Mads Fuglede er USA-analytiker og folketingsmedlem for partiet Venstre.
Her er Fugledes kommentar i Berlingske Tidende lørdag den 19. september, om Abrahamaftalerne indgået mellem Israel, Emiraterne og Bahrain i Washington. Læs MIFF’s artikler om Abrahamaftalerne her.
MIFF bringer her Fugledes kommentar
Da Trump flyttede den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i slutningen af 2017, blev jeg inviteret til at tale om det i et par af de større danske medier. Det var en underlig oplevelse, fordi præmissen begge steder var, at vi skulle tale om, hvorfor Trumps beslutning ville være så forfærdelig for Mellemøsten. Jeg husker, hvordan jeg til begge sagde, at jeg ikke kunne deltage på den præmis, og spurgte til, om de var klar over, at Præsident Obama også ønskede at flytte ambassaden til Jerusalem, men at jeg ikke kunne mindes, at man havde dækket det forfærdelige i dette ønske.
Læs MIFF’s artikel: Danmark burde følge USA og flytte ambassaden til Jerusalem.
Allerede i 1995 havde Kongressen lovgivet om at flytte ambassaden, men forskellige præsidenter havde valgt at udskyde beslutningen, fordi man havde sikkerhedspolitiske bekymringer. Måske var det dette, der havde skabt en stemning af, at Mellemøsten ville kollapse i vold og uro, hvis man gjorde alvor af Kongressens beslutning.
John Kerry var ikke i tvivl. Trumps beslutning ville føre til, at Mellemøsten samlet ville eksplodere. Adam Holm mente på Facebook, at det afslørede, at Trump ikke bare var galt afmarcheret, men decideret gal (i betydningen vanvittig.) Holm afsluttede en længere gennemgang af det tåbelige ved Trumps position med at skrive: »Tre år til med ham [Trump] som øverste kaptajn – velkommen ombord på Titanic II.«
Resten er historie, siger man. De tre år er ved at være gået. Mellemøsten glemte at eksplodere. Faktisk blev området så roligt, at Israels premierminister Benjamin Netanyahu lige har været i Washington D.C. sammen med udenrigsministrene fra Bahrain og Forenede Arabiske Emirater for at underskrive en fredsaftale mellem de tre lande. De sad bare der ved et langt bord i selskab med den »gale« Trump og skrev verdenshistorie. Mellemøsten er traditionelt set ikke en del af verden, der særlig ofte er ophav til gode nyheder. Denne aftale er den bedste nyhed fra regionen i flere generationer. Skulle man tro.
Læs MIFF’s artikler om Abrahamaftalerne her.
Men sådan så man ikke på det hos hverken CNN eller Politiken, for bare at nævne to. Her kunne man berette, at aftalen var meget ligegyldig og en måde, hvorpå man lod, som om konflikten var slut. Ritzaus telegram handlede også mere om, hvordan fredsaftalen var en art hån mod palæstinenserne.
Læs MIFF’s artikel om det palæstinensiske selvstyre (PA): – Vores arabiske brødre har svigtet os.
Jeg har aldrig været begejstret for Trump. Men det her er simpelthen forrykt. Det er som at høre den strøm af danske forskere, der ikke kan få sig selv til at sige et eneste nuanceret ord om Trump eller Republikanerne i danske medier.
Men lad os skære det ud i pap. Det er en fantastisk nyhed, at Israel, som er det bedste, der nogensinde er sket for Mellemøsten, nu kan blive dybere integreret i regionen, og at det ikke er lykkedes palæstinenserne og deres despotiske støtter at stå i vejen for fredsaftalen.
Fredsaftalen sendte flere signaler, hvor det vigtigste er, at Israel kan normalisere sit forhold til sine arabiske naboer, selvom der stadig udestår en aftale med palæstinenserne.
Læs MIFF’s artikel: Donald Trump nomineret til Nobels fredspris.
Trump har længe haft den holdning, at han ville have fået en Nobelpris, hvis man var fair i uddelingen af dem. Indtil fredsaftalen var Trumps påstand bare endnu et led i hans sædvanlige narcissistiske selvovervurdering. Trumps besættelse af Obama har længe været centreret om den nobelpris, som Obama fik uden helt selv at vide, hvad han havde gjort for at få den. Trump har virket besat af tanken om, at han fortjente Nobelprisen mere. Kender man bare lidt til nobelkomiteens politiske observans, er det selvfølgelig utænkeligt, at Trump nogensinde vil få Nobels fredspris. Che Guevara vil få den posthumt, før det sker. Men det er egentlig en skam. For en gangs skyld siger Trump noget sandt. Han har fortjent Nobels fredspris for at have bragt mere fred og stabilitet til en region, hvor begge dele er en mangelvare.
