Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Palæstinensiske embedsmænd til EU: – Rul antiterror-klausul tilbage!

Saeb Erekat sidder for bordenden under mødet i Ramallah 30. september hvor pressionsmuligheder mod EU's antitterror-klausul mod palæstinensiske NGO'er med terror bånd blev drøftet. (Foto: @ErakatSaeb)
Højtstående palæstinensiske ledere med generalsekretær for PLO's eksekutivkomité, Dr. Saeb Erekat i spidsen, har holdt topmøde for at finde ud af hvordan de kan omgå eller få annulleret EU-klausul som forbyder økonomisk bistand til NGO'er med terrorbånd.

Embedsmænd i det palæstinensiske udenrigsministerium har holdt møde med repræsentanter fra palæstinensiske fraktioner, NGO’er og fangeorganisationer for at drøfte, hvordan de presse EU til at fjerne terrororganisationer fra EU’s lister som forbyder udbetaling af midler til NGO’er med bånd til terrororganisationer. Listerne er et vigtigt redskab, da de sørger for at EU ikke kan udbetale midler til NGO’er med bånd til de terrororganisationer som står på listerne. Det skriver avisen Jeursalem Post.

Læs MIFF’s artikel: Er der mon danske organisationer der samarbejder med palæstinensiske NGO’er som nægter at underskrive EU anti-terror klausul? Læs MIFF’s seneste artikel: Abbas’ seneste joke – udnævner dømte terrorister til at bekæmpe terror – du betaler gildet via skatten.

Ifølge en erklæring på PLO’s officielle hjemmeside var fokus under mødet med formandskab af generalsekretær for PLO’s eksekutivkomité, Dr. Saeb Erekat, behovet for at bevare et forhold til EU og samtidig afvise EU’s antiterror-regler, der er knyttet til fraktionerne, og behovet for at overholde EU’s regler for at få udbetalt EU-midler. Læs MIFF’s artikler om Erekat her.

Alle deltagere blev enige om at afvise EU’s antiterror-regler. I bilag II til de generelle betingelser, der er knyttet til EU-tilskud, er bestemmelsen, artikel 1, 1.5bis: “Tilskudsmodtagere og entreprenører skal sikre, at underleverandører, personer, herunder deltagere i workshops og/eller træning og modtagere af økonomisk støtte til tredje part ikke figurere på EU’s lister.”

Flere palæstinensiske terrorgrupper figurere på EU’s lister -eksempelvis Palæstinensisk islamisk Jihad (PIJ) – læs MIFF’s artikler om PIJ her, Den Populære Front or befrielsen af ​​Palæstina (FPLP) – læs MIFF’s artikler om PFLP og dansk bistand som går til PFLP, Hamas – læs MIFF’s artikler om Hamas og deres raketangreb mod Israel. 130 palæstinensiske NGO’er har nægtet at underskrive klausulen og insisterer samtidigt på, at bestemmelsen svarer til ulovlig indblanding i Palæstinas politiske proces fra eksterne organer, med påstand om at terrorgrupperne er “politiske partier”. I slutningen af ​​december 2019 lancerede de en “palæstinensisk national kampagne for at afvise betinget international finansiering.”

I juni trak EU midler tilbage for mindst en palæstinensisk NGO, blandt dem BADIL – læs MIFF’s artikel om BADIL, det skete efter de havde nægtet at underskrive antiterror-klausulen. I alt mistede NGO’en 1,7 mio. euro i bistandsmidler, afsat til det treårige projekt ‘Mobilisering for retfærdighed i Jerusalem’. NGO’en forklarede deres beslutning om ikke at underskrive klausulen med, at den svarede til “accept og vedtagelse af beskyldningerne mod den zionistiske lobby og de israelske kampagner” med det formål at “kriminalisere palæstinensernes kamp.”

Beslutningen blev truffet efter pres på EU’s ledelse – blandt andet fra tænketanken NGO Monitor – læs mere om dem her. NGO Monitors vicepræsident, Olga Deutsch, sagde til Jerusalem Post: ”Vi har i årevis gjort opmærksom på manglen på uafhængige menneskerettighedsforkæmpere inden for det palæstinensiske civilsamfund, en sektor, der i stedet er blevet kapret af radikale aktører, herunder internationalt forbudte terrorgrupper som PFLP.

– Hvad værre er, i stedet for at bruge EU-reglerne som en mulighed for at rehabilitere NGO-sektoren, har den palæstinensiske regering gjort spørgsmålet om finansiering af NGO’er til en national prioritet – for at omgå internationale standarder og sørge for at udenlandske midler fortsætter med at strømme ind i para-statslige organer som afviser enhver tanke om sameksistens eller fred, det inkluderer også grupper med tætte forbindelser til voldelige terrorelementer, siger Deutsch.

Aktiviteten på den front har stået stille i løbet af sommeren – nu har palæstinensiske embedsmænd imidlertid besluttet at lægge globalt pres på regeringer for at få genoptaget pengestrømmen til NGO’erne.

Mødet som fandt sted 30. september i Ramallah har vakt Israels Ministerium for Strategiske Anliggender opmærksomhed, som på den baggrund har orienteret flere regerings- og sikkerhedsembedsmænd om den seneste udvikling. I deres orientering bemærkes det også, at de palæstinensiske embedsmænd udover at diskutere hvordan de kan presse EU til at åbne pengepungen igen, også diskuterede hvordan de kan modsætte sig kampagner organiseret af “zionistiske lobbygrupper”, hvis formål de påstår, det er, at delegitimere elementer i det palæstinensiske samfund. Læs også MIFF’s artikel om den israelske minister Orit Farkash’s advarsel mod hyldest af FPLP terrorist med flere hundrede menneskeliv på samvittigheden i blandt andet København.

– Så vidt vi er orienteret var hensigten med mødet ledet af Erekat at sende en besked til de palæstinensiske fraktioner, med Hamas i spidsen og til NGO’er at PA støtter dem i kampen mod EU’s antitterror-klausul som betingelse for at få finansiel bistand, står der blandt andet i ministeriets orientering.

Minister for strategiske anliggender, Orit Farkash-Hacohen, kommenterede: “I de seneste måneder har EU været under pres for at ændre sin politik vedrørende overførsel af midler til palæstinensiske organisationer. Vi hilser EU’s beslutning om at stå fast på sin politik, velkommen. Det er vigtigt at skelne mellem legitim borgerlig aktivitet og støtte til at fremme terroraktivitet.

– Jeg opfordrer de europæiske lande til også at vedtage unionens standard og ikke give en hånd til dem, der lægger pres på dem for at ophæve den klare regel. De europæiske borgeres skattepenge bør hverken direkte eller indirekte finansiere dem, der støtter terror, sagde Farkash-Hacohen.

Læs MIFF’s artikler om hvordan dansk bistand til palæstinenserne – finansieret af dine skattekroner, misbruges til at begå terror mod israelere.

Læs MIFF’s artikel: EU og Danmark har i årevis givet millioner til ulovlige PA-byggerier i Område C på Vestbredden.

Synes du også EU skal holde fast i at international bistand til palæstinenserne ikke skal misbruges til at begå terror mod israelere, så del artiklen, skriv en kommentar nedenfor.
Bliv medlem af MIFF – hjælp os med at fortsætte arbejdet for Israel og det jødiske folk.
Alle nye medlemmer får GRATIS medlemskab året ud ved at betale for 2021 nu – klik her for at blive medlem.
Klik her for at give en gave til MIFF.

Alle beløb tages imod med stor taknemlighed og går ubeskåret til vores arbejde for Israel.
Mange tak for din støtte – sammen er vi stærke!

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem