Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Du er med til at betale for PA’s tilslutning til terrorguppers fordømmelse af Israels kamp mod terror

Du er med til at betale for at de palæstinensiske myndigheder (PA) støtter terrorguppers fordømmelse af Israels kamp mod terror.

I løbet af marts måned blev Israel ramt af 11 terrorangreb. Ved de seneste terrorangreb blev 11 personer dræbt af terrorister.

Den 1. april skrev MIFF: Mens de palæstinensiske myndigheders (PA) præsident Mahmoud Abbas blev presset til at fordømme terrorangrebet i Bnei Brak, hvor fem personer blev skudt og dræbt, ser Fatah-bevægelsen som PA’s præsident er formand for åbenbart ikke noget behov for at gøre det samme.

Tvært imod – i Jenin og Nablus var Fatah-bevægelsen som PA-præsidet Abbas er leder af, hurtige til at fejre angrebet og hylde terroristen som en «heroisk martyr» der «modigt forsvarede vores folk». Fatah-bevægelsen lover troskab til morderen og lover at fortsette til «sejr eller martyrium».

Familiefædre, en israelsk kristen-arabisk politimand og to ukrainere mistet livet i terrorangrebet.

Den israelske organisation Palestinian Media Watch (PMW) har dokumenteret hvordan de palæstinenske myndigheder (PA) har opildnet til terror de seneste måneder. Da tre Fatah-terrorister blev dræbt i konfrontation med Israel, gik PA præsident Abbas selv ud og opfordrede til at dræbe israelere.

Nu har Palestinian Media Watch (PMW) dokumenteret at de palæstinensiske myndigheder (PA) som modtager flere millioner danske skattekroner hvert eneste år, har tilsluttet sig de iransk-støttede terrorgrupper Islamisk Jihad (PIJ) og Hamas’ fordømmelser af IDF-aktionen for få dage siden som afværgede et terrorangreb mod Israel.

Ved aktionen blev 3 palæstinensiske terrorister dræbt. Israelsk soldat blev alvorligt såret.

Lørdag morgen dræbte israelske soldater tre palæstinensiske terrorister, som var på vej til en israelsk by for at begå et større terrorangreb. En af terroristerne Seif Abu Libdeh skrev et langt afskedsbrev – som han oplæste i videoklip og sørgede for ville kunne findes af israelske soldater i terroristernes bil efter deres planlagte terrorangreb. Den iransk-støttet terrorgruppe Islamisk Jihad (PIJ) offentliggjorde klippet efter terroristerne var blevet dræbt.

I sit afskedsbrev skrev terroristen om sin motivation for at begå terrorangrebet og dø som martyr: “Jeg, Allahs ydmyge tjener… Seif Hifzi Abu Libdeh… Jeg overgiver let min sjæl for Allahs skyld, for befrielsen af det muslimske Palæstina, fra besmittelsen af de angribende jøder.” [QUDS NET, 2. april 2022]

Trods beviser på at mændene var terrorister som ville myrde israelere i terrorangreb, tilsluttede PA’s præsident og formand Mahmoud Abbas (via sin talsmand) og PA’s premierminister Muhammad Shtayyeh sig til de iransk-støttede terrorgrupper Islamisk Jihad (PIJ) og Hamas’ fordømmelser af Israels aktion som afværgede terrorangrebet som et “overlagt angreb”, et “udenretsligt mord”, en “grusom forbrydelse” og en “åbenlys udfordring af … international lov”:

“Nabil Abu Rudeineh, talsmand for præsident Mahmoud Abbas, fordømte i dag kraftigt den nylige israelske eskalering, der faldt sammen med begyndelsen af den hellige måned Ramadan og advarede om at eskaleringen kan føre til en eksplosion af situationen.

I aftes skød og dræbte en specialenhed fra den israelske besættelseshær tre palæstinensiske unge mænd nær byen Arraba, syd for Jenin by i den nordlige del af Judæa og Samaria (Vestbredden)… ‘Israel udførte det overlagte angreb, som førte til drab på tre civile ved daggry i dag i Jenin,’ sagde Abu Rudeineh.

