Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

PFLP-terrorist hyldet i København

Ghassan Kanafani (Foto: Skærmdump, Internationalt Forum via Instagram)
Ghassan Kanafani var talsmand for terrororganisationen PFLP og involveret i terrorangreb som kostede 26 mennesker livet. Tidligere på måneden blev han hyldet i København.

Israels minister for strategiske anliggender Orit Farkash-Hacohen fra partiet Kahol Lavan kom tidligere på måneden med stærk kritik efter organisationen Samidoun havde afholdt arrangementer i flere europæiske byer og Nordamerika. Samidoun har tætte bånd med terrororganisationen Populær Front for Befrielsen af Palæstina (PFLP) som også står på EU’s liste over terrororganisationer. Læs MIFFs artikler om hvordan dansk bistand til palæstinenserne indirekte er med til at finansiere PFLP og andre terrororganisationers terrorangreb mod israelere her.

Samidouns solidaritets-netværk for palæstinensiske fanger med base i Canada, afholdt møder den 7. – 9. august i København, Göteborg, Manchester, London, New York og Vancouver. Skriver avisen Jerusalem Post.

Her er invitation til arrangementet 9. august i København – samidoun.net, arrangeret af Internationalt Forums Mellemøstgruppe:

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Internationalt-Forum.png

PFLP-terrorist hyldet i København
Samidoun arrangerede de internationale møder for at markere 48-årsdagen for Ghassan Kanafanis død. Kanafani var talsmand for terrororganisationen PFLP. Han blev dræbt af Mossad efter PFLPs involvering i masskaren i Israels lufthavn i 1972. Massakren kostede 26 livet og sårede 86 personer – læs mere her. Læs også Folkekirkens Nødhjælps glorificerende artikel om Kanafani som var gift med en dansk kvinde.

https://www.instagram.com/p/CDOsqclhC6P/



Dansk bistand med til at finansiere PA’s glorificering af PFLP terrorister over for børn
Det skal understreges at de palæstinensiske myndigheder (PA) som hvert år modtager flere mio. kroner i dansk bistand, i 2017 arrangerede sommerlejr for palæstinensiske børn med træning i at angribe israelere, glorificering af Ghassan Kanafani (PFLP-terrorleder), Dalal Mughrabi (stod bag terrorangreb hvor 37 israelere blev dræbt, 12 af dem børn), Khalil Al-Wazir (stod bag terrorangreb hvor 125 israelere blev dræbt), Laila Khaled (PFLP-terrorist og flykaprer) og Yasser Arafat, ifølge Palestinian Media Watch (PMW) – læs mere her. Læs MIFFs artikler om dansk bistand til palæstinenserne her.

Samidoun med tætte forbindelser til PFLP holder løbende møder i Danmark
Ifølge NGO Monitor oplyser Samidoun ikke hvor de får deres økonomiske midler fra og er ikke registreret som en officiel juridisk enhed i USA, Europa eller Canada. Ifølge oplysninger på deres hjemmeside er deres Palæstinensiske fangers solidaritets-netværk en græsrodsbevægelse som ikke modtager midler og de opfordre folk til at støtte dem økonomisk.

Ifølge NGO Monitor deltog Samidoun i 2018 ved flere arrangementer i Danmark som var med-organiseret af Boykot Israel. Under arrangementerne blev der flaget med PFLP-flag. Formålet med arrangementerne var: “fremhævning af palæstinensiske fanger og kampen for frigørelse”. Samidouns koordinator Khaled Barakat understregede ”behovet for mere handling for at boykotte Israel. Israel er en racistisk og kolonialistisk stat, der er dømt til at blive opløst. Jeg tror, at Israel på et tidspunkt vil blive en byrde for imperialismen, som vi har set det ske andre steder i verden – eksempelvis i Sydafrika.” Charlotte Kates som er Samidouns internationale koordinator “opfordrede også til boykot af israelske akademiske institutioner, inklusiv studier i udlandet i protest mod krænkelsen af palæstinensernes ret til uddannelse.”

Charlotte Kates og Khaled Barakat fra Samidoun i Danmark. Læg mærke til PFLP flaget i baggrunden. (Foto: Internationalt Forum: https://www.internationaltforum.dk/node/1503)

Samidoun’s tætte bånd til terrororganisationen PFLP er ikke til at tage fejl af – eksempelvis er Khaled Barakat centralkomitémedlem i PFLP. I juli var Barakat vært for et Samidoun webinar om “Palæstina og den arabiske og internationale boykotbevægelse (BDS).”

Barakat er gift med Samidouns internationale koordinator, Charlotte Kates og leder også en kampagne for at få løsladt PFLPs generalsekretær Ahmad Sa’adat, der blev dømt af en israelsk militær domstol for sin medvirken i et terrorangreb og mordet på den israelske turistminister Rehavam Ze’eviLæs mere hos NGO Monitor her.

Farkash-Hacohen fordømte møderne grundet Samidouns tætte bånd med PFLP og deres medarbejdere – blandt andet Samidoun-aktivister, der også er PFLP-medlemmer, nogle af dem har været fængslet i Israel for terrorovertrædelser.

– Det er utænkeligt at en terrororganisation som PFLP modtages med åbne arme i større byer rundt om i verden under dække af at være en NGO, udtaler Farkash-Hacohen.

Ministeriet for strategiske anliggender har gjort udenlandske embedsmænd opmærksomme på møderne og Samidoun og kontaktet Udenrigsministeriet, der har informeret israelske ambassader i de relevante byer.

MIFF’s kommentarer
Det er helt uacceptabelt at Danmark igennem flere år har sendt flere millioner kroner til de palæstinensiske myndigheder (PA) uden at sikre at danske skattekroner hverken direkte eller indirekte bruges til terrorangreb mod israelere. MIFF har flere gange skrevet om at dansk bistand bruges af PA til at belønne terrorister med israelske liv på samvittigheden – det gælder også PFLP-terrorister. Læs MIFFs artikler om det her.

Ghassan Kanafi var en meget central figur i terrororganisationen PFLP – alligevel stiller danske myndigheder ikke spørgsmålstegn ved afholdelse af møder i Danmark hvor terrorister som Kanafani glorificeres og hyldes. Kanafani har mange liv på samvittigheden og derfor er det meget bekymrende at danske beslutningstagere ikke sætter en stopper for at organisationer frit kan bruge Danmark som platform til at sprede had og opfordring til at begå terror mod israelere og boykot af Israel.

Internationalt Forum støtter PFLP helt åbenlyst – de afholder også arrangementer hvor overskuddet går ubeskåret til palæstinensiske fanger – se mere her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem