i meningsmålingen, mens det tidligere store parti, Arbejderpartiet ikke ville passerer spærregrænsen.

Det betyder at højrefløjen, med støtte fra de ultraortodokse partier, ville få flest sæder med 65 sæder i Knesset, mod 55 sæder til de centrum-venstreorienterede partier.

Foreløbig er der ingen planer om nyvalg i Israel lige her og nu, men den nuværende regeringskoalition er skrøbelig og der er endnu ikke vedtaget et statsbudget. Spørgeskemaundersøgelsen viser også at 49% af israelerne er utilfredse med den nuværende regering.

Læs også MIFF’s artikel:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!