Og tilføjede: “Israels politik udgør en trussel og en åbenlys udfordring mod international legitimitet og international lov.” [WAFA, officielt PA-nyhedsbureau, engelsk udgave, 2. april 2022]

“Premierminister Mohammad Shtayyeh fordømte den israelske hærs drab tidligere i dag på tre palæstinensere nær byen Jenin i det nordlige Judæa og Samaria (Vestbredden). Han beskrev det som ‘udenretsligt mord’ og en ‘grusom forbrydelse’, og krævede, at gerningsmændene bag forbrydelsen og tidligere angreb stilles til ansvar ved Den Internationale Straffedomstol.” [WAFA, officielt PA-nyhedsbureau, engelsk udgave, 2. april 2022]

PA’s udenrigsministerium fordømte også drabet af terroristerne: “[PA-udenrigsministeriet] fordømmer besættelsens forbrydelser i Jenin og Betlehem, hvor Sanad Abu Atiya, 17, Yazid Al-Sa’adi, 23 (dvs. terrorister, skudt af israelske soldater), og Nidal Ja’afreh, 30, (dvs. terrorist som angreb med kniv og sårede en person), døde som martyrer… Udenrigsministeriet holder den israelske regering fuldt ud og direkte ansvarlig for den bevidste eskalering og krænkelserne og forbrydelserne mod vores folk, der vil komme som et resultat af det. Der advares mod farene og deres katastrofale konsekvenser.” [WAFA, officielt PA-nyhedsbureau, 31. marts 2022]

Terrororganisationen Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) fordømte Israels drab af tre af sine medlemmer: “Den zionistiske fjende begik aggressiv forbrydelse mod tre af vores heroiske Jihad-krigere.” Hamas fordømte ligeledes drabet og kaldte det et “fejt attentat”.

Som sent som i fredagsd blev der begået endnu et terrorangreb, da en palæstinensisk terrorist steg på en bus i Judæa og Samaria hvor han stak en israelsk passager i bussen med en skruetrækker. Israeleren blev hårdt såret. Terroristen blev skudt og dræbt af en civil person i bussen. Også drabet af den terrorist blev fordømt af de palæstinensiske myndigheder (PA). PA udtalte: “For omkring en time siden blev den 30-årige Nidal Ja’afiras død som martyr annonceret. Besættelsesstyrkerne henrettede ham med koldt blod.”[Officielt PA TV, 31. marts 2022]

Palestinian Media Watch (PMW) har igennem flere måneder advaret om at de palæstinensiske myndigheder (PA) har været den drivende kraft som har skabt en atmosfære af terror, og udtrykkeligt opfordret til terror. Derfor bør enhver tvungen fordømmelse af terrorangreb fra PA’s side, som påtvinges dem af Israel og/eller amerikansk pres, ses som meningsløse.

MIFF mineder om at de danske skatteydere sammen med flere PA-donorlande, årligt sender milliarder og atter milliarder af kroner i PA’s lommer, som PA efterfølgende misbruger til terroropildning, udbetaling af terrorløn til terrorister som har myrdet israelske børn, kvinder og mænd, til jihad skolepensum som oplærer palæstinensiske skolebørn i at blive terrorister og ofre livet som martyrer. Det palæstinensiske samfund er gennemsyret af terroropildning og hyldest af terrorister og martyrium (det gælder både de palæstinensiske selvstyreområder (PA) i Område A og B i Judæa og Samaria og i Hamas-kontrolleret Gaza).

Den 5. maj 2021 holdt Folketinget stor debat om problemet med PA’s misbrug af dansk PA-bistand. Ved debatten blev MIFFs information om misbruget fremhævet, men trods de overvældende og vedvarende beviser på at PA misbruger dansk PA-bistand, valgte Folketinget IKKE at stoppe PA-bistanden.

I perioden 2021-2025 overfører Danmark flere milliarder kroner til PA, hvem vil monitorere hvad pengene bruges til og hvem vil sørge for at det får konsekvenser for PA, hvis misbruget af danskernes skattepenge fortsætter?

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem